CALIFORNIEN, USA

Department of Health and Human Services anbefaler to ABA-modeller


Det amerikanske sundhedsministerium har udsendt kliniske anbefalinger til behandling af autisme. Anbefalingerne fremhæver to adfærdsanalytiske modeller som de bedst dokumenterede ikke-medicinske metoder. Til behandling af stereotypier og visse former for problemadfærd anbefales medicinsk behandling.

Anbefalingerne er udgivet af Agency for Healthcare Research and Quality, der er en afdeling af det føderale sundhedsministerium - Department of Health and Human Services. Anbefalingerne er baseret på en 900 sider lang forskningsgennemgang, som tidligere har været formidlet i tidsskriftet Pediatrics (læs artiklen Tre forskningsoversigter i Pediatrics)

På denne baggrund er der dels udgivet en kortfattet klinisk vejledning til fagfolk samt en mere omfattende og letlæst vejledning i valg af behandlingsmetode til forældre og pårørende.

De kliniske anbefalinger er resultatet af en systematisk gennemgang af 159 udvalgte studier af autismebehandling, som er blevet offentliggjort siden år 2000, og som er udført af uafhængige forskere. Man har dels set på resultater for børn i alderen mellem 2 og 12 år, som er diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse, og dels børn under 2 år, som er i risikogruppen for senere at blive diagnosticeret. Medicinske studier med under 30 deltagere og pædagogiske og adfærdsanalytiske studier med færre end 10 deltagere er blevet frasorteret. Af de 159 studier var kun 13 af høj videnskabelig kvalitet, 56 var af middel kvalitet mens resten var af relativ ringe kvalitet. Kvaliteten er bedømt ud fra traditionelle medicinske standarder: forskningsdesignet, diagnosticeringen af børnene, baseline-målinger, beskrivelse af interventionen, målinger af behandlingsresultater samt de anvendte statistiske analyser. Det er kun randomiserede studier – hvor der trækkes lod mellem de børn, der modtager den undersøgte behandling og enten ingen eller en sædvanlig behandling – der får betegnelsen høj kvalitet.

De kliniske anbefalinger omfatter forskellige typer af interventioner til børn med autisme, hvoraf de vigtigste er adfærdsmæssige (ABA), pædagogiske (TEACCH m.v.); medicinske; alternative og supplerende behandlinger samt forældreformidlede interventioner.

Adfærdsmæssige interventioner til børn over 2 år

I vurderingen af de ikke-medicinske behandlinger fremhæver anbefalingerne to ABA-modeller, som begge er veldokumenterede og som begge har vist sig at fremme kognition, sprogfærdigheder samt social adfærd blandt nogle børn med autisme; nemlig University of California, Los Angeles (UCLA)/Lovaas model og Early Start Denver Model (ESDM).

Adfærdsmæssige interventioner til børn under 2 år

Selv om data indtil videre er foreløbige, så er der lovende resultater af ultratidlig, intensiv intervention baseret på anvendt adfærdsanalyse til børn under 2 år, der mistænkes for at ville udvikle autisme.

Pædagogiske interventioner

TEACCH-metoden ( Treatment and Education of Autistic and Communication related handicapped Children) bliver i de nye anbefalinger kategoriseret som en pædagogisk intervention og altså ikke som en adfærdsmæssig intervention. Det hedder om TEACCH at dokumentationen er begrænset, men at enkelte studier har vist visse forbedringer inden for kognition og motorik.

Forældreformidlet træning

Forældreformidlet træning omfatter oplæring af forældre til at udføre intervention i forhold til deres egne børn. Om disse metoder hedder det, at evidensen er utilstrækkelig. Der findes enkelte studier, som dokumenterer visse positive effekter, men disse resultaterer oftest kortvarige og indirekte.

Alternative behandlinger

Der findes ingen eller meget lidt forskning i forskellige alternative behandlinger. Der savnes bl.a. information på modifikatorer af effekt (faktorer, der fremmer eller hæmmer effekter af en behandling), generaliseringer af effekter, vægtning af forskellige faktorer i behandlingerne samt prædiktorer af behandlingssucces (dvs. muligheden for at forudsige hvilke børn, der profiterer af en behandling og under hvilke betingelser).

Medicinske interventioner

De antipsykotiske midler risperidon (Risperdal) og aripirazol (Abilify) har vist sig effektive i behandling af udfordrende adfærd som aggressioner, hyperaktivitet og selvskadende adfærd, men er ikke virkningsfulde i forhold til kernesymptomer på autisme som sociale færdigheder og kommunikative færdigheder. Begge psykofarmaka har en høj forekomst af bivirkninger.

Kliniske anbefalinger

I opsummeringen af de kliniske anbefalinger hedder det, at

Indsatsen for tidlig intervention ved ASF (autismespektrumforstyrrelser) er fremgangsrig. Forskningsmæssig evidens om effekter af behandling af ASF er lovende på nogle områder, men eftersom der er tale om et ungt forskningsfelt, så må disse resultater replikeres (gentages) og udvides. Der er nogen evidens for at vælge mellem medicinske interventioner mod udfordrende og repetetiv adfærd og tidlig, intensiv adfærdsmæssig intervention. Der er ingen eller begrænset komparativ evidens til kliniske beslutninger om medicinske interventioner for sociale eller kommunikative vanskeligheder; de fleste adfærdsmæssige interventioner; pædagogiske samt alternative interventioner. For de fleste interventioner er evidensen utilstrækkelig til at tillade en vurdering af deres fordele eller bivirkninger. Det indebærer ikke, at disse interventioner ikke giver positive resultater eller bivirkninger, men yderligere forskning er nødvendig. Evidens viser, at der eksisterer en ikke-defineret undergruppe af børn for hvem tidlig og intensiv adfærdsmæssig interventioner kan resultere i varige forbedringer, mens andre grupper af børn ikke udviser fremgang.

De kliniske vejledninger gør desuden opmærksom på, at der på nuværende tidspunkter er huller i viden om autismebehandling. Der er få eller ingen studier inden for følgende områder

Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ) er en af 12 afdelinger af det føderale, amerikanske sundhedsministerium. AHRQ har primært til formål at forbedre effektiviteten i sundhedssystemet ved at fremme brugen af evidensbaserede behandlinger. AHRQ formidler forskningsresultater til klinisk praksis, og henvender sig i sine anbefalinger til fagfolk og beslutningstagere. Desuden udsender AHRQ forenklede versioner af deres kliniske anbefalinger målrettet patienter og pårørende.

AHRQ har webadressen http://www.ahrq.gov/

Forskningsgennemgangen, der danner grundlag for de kliniske anbefalinger:
Therapies for Children With Autism Spectrum Disorders

Kliniske anbefalinger målrettet fagfolk
Comparative Effectiveness of Therapies for Children With Autism Spectrum Disorders: Clinician Guide

Vejledning i valg af autismebehandling til forældre
Therapies for Children With Autism Spectrum Disorders: A Review of the Research for Parents and Caregivers

 

 

 

Joi Bay/31.08.2011