MISSOURI, USA

21 stater har nu forsikringsdækning af ABA-behandling

I USA har ABA-foreninger og andre autisme-organisationer haft succes med at få gennemført lovgivning, der tvinger forsikringsselskaber til at dække ABA-behandling af børn med autisme. Senest har Missouri vedtaget en sådan lov, og dermed er der lovpligtig forsikringsdækning i 21 amerikanske stater. Den 22. stat – New York – er på vej med tilsvarende lovgivning.

I Missouri har guvernøren Jay Nixon underskrevet den nye lovgivning ved en offentlig event på John's Mercy Children's Hospital . Ved den lejlighed udtalte guvernøren at loven – som lovforslag kaldet Bill 1311 – vil betyde, at forsikringsselskaber ikke længere kan nægte ABA-behandling til børn med autisme. ABA-behandling er ifølge loven en medicinsk nødvendig og evidens baseret behandling, som er afgørende for at børn med autisme og lignende udviklingsforstyrrelser kan få bedre fremtidsudsigter.

Loven, der træder I kraft den 1.1.2011, indebærer at forsikringsselskaberne

Der er nu 21 amerikanske stater, der har vedtaget lovgivning om forsikringsbetalt autismebehandling. Den 22. stat bliver New York, hvor senatet I denne uge enstemmigt har stemt for et lovforslag, der tvinger forsikringsselskaber til at dække udredning, diagnose samt behandling af autisme. Lovforslaget skal senere behandles i repræsentanternes hus og godkendes af statens guvernør inden det kan blive til lov. Til forskel fra loven i Missouri, så nævnes ABA ikke eksplicit i det newyork’ske lovforslag. I stedet kræves dækning af klinisk afprøvede og evidensbaserede behandlinger. ABA-behandling vil efter alt at dømme være dækket af lovforslaget.

Læs Missour House Bill 1311

Kilder:
Associated Press, 10. juni 2010
Timesunion, 10. Juni 2010

Tidligere artikler om ABA i Missouri:
Modstand imod forsikringsbetalt behandling
Børn samler ind til ABA-skole
Tyrkisk dreng får behandling i St. Louis

Redaktionen /11.06.2010