NEW JERSEY, USA

Universitet får millionstøtte til nyt behandlingscenter

Caldwell College, som er et universitet i Newark i staten New Jersy, har fået en betydelig offentlig støtte til oprettelse af en nyt ABA-behandlingscenter. Caldwell College er i forvejen den førende udbyder af uddannelse og efteruddannelse i anvendt adfærdsanalyse i staten New Jersey. Universitetet har i gennem længere tid udbudt en matergrad i ABA og i 2009 startede de første studerende på universitetets nye ph.d.-uddannelse.

Universitetet har fået mere end 1 mio. dollars (5.5 mio. DKK) til behandlingscenteret fra de føderale myndigheder. Bevillingen blev fejret blandt ansatte og forældre til børn med autisme på universitet. Blandt gæsterne var også den demokratiske senator Frank Lautenberg, som har været en af de ledende kræfter bag det lobby-arbejde, der nu er resulteret i den føderale støtte. Frank Lautenberg fremhævede i sin tale den ekstremt høje udbredelse af autisme i netop staten New Jersey. Man regner med at 1 barn ud af hver 94 har autisme – altså mere end 1 procent af alle børn. Eftersom mange flere drenge end piger bliver diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelser er udbredelsen blandt drenge betydelig større. I USA som helhed er det ’kun’ 1 barn ud af 110, der diagnosticeres.

Senator Lautenberg sagde også, at han har opfattet det som sit ansvar at beskytte alle børns velfærd – også børn med autisme – således at de kan vokse op og udnytte deres liv fuldt ud. Han tilføjede, at det nye center forhåbentlig vil give støtte og håb til familier til børn med autisme.

Lederen af det nye behandlingscenter bliver Sharon Reeve, som også er leder af universitets ph.d-uddannelse i anvendt adfærdsanalyse. Hun fortalte, at centeret formodentlig kan åbne til november. Man regner med at få plads til 8-10 børn i starten.

Kilde: The Star-Ledger ( Newark, New Jersey), 9. april 2010

Tidligere artikler om ABA-behandling i New Jersey:
Konference om ABA-behandling markerer autismemåned
ABA-tilbud er en Chevy – ikke en Cadillac
Usædvanlig retssag gennemtvinger forsikringsdækning
Kvalitetsproblemer i hjemmeprogrammer
Skole fordobler kapaciteten
Lokale ABA-programmer i 139 skoledistrikter
Mangel på pladser til ABA-børn
Lovforslag om offentlig ABA-behandling
Hverdagsfærdigheder – trin-for-trin
ABA-skole deltager i maratonløb for autismebehandling
Forældre starter ny ABA-skole
På vej til at blive normal
ABA-behandling i almindelig grundskole
ABA-undervisningstilbud udvides
Forslag om at lade forsikringer betale for ABA-behandling
Forældre vil starte ABA-skole

Redaktionen / 21.04.2010