NORDIRLAND

Patricks historie

Den nordirske ABA-forening - PEAT - driver et ABA-supervisionscenter. De modtager ingen statsstøtte og er 100 % afhængige af private donationer. For at gøre opmærksom på mulighederne i ABA-behandling og for at skaffe nye donatorer fortæller forældre til børn i ABA-behandling ofte om deres erfaringer til lokale aviser. Den seneste fortælling handler om Patrick Gallagher, som nu er otte år gammel og som har været i ABA-behandling siden han var fire.

Det er Patricks mor, Karen, som fortæller hans historie. Hun fortæller at ABA-behandlingen har forvandlet både Patricks og familiens liv. Hun er nu selv blevet aktiv i PEAT, som står for Parents Education as Autism Therapists, og yder frivilligt socialt arbejde for at hjælpe andre forældre til børn med autisme.

Patricks forældre fik mistanke om en udviklingsforstyrrelse allerede da Patrick var 10 måneder gammel. På daværende tidspunkt havde han en række aparte adfærdsformer, som forældrene ikke havde set hos hans fire ældre søskende: han bankede sit hoved ned i gulvet. Når forældrene nævnte det til sundhedspersonale, blev det nedtonet og de fik, at vide, at det nok ville gå over af sig selv.

Senere blev deres mistanke styrket da hans talesprog ikke udviklede sig normalt og fordi han fik flere og flere raserianfald. Hvis familien var på besøg kunne han finde på at sparke, skrige og græde indtil familien igen var hjemme, og når han fik sådanne anfald var han utrøstelig.

Men det var først da han startede i børnehave, at mistanken om en udviklingsforstyrrelse blev bekræftet. Børnehavelederen fik ham henvist til udredning hos en skolepsykolog. Han fik sin autismediagnose kort før han fyldte fire år.

På daværende tidspunkt var familien velforberedt og havde allerede været i kontakt med den nordirske ABA-forening, PEAT. Så selv om Patrick fik tilbud om en plads i en specialinstitution med behandling fra de nordirske sundhedsmyndigheder (National Health Service), så takkede forældrene nej. I stedet startede han i et etårigt intensivt ABA-forløb i hjemmet. Der blev ansat en træner, som arbejdede 1:1 med Patrick i seks timer om dagen fem dage om ugen, og PEAT sørgede for supervisionen fra en af deres tre ABA-supervisorer.

I løbet af det år lærte Patrick at håndtere sin problemadfærd, han lærte at tale, og han blev bedre og bedre til at fungere socialt med andre børn og med voksne. Desuden blev familien oplært i, hvordan de selv kan lære ham nye færdigheder og kan håndtere hans problemadfærd.

Efter et års intensiv behandling var Patrick klar til at starte i en almindelig skole, hvor han stadig går. Han er ikke helbredt men han trives og han kan magte de problemer, som dagligdagen producerer. Mens han tidligere havde alvorlige anfald flere gange om dagen, så sker det nu kun en gang om måneden.

Kilde: Sunday Life, Belfast, 6. december 2009

Parents Education as Autism Therapists (PEAT) har websitet http://www.peatni.org/

Tidligere artikler om ABA-behandling i Nordirland:
Forældre tager mastergrad i Applied Behaviour Analysis
Universitetsuddannelse til forældre og fagfolk
Velgørende fond bag ABA-tilbud i Belfast
Apotekskæde indsamler penge til ABA-skole
Anerkendelse for fundraising
Ny masteruddannelse i anvendt adfærdsanalyse ved University of Ulster
Enlig mor til to ABA-børn hædres
Dreng med autisme vinder principsag
BBC-dokumentarfilm om ABA-behandling
Fagforening advarer imod ABA-bevillinger
Gennembrud for ABA-behandlinger i Nordirland
Autism Awareness Week
Planer om ABA-skole i Nordirland
To-dages konference om autisme og ABA
Fundraising til fordel for dreng med autisme
TV-stjerne appellerer om ABA-skole
Appel om offentlig finansiering af ABA-behandling
Popstjerner indsamler penge til ABA-skole
200 forældre demonstrerer for ABA-behandling
PEAT møder politikere og embedsmænd
Selvorganiseret supervision og forældreuddannelse
Forældre satser alt for at få betalt ABA-behandling
Manglende behandlingstilbud rejses politisk
Popstjerne støtter indsamling til ABA-skole
Forældre og fagfolk til fælles ABA-kursus
Rapport om behandling af autisme i Nordirland

Redaktionen / 08.12.2009