USA

CNN demonstrerer behandling af problemadfærd

CNN har fulgt den 13-årige pige Marissa Bilson og hendes familie i løbet af en uges intensiv supervision i behandling af pigens problemadfærd. Pigen, der har autisme, har hidtil totalt domineret familien – forældre og to søskende – med sine raserianfald, hvis hun ikke fik sin vilje. Familien har indtil nu forsøgt at begrænse problemadfærden ved at give Marissa sin vilje, men det har kun forøget antallet af raserianfald. En adfærdsanalytiker fra Autism Partnership har i en uge givet supervision om begrænsning af Marissas uhensigtsmæssige adfærd, og CNN har fulgt processen.

Efterhånden som Marissa er blevet ældre, er problemerne for familien vokset. Ikke alene hjemme i familien men også når de tager Marissa med på indkøb, hvor hun tager varer fra hylderne og skriger, hvis hun blev forhindret.

Men nu er familiens liv blevet mere roligt, og det skyldes at Marissas forældre, John og Mary, har lært adfærdsanalytiske teknikker til at begrænse problemadfærden. Supervisionen blev leveret af adfærdsanalytikeren Rick Schroeder fra Autism Partnership. Normalt koster en fuld uges supervision i hjemmet US$ 20.000 (115.000 DKK) og der er ingen forsikringer, der dækker denne type af intervention. Men pga. reklameværdien ved at få filmet supervisionen af CNN leverede Autism Partnership supervisionen uden beregning.

Grundlæggende har behandlingen af Marissas problemadfærd bestået i at forstærke ønskelig adfærd og at ignorere problemadfærden. Desuden har familien lært at opstille klare mål og regler for Marissa på en forståelig måde, og at holde fast i disse regler. På den måde er det lykkedes Rick Schroeder at lære Marissa at acceptere de opstillede regler.

Ifølge reportagen på CNN er der nu betydelig mindre skrig og larm i familiens Bilsons hus. Magtbalancen er blevet ændret og styringen ligger nu hos forældrene. Men der er stadig mange udfordringer – især efter at supervisionen er slut og familien Bilsons selv skal administrere metoden.

Rick Schroeder forklarer til CNN, at ABA-metoden handler om læring. Med et barn som Marissa er det ikke muligt at diskutere sig til rette. Så reglerne må indlæres i små trin. De skal være letforståelige og man tager kun et trin ad gangen. Det har familien Bilsons nu lært. De har været i stand til at forøge den tid, hvor Marissa skal kontrollere sig selv, fra 20 minutter ad gangen til 60 minutter.

Men de forstærkere, som blev anvendt under supervisionen har nu mistet deres effekt – Marissa gad ikke længere arbejde for dem. Men familien har lært, hvordan man finder nye, stærke forstærkere. Derfor har det været muligt – også efter afslutningen af supervisionen – at følge principperne og at fastholde reglerne, som blev formuleret under interventionen. Marissa må ikke længere hærge sin søsters værelse, hun må ikke mere monopolisere familiens computer og hende hyppige skrige-anfald er stoppet. Og bedst af alt, Marissa kan nu færdes med sin familie i butikker og andre offentlige steder uden at det resulterer i scener.

CNN konkluderer, at et enkelt uges intensiv supervision ikke alene har givet Marissa nogle klare regler og en større tilfredshed med sit liv, men har også reddet en familie, som var ved at gå i opløsning pga. datterens problemadfærd.

Kilde: CNN, 4. februar 2009

Videoklip fra CNN’s udsendelse om Marissa og hendes behandling kan ses på CNN’s website (indledes med reklamefilm)

Autism Partnership har web-adressenhttp://www.autismpartnership.com/

 

Redaktionen /09.02.2009