WEST VIRGINIA, USA

Træningsrum er ikke mindst restriktive omgivelser

En ankesag fra West Virginia demonstrerer, at selv om et barn trives og udvikler sig i et klinikbaseret ABA-tilbud, så opfylder et sådant tilbud ikke barnets behov for kontakt til jævnaldrende og heller ikke lovgivningens krav om at et tilbud til børn med handicap skal være så lidt restriktivt som muligt.

Sagen handler om en 2-årig dreng med autisme, der modtog tidlig og intensiv ABA-behandling på en adfærdsanalytisk klinik. Kort tid før barnet fyldte tre år, blev der – som det er lovpligtigt i USA – afholdt det første møde om barnets Individualized Educational Plan (IEP), som er det dokument, der bestemmer barnets skoletilbud. Skoledistriktet foreslog, at barnet skulle starte i et 1:1-baseret ABA-førskoletilbud på en almindelig distriksskole.

Forældrene hævdede imidlertid, at deres søn ville være ude af stand til at lære sammen med andre børn. De understregede, at barnets progression i det intensive, private ABA-tilbud skyldes, at barnet her trænede alene uden andre børn. Skoledistriktet fasthold, at den foreslåede IEP matchede barnets særlige behov og at tilbuddet ville lette drengens senere overgang til skolen.

Uenighederne blev anket til ankeinstansen - Impartial Hearing Officer (IHO, dvs. en upartisk vurderingsinstans) - som gav skoledistriktet ret: Forældrene kunne nemlig ikke sandsynliggøre, at det foreslåede ABA-tilbud var en overtrædelse af handicaplovgivningens bestemmelser om gratis og adækvat offentlig uddannelse (Free and Appropriate Public Education – FAPE) i de mindst restriktive omgivelser (Least Restricted Environment – LRE). Loven forudsætter ikke, at et skoletilbud automatisk skal videreføre et velfungerende førskoletilbud. Spørgsmålet er derfor snarere om skoledistriktets individuelle plan opfyldte barnets særlige behov og i tilstrækkelig grad var tilrettelagt på en sådan måde, at det sikrede barnet rimelige udviklingsmuligheder.

Til forskel fra det private ABA-tilbud, hvor barnet fik 1:1-træning i særligt tilrettelagt omgivelser, så ville skoledistriktet i stedet give 1:1-træning i et grupperum. Ankeinstansen påpeger i sin afgørelse, at skoledistriktets tilbud indbefatter placering af barnet i mindre begrænsende omgivelser – et grupperum – end i barnets eksisterende tilbud. I afgørelsen hedder det, at barnet i skoledistriktets tilbud vil blive udsat for almindelige skolerutiner og at barnet vil have mulighed for at deltage i skoleaktiviteter sammen med andre børn.

Sagen endte derfor med, at forældrene heller ikke fik refunderet deres udgifter til fortsat brug af det private ABA-tilbud.

Sagens identifikation i Early Childhood Law and Policy Reporter: Student with a Disability, 6 ECLPR 16 (SEA WV 2008)

Kilde: Early Childhood Report, Vol. 19, no. 12, 1. december 2008

Redaktionen / 13.12.2008