IRLAND

Forældre vil mødes med premierminister

Forældrene til den 8-årige Seán Ó Cuanacháin forsøger at arrangere et møde med den irske premierminister Brian Cowen. Seán var sidste år centrum for en meget omtalt retssag om ABA-behandling, og i den forbindelse lovede den tidligere premierminister at ville mødes med forældrene. På grund af valget og det senere regeringsskifte blev mødet aldrig gennemført.

Formålet med det nye møde er at diskutere mulighederne for at Seán fortsat kan få den ABA-baserede undervisning, som har sikret hans positive udvikling. Cian og Yvonne Ó Cuanacháins tabte retssagen om ABA-tilbud til deres søn i marts 2007. High Court nægtede at tage stilling til hvilke pædagogiske metoder, der er bedst egnede til børn med autisme, men vurderede udelukkende om staten har opfyldt forpligtelsen til at yde et adækvat uddannelsestilbud. Dommen var en anerkendelse af, at de eksisterende offentlige tilbud til børn med autisme er tilstrækkelige kvalitetsmæssigt og omfangsmæssigt for at opfylde kravene i irsk uddannelsesret, og at forældre derfor ikke har noget retskrav på ABA-undervisning. (Se artiklen Forældre taber retssag).Denne dom er siden af forældrene blevet anket til Irlands Supreme Court.

Cian og Yvonne Ó Cuanacháin siger nu, at selv om det indtil videre er lykkedes dem at fortsætte sønnens ABA-tilbud, så er der igen en overhængende fare for at tilbuddet stoppes, og de er bange for, at drengen vil miste færdigheder, hvis han skal overgå til en mindre intensiv form for undervisning.

Den tidligere premierminister Bertie Ahern lovede forældrene et møde i ugerne op til valget i maj 2007 efter at ABA-behandling til børn med autisme var blevet et vigtigt emne i valgkampen. Men mødet blev aldrig afholdt og siden er Bertie Ahern blevet afløst af sin partifælle Brian Cowen på premierministerposten.

Yvonne Ó Cuanacháin siger til dagbladet Irish Times, at der nu igen er usikkerhed omkring sønnens skolegang, og hertil kommer de enorme sagsomkostninger, som forældrene er blevet dømt til at skulle betale i forbindelse med den seneste retssag. Forældrene fortæller, at deres eneste mulighed for at betale, er at sælge deres hus. Forældrene er desuden nervøse for, at ankesagen vil trække ud, og er derfor sikre på, at en ny, langvarig domstolsbehandling ikke vil løse Seáns aktuelle problemer med at kunne fortsætte i et ABA-tilbud.

Kilde: Irish Times, 20. november 2008

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Skoler nægter at modtage børn med autisme uden supervision
ABA-skole får penge fra Dell
Tre timers transporttid til skole
Ny undervisningsminister giver håb
Hvem femte familie flytter for at få behandling
Regeringsparti støtter ABA-skoler
Det lysner for ny ABA-skole
Forhandlinger om statsanerkendelse af ABA-skoler
Millioner brugt på at modarbejde ABA-forældre
Dagblad støtter ABA-skoler på lederplads
Fortsat splittelse i regeringsparti

Splittelse i regeringspartiet inden afstemning om ABA i det irske parlament
Dom i ABA-sag er forsidenyhed
ABA-forening opretter udredningscenter
Lufthavn donerer til ny ABA-skole
Protester imod ny ABA-skole
Erstatninger for ventetid på tidlig intervention
Skole åbner efter 2 års ventetid
Nye frimærker til fordel for ABA-skole
Reklamekampagne for ABA-skoler
Dagblad støtter ABA-forældrene
Forbud imod radioreklame for ABA
Kritik af irsk autismepolitik
Demonstration til fordel for anvendt adfærdsanalyse
Forældre taber retssag
Ny sammenligning af ABA og eklektisk behandling
Pengegave til ABA-skole
Konflikter mellem forældre og myndigheder
Den fjortende ABA-skole
Pop- og tv-stjerne advokerer for ABA
Uddannelseskrav til ABA-lærere
Bevillinger til ABA-tilbud forlænges
Nye tal udløser krav om flere behandlingstilbud
Lang og dyr retssag om autismebehandling
Ny masteruddannelse i Irland
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Redaktionen / 23.11.2008