ONTARIO, CANADA

Venteliste splitter familie

Kort tid efter den treårige Alec Nicholson blev diagnosticeret med autisme, valgte hans forældre at splitte familien. Ikke på grund af skilsmisse, men for at sikre ABA-behandling til Alec. Faderen og en storebror bor stadig i deres hjemby Bracebridge, men Alec og hans mor er flyttet til en større by, hvor der ikke er venteliste til ABA-behandling. Familien samles kun i weekender.

Familien Nicholson bor i Bracebridge, som ligger 190 km nord for Toronto i den canadiske provins Ontario. Men ventetiden på ABA-behandling i Bracebridge er to til tre år, og det ville Alecs forældre ikke vente på. Mor og barn flyttede derfor til et sted i Ontario, hvor der ikke er venteliste. Hvor, vil de ikke fortælle af frygt for at der kommer en invasion af børn med autisme, der venter på ABA-behandling.

Alecs far fortæller, at hvis man venter med at igangsætte ABA-behandling, vil den være betydelig mindre effektiv. »Der er et mulighedernes ’vindue’ for små børn med autisme. Inden adfærden bliver fastlåst,« siger faderen.

Forældrene fortæller, at Alec allerede har ventet i for lang tid på behandling. Allerede inden Alec var fyldt to år, fornemmede forældrene, at der var noget galt. Han var anderledes end hans storebror havde været i samme alder, men forældrene skød det hen med, at han bare var lidt langsom i sin udvikling. Da de ikke længere kunne overse tegnene på autisme, var der flere måneders ventetid på at få en diagnose, så i alt gik der næsten et år inden Alec kunne starte i sin ABA-behandling.

Forældrene er stærkt utilfredse med situationen, og har derfor engageret sig handicappolitisk. »Jeg vil se forandringer og det skal gå hurtigt, for det kan ikke være rigtigt, at en familie skal splittes for at få behandling,« siger moderen, der hurtigst muligt vil have familien samlet igen. Andrea Nicholson har derfor været med til at arrangere et lokalt møde med pressionsgruppen Medicare for Autism Now. Organisationen har til formål at sikre offentlig finansieret autismebehandling til alle børn med autisme i hele Canada. Medicare er den uofficielle betegnelse for den offentlige, canadiske sygesikring.

 Lederen af Medicare for Autism Now er Jean Lewis, som har været autismepolitisk aktiv i mere end 10 år. Hun siger: »Der er ingen mening i, at Andrea og Alec eller nogen andre i dette land skal adskilles fra deres familier for at få behandling. Andrea og Alecs historie er frygtelig, men jeg kan fortælle i hundredvis af lignende historier.«

Jean Lewis deltog i mødet i Bracebridge, fordi byen ligger valgkredsen Parry Sound-Muskoka, hvor Medicare for Autism Now har kørt en kampagne op til parlamentsvalget i Canada den 14. oktober. Medicare for Autism Now udvalgte en række såkaldte sving-kredse, hvor ganske få vælgere kan flytte et mandat. Til føderale valg i Canada anvendes enkeltmandskredse, hvor det parti, der får flest stemmer, får mandatet, mens stemmer på mindretalspartier er spildte. Derfor kan ganske få stemmer afgøre, om det ene eller det andet parti får mandatet.

Canadas tidligere konservative sundhedsminister Tony Clement var valgt i Parry Sound-Muskoka og med ganske få stemmers overvægt. Ifølge Medicare for Autism Now har de lokale oppositionspolitikere – New Democratic Partys Jo-Anne Boulding og den liberale Jamie McGarvey – begge sagt, at de vil støtte autismebehandling i hele Canada.

Kampagnen i Parry Sound-Muskoka var dog forgæves. Den konservative Tony Clement genvandt mandatet med en stor margin ved valget den 14. oktober.

Kilde: Gravenhurst Banner, Ontario, 15. oktober 2008

TIdligere artikler om ABA-behandling i Ontario:
Forældre fortsætter kampen i højesteret
Økonomiske problemer betyder stop for nye ABA-tilbud
Sultestrejke slut
Far sultestrejker for at få ABA-behandling til søn
ABA-pædagoger forbydes at arbejde i skoler
Canadas største skoledistrikt køber online ABA-vejledning
Far til dreng med autisme stiller op til valget
Plan for adfærdsanalytisk undervisning til alle skolebørn med autisme
Alliance mellem konservative og socialdemokratier om autismebehandling
Valgløfter til børn med autisme
Ekstrabevilling til tidlig indsats kritiseres
Autismebehandling bliver emne i valgkamp
1.400 fagfolk efteruddannes i ABA
Højesteret afviser at behandle appelsag
Ontario pålægger skoler at indføre ABA
Ekstrabevilling til behandling af 225 børn
Kongelig anerkendelse af ABA-skole
60 universitetsstuderende læser til adfærdsanalytiker
Analyse af domstolsafgørelse
Krav om støtte til privat hjemmebehandling
Underforbrug af bevilling til autismebehandling
Domstol afviser påstand om diskrimination
Forældre kæmper videre for bedre tilbud
Ventelisterne vokser
Protester imod venteliste
Efteruddannelse i adfærdsanalyse
Modsatrettede afgørelser om ABA i uddannelsessystemet
Privat firma afbryder behandlingstilbud
Ventelister skal nedbringes
Kritisk revisionsrapport om behandlingstilbud
Forældre til børn med autisme er skeptiske over for nye tilbud

Myndigheder under anklage for omsorgssvigt
»Giv pengene til forældrene«
»Godt Einstein ikke fik ABA-behandling!«
Principiel retssag om ret til behandling
Domstol forlænger ABA-behandling
Førerhund skal afløse ABA-behandling
Regering taber endnu en retssag om ABA-behandling
Nyt autisme-sagsanlæg imod regeringen i Ontario
Millioninvestering i uddannelse af adfærdsanalytikere
Forsinkelse af retssag om tidlig intervention
121 sager om diskrimination af børn med autisme
Mor starter kampagne til oplysning om autisme og ABA
Ny regering viderefører ABA-fjendtlig politik
Menneskeretsdomstol skal vurdere ret til behandling
Domstolskendelse giver ret til fortsat behandling
Offentlig sygeforsikring bør betale for ABA-behandling

Ingen behandling til to brødre med autisme
Universiteter skal videreudvikle ABA-behandling
De personlige historier bag klagerne til menneskerettighedskommissionen
50 familier klager til menneskerettighedskommission over manglende autismebehandling
Kritik af investering i ABA-behandling
Regering investerer millioner i ABA-behandling
ABA-center åbner i Berrie
Et års ekstra ABA-behandling
Ny undersøgelse viser, at ABA-behandling kan betale sig
Mangel på ABA-behandlingspladser

Redaktionen/ 19.10.2008