IRLAND

Tre timers transporttid til skole

Den femårige Amy Monaghan, som bor i Tullamore i Irland, pendler hver dag i tre timer til sin skole – ABA-skolen Saplings School for Children with Autism i Carlow. Alligevel var hendes forældre ikke i tvivl om at acceptere pladsen, da de fik den tilbudt. De kører hende selv frem og tilbage hver dag. Moderen er fuldtidsbeskæftiget med at tage sig af Amy, men ofte må faderen køre i stedet, fordi moderen har passet datteren, der lider af en søvnforstyrrelse, om natten. For at nå i skole må Amy stå op 2 timer inden skolestart, og hun falder hver dag i søvn i bilen – både på ud- og hjemturen.

Amy går på den nyeste af de fem Saplings Schools, nemlig skolen i Carlow, som ligger 85 km sydøst for Dublin. Skolen, der blev startede i maj måned 2007, har 12 elever. I alt er der 84 elever på de fem Saplings skoler, og der er 300 børn på venteliste. Så hvis man får tilbudt en plads, må man springe til – uanset, hvor lang skolevejen er. Forældre er som regel villige til at køre meget langt for at sikre deres barn en plads.

Amys far fortæller, at forældrene er utrolig tilfredse med Amys progressionen, siden hun startede på ABA-skolen i Carlow. Hun har kun gået der siden november sidste år, men hun gør store fremskridt. Hun er stadig uden talesprog, men hendes legefærdigheder er bedret betydeligt. Hendes øjenkontakt er også blevet bedre og hun er knap så hyperaktiv som tidligere. Hun forstår alt, der bliver sagt til hende, men talesproget er stadig fraværende. Alligevel har forældrene forhåbninger om, at hun en dag kan gå i en almindelig skole.

Børnene på skolen i Carlow har 1:1-bemanding, men herudover også en pædagog, der sørger for gruppebaseret undervisning, samt en pædagogisk leder, en ergoterapeut, en talepædagog og en ABA-supervisor. En del af disse personaler skal finansieres af skolen selv, eftersom undervisningsministeriet kun dækker udgifterne til de personaler, som direkte underviser børnene. Derfor er der et konstant pres på at skaffe eksterne midler til skolen.

Hver måned skal skolen skaffe EUR 15.000 (112.000 DKK) for at få skolen til at løbe rundt økonomisk. Derfor arrangeres der regelmæssige fundraising-aktiviteter. Den seneste fundraising bestod i, at Amys far – Declan Monaghan – cyklede og gik fra Tullamore til Graiguecullen og tilbage igen for undervejs at indsamle penge til skolen. Langs ruten var der opstillet indsamlingsbøsser og i landsbyerne Tullamore, Mountmellick, Portlaoise og Carlow var andre forældre klar til at indsamle penge.

Siobhan Ni Reamoinn, som er formand for skolens forældrekreds, forklarer, hvorfor det er nødvendigt med de ekstra ressourcer til skolen. Siobhans egen søn var fx ude af stand til selv at klæde sig på og reagerede meget kraftigt på bestemte tøjgenstande, men de problemer har ergoterapeuten løst. Også den ekstra pædagog til gruppeaktiviteter er uundværlig, eftersom børn med autisme har brug for lære at lege og lege sammen.

Carlow-afdelingen af Saplings har netop fejret sin første fødselsdag, og det blev fejret med en fest for alle de oprindelige medlemmer af initiativgruppen - Carlow Autism Awareness Network – for private sponsorer samt andre, der har hjulpet med planlægning og opførelse af skolebygningen.

»Det var en måde, at takke for deres støtte og hjælp. De blev vist rundt på skolen for at få indblik i, hvad deres hjælp har betydet og for at vise dem skolens pædagogiske metoder,« fortæller forkvinden Janet Duminy. »Med ABA-baseret undervisning, har børn med autisme de bedst mulige chancer for at udnytte deres potentialer,« fortsætter hun.

 Kilder:
Carlow Nationalist, 25. juni 2008
Laois Nationalist, 3. juli 2008

De fem Saplings-skoler har en fælles webadresse: http://www.saplings.org/

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Ny undervisningsminister giver håb
Hvem femte familie flytter for at få behandling
Regeringsparti støtter ABA-skoler
Det lysner for ny ABA-skole
Forhandlinger om statsanerkendelse af ABA-skoler
Millioner brugt på at modarbejde ABA-forældre
Dagblad støtter ABA-skoler på lederplads
Fortsat splittelse i regeringsparti

Splittelse i regeringspartiet inden afstemning om ABA i det irske parlament
Dom i ABA-sag er forsidenyhed
ABA-forening opretter udredningscenter
Lufthavn donerer til ny ABA-skole
Protester imod ny ABA-skole
Erstatninger for ventetid på tidlig intervention
Skole åbner efter 2 års ventetid
Nye frimærker til fordel for ABA-skole
Reklamekampagne for ABA-skoler
Dagblad støtter ABA-forældrene
Forbud imod radioreklame for ABA
Kritik af irsk autismepolitik
Demonstration til fordel for anvendt adfærdsanalyse
Forældre taber retssag
Ny sammenligning af ABA og eklektisk behandling
Pengegave til ABA-skole
Konflikter mellem forældre og myndigheder
Den fjortende ABA-skole
Pop- og tv-stjerne advokerer for ABA
Uddannelseskrav til ABA-lærere
Bevillinger til ABA-tilbud forlænges
Nye tal udløser krav om flere behandlingstilbud
Lang og dyr retssag om autismebehandling
Ny masteruddannelse i Irland
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Redaktionen / 30.07.2008