NEW YORK, USA

Interventionsplan skal opfylde lovkrav

Siden 1997 har der i amerikansk skolelovgivning været krav om, at der i tilfælde af problemadfærd skal udarbejdes både en såkaldt funktionel udredning af adfærd og en BIP - Behavioral Intervention Plan. Kravene til denne procedure er meget præcise og strikse. I Individuals With Disabilities Education Act (IDEA) er kravene formuleret på følgende måde:

Teamet må i kraft af en adfærdsmæssig interventionsplan adressere ethvert behov for adfærdsmæssige strategier og støtte. Som reaktion på disciplinære tiltag fra skolepersonale, skal IEP-teamet (dvs. teamet bag elevens individuelle undervisningsplan) senest i løbet af 10 dage mødes for at planlægge en funktionel adfærdsmæssig udredning til indsamling af data. Disse data skal anvendes for at udvikle eller revidere en eksisterende adfærdsmæssig interventionsplan med henblik på at adressere sådan adfærd (sektion 614-615 i Individuals With Disabilities Education Act (IDEA - 1997)).

Disse lovkrav skal forstås ganske bogstaveligt og skal udføres efter bestemte retningslinier, hvilket en sag fra New York viser. Skoledistriktet sjuskede med forpligtelsen til at udarbejde en Functional Behavioral Assessment og en Behavioral Intervention Plan, og endte med at blive pålagt at betale barnets private ABA-skole.

Sagen drejer sig om et barn med autisme i New York. Barnet var enkeltintegreret men udviklede forskellige former for problemadfærd – skrig, selvskader og muskelspændinger. Der blev udarbejdet en funktionel udredning af adfærden samt en interventionsplan, men forældrene klagede over disse dokumenter. Ankeinstansen for klager over uddannelsessystemet - State Review Officer (SRO – vurderede, at skoledistriktets adfærdsmæssige interventionsplan var for vag til at kunne give resultater, og dermed var der tale om en overtrædelse af lovgivningens bestemmelser om Free and Appropriate Public Education (FAPE – gratis og adækvat offentlig undervisning). Skoledistriktet blev derfor pålagt at betale for at barnet i stedet kunne gå i en privat ABA-skole.

I stedet for at gennemføre en grundig funktionel analyse af barnets problemadfærd anvendte skoledistriktet et 1-sides standardspørgeskema om problemadfærden. Selv om skemaet identificerede måladfærden, så manglede der oplysninger om adfærdens hyppighed, varighed og intensitet. Skemaet kunne heller ikke identificere de opretholdende faktorer bag barnets anfald. Derfor var skoledistriktets interventionsplan vag og upræcis. I stedet for at beskrive specifikke strategier til håndtering af problemadfærden, så hævdede interventionsplanen blot at barnets skrig, selvskadende adfærd og muskelspændinger ville aftage. Uden en adækvat interventionsplan kunne barnet ikke profitere af det offentligt uddannelsestilbud, og derfor må skoledistriktet nu betale for en privat ABA-skoleplads.

Afgørelsen indebærer, at hvis der ikke foreligger en grundig adfærdsmæssig udredning, så vil planen for adfærdsmæssig intervention heller ikke være tilstrækkelig til at sikre barnets rettigheder. En funktionel adfærdsmæssig udredning skal ikke kun beskrive problemadfærden mens også hyppigheden, varigheden og intensiteten af problemadfærden. Den skal også identificere de begivenheder i omgivelserne, som udløser og opretholder problemadfærden. I den aktuelle sag forhindrede den manglende analyse af data, at man kunne udvikle en passende intervention og fastlægge relevante forstærkere.

Kilde: Today's School Psychologist, Vol. 11 nr. 11, 1. juni 2008

Sagens identifikation: New York City Dep't of Educ., 49 IDELR 270 (SEA NY 2008).

Tidligere artikler om ABA-behandling i New York:
Skoledistrikt taber retssag
Højtfungerende barn har ikke ret til højintensivt ABA-tilbud
Usædvanlig fundraising
Det offentlige betaler private skoletilbud
Lov tvinger forsikringsselskaber
Mor starter eget firma: AutismEdu
Ankesag ender med godtgørelse til ABA-elev
ABA-skole flytter
Indsamling til fordel for ABA-center
Problemer når ABA-børn skal integreres
ABA til småbørn med autisme
Et virvar af behandlingstilbud
To skoledistrikter i New York indfører anvendt adfærdsanalyse
Gammel specialskole indfører adfærdsanalytisk behandling
ABA-skole søger praktikpladser
Pengegave til ABA-skole
Forældre fik tilbudt ABA-behandling, men krævede døgninstitution
ABA-skole holder indvielsesfest
½ mio. dollar til ABA-program
Forældre indretter ny ABA-skole

Redaktionen /15.05.2008