MISSOURI, USA

Modstand imod forsikringsbetalt behandling

Flere og flere amerikanske stater vedtager lovgivning, der pålægger private forsikringsselskaber at dække udgiver til adfærdsanalytisk behandling af autisme. Men i hovedparten af staterne findes ikke en sådan lovgivning. I både Missouri og i Illinois er der nu fremsat lovforslag om udvidet forsikringsdækning af autismebehandling, og forældre i begge stater vil i den kommende tid agitere for, at lovgivningen vedtages på trods af modstand fra forsikringsselskaber og de virksomheder, der finansierer medarbejderes sygeforsikring.

Forsikringsselskaberne siger, at obligatorisk autismebehandling vil resultere i forhøjede forsikringspræmier – uden at der opnås tilsvarende forbedrede muligheder for børn med autisme. Branchen mener desuden, at mange autismebehandlinger er uden videnskabelig dokumentation, og at det ikke er rimeligt at stille ens krav til behandling af alle børn med autisme eftersom sådanne børn har forskellige symptomer og er ramt i forskellig grad.

Den medicinske direktør for forsikringsselskabet Anthem Blue Cross Blue Shield of Missouri Dr. Wayne Meyer siger, at obligatorisk dækning som regel er baseret på følelser snarere end videnskabelige beviser. »Obligatorisk forsikringsdækning omfatter behandlinger, som ikke forbedrer behandlingsresultaterne og som heller ikke giver andre fordele, men som medvirker til at fordyre sundhedssystemet.«

Men Council for Affordable Health Insurance, som er en organisation af forsikringstagere, har beregnet at ekstraudgifterne ved obligatorisk dækning af autismebehandling kun vil resultere i en gennemsnitlig stigning på 1 procent af forsikringspræmierne. Men den faktisk præmiestigning vil afhænge af, præcis hvilke typer af behandling, der bliver obligatoriske. Den mest restriktive lovgivning vil kun øge præmierne med 44 cents per måned, mens de mest omfattende krav vil betyde stigning på op til US$ 1.67 per måned for hver enkelt forsikret.

Professor i økonomi ved University of Missouri i Columbia Deanna Sharpe er selv mor til et barn med autisme. Hun forstår om nogen de frustrationer, som forældre til børn med autisme oplever, men kan også sætte sig ind i forsikringsselskabernes argumentation. Hun siger, at det kraftigt stigende antal børn, der diagnosticeres med autisme og udsigten til at nogle af disse børn har brug for en livslang og dyr behandling, udgør en stor udfordring for forsikringsbranchen.

Professor Sharpe har undersøgt den private økonomi hos mere end 300 familier til børn med autisme i midtvesten. Næsten halvdelen rapporterer om økonomiske problemer, og udgifter til behandling var den vigtigste grund til disse problemer. Forældrene i undersøgelsen har berettet om fallitter, om opsigelse af pensionsordninger og om overbelåning af boliger for at blive i stand til at betale for behandlinger, der ikke dækkes af forsikringerne. Hertil kommer et indkomsttab som følge af, at en af forældrene må tage sig af barnet med autisme.

Autismebehandlinger kan opdeles i fire forskellige grupper: adfærdsmæssige, audiologopædiske, biomedicinske samt diæter. Mens forsikringer typisk dækker udgifter til medicin, konsultationer hos neuropædiatere eller psykiatere og andre traditionelle medicinske udgifter, så er de øvrige typer af behandling oftes ikke dækket. Et begrænset antal timer audiologopædi kan i nogle tilfælde blive dækket, mens yderligere behandlinger må betales af forældre. Eksperimentelle behandlinger som fx musikterapi dækkes aldrig af forsikringen.

Adfærdsanalytiske behandlinger indtager en særlig position eftersom de fleste forsikringsselskaber opfatter denne behandling som undervisning snarere end behandling.

Dr. Mark Friedlander, som er medicinsk direktør for Aetna, der er et privat sundhedssystem og forsikringsselskab, fortæller at de bruger anvendt adfærdsanalyse i behandling af børn med autisme. Men for at Aetna kan dække udgifterne, må adfærdsanalytikeren være certificeret. Vedkommende bliver indledningsvis interviewet om sine mål for det barn, der skal i behandling, og efter et stykke tid bliver barnets udvikling testet og bedømt. Aetna har udviklet et adfærdsanalytisk evalueringsskema for netop at kunne vurdere udvikling hos børn med autisme i ABA-behandling.

Hos det konkurrerende selskab Anthem Blue Cross Blue Shield bliver adfærdsanalytiske behandlinger ikke dækket. Her siger direktør Wayne Meyer, at den forskning, som dokumenterer effekter af ABA-behandling, har mangler. Bl.a. er det uafklaret om mere intensive indsatser giver bedre resultater end mindre intensive tilbud.

Jeannie Marshall, der er leder af Missouris største ikke-kommercielle udbyder af ABA-behandling, Judevine Center for Autism , er uenig. Hun oplever store fremskridt hos børn i intensiv behandling. For øjeblikket betaler de fleste forældre selv for tilbuddet på Judevine Center for Autism, men enkelte får dækket udgifterne af fondsbevillinger eller af barnets lokale skoledistrikt.

Både forældre og fortalere for forsikringsdækning er klar over, at specifikke krav til forsikringsbranchen har sine begrænsninger. Anne Roux, som er leder af Missouri Families For Effective Autism Treatment (MO-FEAT), siger, at forældre i stater med obligatorisk forsikringsdækning stadig må gennem ild og vand for at få behandling til deres børn. Eller de må lægge sag an imod forsikringsselskabet. Og på sigt må udgifterne til autismebehandling dækkes i et samarbejde mellem delstaterne, skoledistrikterne og forsikringsbranchen.

Mark Friedlander fra forsikringsselskabet Aetna siger, at lovgivning ikke øger de midler, der er til rådighed i sundhedssystemet. Lovgivning begrænser derimod dem måder, de begrænsede midler kan anvendes på. Han siger: »Når politikerne beslutter, at her skal grænsen gå for forsikringsdækning, så er det som regel en kunstig grænse baseret på lobby-virksomhed snarere end videnskab.«

Kilde: St. Louis Post-Dispatch (Missouri), 14. april 2008

Tidligere artikler om ABA i Missouri:
Børn samler ind til ABA-skole
Tyrkisk dreng får behandling i St. Louis

Redaktionen /13.05.2008