FLORIDA, USA

Nyt ABA-center i Florida

Florida Autism Center of Excellence (FACE) er et nystartet ABA-behandlingscenter i Tampa, Florida. Centeret er blevet godkendt af skolemyndighederne som en såkaldt privilegeret skole og centeret har lige ansat sin første adfærdsanalytiker, der skal fungere som supervisor.

Adfærdsanalytiker Monica Maha, som er nyansat på Florida Autism Center of Excellence, har en mastergrad i specialpædagogik fra California University og er blevet efteruddannet og certificeret som Board Certified Behavior Analyst (BCBA) fra Pennsylvania State University. Hun har mere end 10 års erfaring med anvendt adfærdsanalyse.

Hendes opgaver bliver dels at gennemføre adfærdsmæssige udredninger og dels at implementere og supervisere interventioner. Inden hun startede i Tampa, har Monica Maha været ansvarlig for akademisk og adfærdsmæssig støtte til elever med autisme i skolesystemet i Tulsa, Oklahoma.

Florida Autism Center of Excellence er et ikke-kommercielt ABA-center, som er beregnet for elever med autisme i alderen fra tre til 22 år. I USA har uddannelsessystemet ansvaret for børn med handicap allerede fra de fylder tre år. FACE er placeret på en 57 ha stor grund og har egen hestestald, sportshal, basketballbaner, computerrum samt et bådehus med kanoer. Centeret har tidligere fået bevilget US$ 700.000 (3,4 mio. DKK) fra Florida Department of Education som støtte til køb af skolebygninger og til andre startomkostninger.

Florida Autism Center of Excellence er oprettet af det private firma Educational Services of America. Lederen af Educational Services of America, Mark Claypool, siger om FACE: »Elever med autisme kan nå bade sociale og skolemæssige mål, hvis de får den rigtige form for undervisning, hvis de bliver forstærket og hvis man bruger de rigtige pædagogiske teknikker. Forskning har vist værdien af tidlig intervention, og på FACE kan børnene starte allerede når de fylder tre år.«

Educational Services of America (ESA) er en af USA førende private skoleorganisationer. ESA driver mere 130 skoler i flere stater – primært specialskoler for elever med adfærdsmæssige problemer og indlæringshandicaps.

Kilde: PR Newswire, 28. april 2008

Læs om Florida Autism Center of Excellence og om Educational Services of America

Tidligere artikler om ABA-behandling i Florida
Florida vedtager forsikringsbetalt behandling
Guvernør støtter lovforslag om forsikringsbetalt behandling
ABA-skole i Florida
Hope Center bliver statsanerkendt
Privat behandling endte i fallit
Autismeforening støtter ABA

Interview med initiativtager til Victory School
ABA-skole godkendes som støtteberettiget skole

Redaktionen/ 25.4.2008