NEW JERSEY, USA

Kvalitetsproblemer i hjemmeprogrammer

Redaktionel kommentar: Denne artikel handler ikke om intensiv, adfærdsanalytisk behandling af autisme, men om et adfærdsmæssigt støtteprogram til børn med autisme og andre udviklingsmæssige problemer. Støtteprogrammet er i nogle tilfælde baseret på adfærdsanalytiske principper, men har ikke karakter af en intensiv og tidlig behandling. Artiklen bringes, fordi den illustrerer nogle mulige problemer, når ansvar for tilbud udliciteres til private udbydere uden tilstrækkelig offentlig kontrol.

For fem år siden igangsatte den amerikanske stat New Jersey et storstilet hjemmebehandlingsprogram rettet imod børn med autisme, andre psykiatriske diagnoser eller alvorlige adfærdsmæssige problemer: Intensive In-Home Community Treatment and Behavioral Assistance Program. Programmet har kostet omkring US$ 100 mio. (528 mio. DKK) og har involveret flere tusinde børn. Programmet har til formål, at tilbyde behandling til børn og uge, der ellers skulle have været placeret på dyre institutioner, indlægges på hospitaler eller som er i fare for at ende i fængsel. Løsningen var offentlig finansieret, hjemmebaseret behandling. Men programmet udsættes nu for kraftig kritik på grund af manglende kontrol og utilstrækkelig uddannelse af behandlere. Ifølge mange forældre er tilbuddet ikke meget mere end en dyr form for børnepasning.

Ifølge en intern regeringsrapport, som er baseret på interview med ca. 50 forældre og fagfolk, så har programmet siden 2002

Repræsentanter for New Jersey Division of Child Behavioral Health Services siger, at der er behov for mere kontrol, og de indrømmer, at der ikke findes data, som kan sandsynliggøre, at færre børn er blevet placeret på institutioner efter programmet er indført. Der er en evaluering på vej, men de mener stadig, at det hjemmebaserede behandlingsprogram grundlæggende er en god idé.

Fagfolk fra psykiatrien kritiserer, at New Jersey har misbrugt systemet: for mange er blevet henvist til hjemmebehandling og kontrollen har været fraværende. Jim Lape, som en psykiater ved Trinitas Hospital i byen Elizabeth, siger, at programmet alt for let kan misbruges. Han siger, at hospitalet har kendskab til en sag, hvor en assistent skrev regninger for 34 ikke-eksisterende hjemmebesøg.

Richard Mingoia, som er leder af Youth Consultation Services in Newark, siger, at han frygter at mange hjemme-behandlere ikke er kvalificerede til at yde denne form for behandling til sårbare børn.

Intensive In-Home Community Treatment and Behavioral Assistance Program blev oprettet af den tidligere guvernør Christie Whitman, og var et led i hendes privatisering af offentlige ydelser. Grundtanken i programmet var, at forældre skulle involveres i behandlingen af deres egne børn, men at behandlingen skulle finansieres af offentlige kasser – bl.a. den offentlige sygesikring for mindrebemidlede, Medicaid. Men selve arbejdet skulle udføres af den private sektor. For at stimulere interessen fra udbydere blev honoreringen sat højt – betydelig højere end tilsvarende Medicaid-programmer.

Staten tilbød at betale hjemme-behandlere mellem US$ 73 og 113 for hver session (385 – 597 DKK), hvilket er betydelig mere end autoriserede psykologer får. Selv ufaglærte assistenter, hvis eneste kvalifikation er et års erfaring med børn, blev tilbudt US$ 39 i timen (205 DKK). Næsten 300 private udbydere viste interesse for at levere hjemmebaserede ydelser til disse gunstige priser. Nogle af dem var velrennomerede, ikke-kommercielle hjælpeorganisationer, mens andre var kommercielle selskaber oprettet til formålet. Interessen for at få del i pengene var så stor, at man stoppede til tilgangen af nye firmaer i 2005.

De hjemmebaserede ydelser bliver leveret af to typer af fagfolk: behandlere og assistenter. Men assistenternes kvalifikationer og funktioner er aldrig blevet defineret. Nu – 5 år efter starten – taler regeringsembedsmænd om behovet for at definere assistenternes arbejdsopgaver.

Selv kontrollen med de firmaer, der leverer de hjemmebaserede behandlinger, blev udliciteret til et privat firma: ValueOptions. Indtil videre er kun en af udbyderne blevet udelukket: New Jersey Behavioral Assistance and Mentoring, hvis ejer har erkendt bedrageri med offentlige midler.

Myndighederne siger i dag, at antallet af klager – indtil videre 140 – er begrænset i forhold til, at omkring 8.000 børn har modtaget hjemmebaseret behandling i løbet af de seneste fem år. Men mange forældre tør ikke klage over den hjemmebaserede behandling, fordi de er bange for at blive udelukket fra dette tilbud. Forældre er også afhængige af den hjælp, de modtager, og det har resulteret i, at nogle forældre har deltaget i bedragerierne ved at underskrive timesedler for behandlinger, som ikke har fundet sted.

Kilde: Star-Ledger, NJ, 26. august 2007

Tidligere artikler om ABA-behandling i New Jersey:
Skole fordobler kapaciteten
Lokale ABA-programmer i 139 skoledistrikter
Mangel på pladser til ABA-børn
Lovforslag om offentlig ABA-behandling
Hverdagsfærdigheder – trin-for-trin
ABA-skole deltager i maratonløb for autismebehandling
Forældre starter ny ABA-skole
På vej til at blive normal
ABA-behandling i almindelig grundskole
ABA-undervisningstilbud udvides
Forslag om at lade forsikringer betale for ABA-behandling
Forældre vil starte ABA-skole

Joi Bay / 26.09.2007