MASSACHUSETTS, USA

New England Center for Children ekspanderer

New England Center for Children (NECC) i Southborough ekspanderer igen. I juni måned underskrev centeret en aftale med regeringen i Forenede Arabiske Emirater om oprettelse og drift af et lokalt ABA-center (se NECC får afdeling i Forenede Arabiske Emirater) og nu er NECC i gang med opførelsen af en ny bygning. Den nye bygning, der er på 1.000 m2 og er budgetteret til US$ 5,5 mio. (30 mio. DKK), rummer bl.a. mødelokaler og en svømmehal.

New England Center for Children blev oprettet i 1975 og er især kendt for sin tætte integration af adfærdsanalytisk praksis og forskning. Centerets lærere er erfarne adfærdsanalytikere, men er også indskrevet som studerende på Northeastern University, Framingham State College eller Simmons College, hvor de tager master- eller ph.d.-uddannelser inden for anvendt adfærdsanalyse eller psykologi.

NECC er arbejdsplads for ikke mindre end 450 lærere og 250 andre fagfolk. Antallet af elever er 235, hvoraf nogle er døgnelever i et af centerets 17 bo-grupper, der er lokaliseret i forskellige dele af Boston. Den årlige undervisningsafgift per elev er fra US$ 57.000 til US$ 285.000 (315.000 – 1.6 mio. DKK) – afhængig af barnets behov. Centerets samlede budget er på US$ 40 mio. om året (221 mio. DKK).

Kilde: Boston Globe, 9. august 2007

New England Center for Children (NECC) har web-adressen http://www.necc.org/

Northeastern University’s masteruddannelse i anvendt adfærdsanalyse har web-adressen http://www.bouve.neu.edu/programs/aba/index.php

Simmons College’s ph.d.-program i anvendt adfærdsanalyse har web-adressen http://www.simmons.edu/gradstudies/education/academics/special/phd-aba.shtml

Tidligere artikler om ABA-behandling i Massachusetts:
NECC får afdeling i Forenede Arabiske Emirater
TV-reportage fra ABA-skole
Skoledistrikt hjemtager elever med autisme
Skoledistrikt ansætter seniorsupervisor
Inklusion er ikke kun en ret men også en pligt
»At nægte ABA-behandling er som at nægte kemoterapi til et barn med leukæmi«
Problemer med støttelærere i ABA-forløb
30th Annual ABA Convention i Boston
May Institute i Braintree
Sommerlejr baseret på anvendt adfærdsanalyse
ABA-center ekspanderer
ABA-behandling resulterer i budgetoverskridelser

Redaktionen 15.07.2007