IRLAND

Reklamekampagne for ABA-skoler

En gruppe af professionelle reklame- og marketingfolk har igangsat en reklamekampagne for ABA-skolerne i Irland. Don't Leave Them Behind er sloganet, som for øjeblikket kan ses i busser, ved busstoppesteder og som tv-reklamer i Irland. Reklamerne er betalt af en ny fond - Autism Awareness.

Initiativtager til Autism Awareness og til reklamekampagnen er Gregory Craig, som er ansat på et reklamebureau. Han siger: »Vi har villet sikre os, at disse børns stemmer også bliver hørt efter valgkampen nu er overstået. Disse børns situation skal bliver en del af den nye regerings arbejde.« Den nye irske regering har indtil videre forpligtet sig at ville finansiere de eksisterende 12 ABA-skoler, men Craig siger, at kampagnen vil fortsætte, eftersom der er et tilsvarende antal ABA-skoler, som venter på regeringens godkendelse og finansiering.

Reklamekampagnen består af en plakat, som er opsat i busser og ved busstoppesteder, og en tv-reklame. Tv-reklamen viser en dreng, som efterlades på en landevej, mens tilskueren kører fra ham, og speakeren siger: «Uden den rigtige hjælp kan børn med autisme komme så langt bagefter, at de aldrig indhenter det forsømte. Svigt dem ikke.»

På den ene side af plakaten ser man en silhuet af en dreng sammen med en tekst, der opfordrer til at redde ABA-skolerne og ikke svigte dem: »Som et resultat af en højesteretsdom genovervejer regeringen nu ABA-skolernes fremtid. ABA er anerkendt i hele verden som den bedste form for undervisning til børn med autisme. De nuværende ABA-skoler må fortsætte, og vi opfordrer dig til at støtte skolerne. Børn med autisme må ikke kommer så langt bagefter, at de ikke kan indhente det forsømte. Brug din indflydelse til at sikre, at disse børn ikke svigtes.« På den anden side af plakaten forklares formålet med Autism Awareness: at fremme rettigheder for personer med autisme og at sikre, at de ikke bliver svigtet.

Kilde: The Irish Times, 28. juni 2007

Plakaten og reklamefilmen kan ses på Autism Awareness’ website

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Dagblad støtter ABA-forældrene
Forbud imod radioreklame for ABA
Kritik af irsk autismepolitik
Demonstration til fordel for anvendt adfærdsanalyse
Forældre taber retssag
Ny sammenligning af ABA og eklektisk behandling
Pengegave til ABA-skole
Konflikter mellem forældre og myndigheder
Den fjortende ABA-skole
Pop- og tv-stjerne advokerer for ABA
Uddannelseskrav til ABA-lærere
Bevillinger til ABA-tilbud forlænges
Nye tal udløser krav om flere behandlingstilbud
Lang og dyr retssag om autismebehandling
Ny masteruddannelse i Irland
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Redaktionen / 06.07.2007