NEW YORK, USA

Usædvanlig fundraising

Lørdag den 13. januar 2007 kommer Guns and Hoses Comedy til Hofstra University i Hempstead på Long Island. Showet er blevet skrevet til formålet og de optrædende er komikere fra Fire Department of New York og New York Police Department. Billetpriserne varierer fra US$ 30 – 75 (170 – 430 DKK) og hele overskuddet går til den lokale ABA-skole ELIJA School.

ELIJA School er en helt ny privat, ikke-kommerciel ABA-skole for børn med autismespektrumforstyrrelser. Den åbnede i september 2006. Skolens pædagogik er baseret på anvendt adfærdsanalyse, som har til formål at fremme funktionelle akademiske og sociale færdigheder hos børn med autisme. Alle færdigheder indlæres systematisk på en meget struktureret facon og i 1:1-situationer.

Tim Dwyer er brandmand i New York og far til den 8-årige Colin, som har autisme. Colin er elev på ELIJA School, som ligger i Bethpage, NY. Det er Tim Dwyer, som har fået Guns and Hoses til at give en støtte-forestilling til fordel for ABA-skolen.

Lederen af Guns and Hoses er den tidligere brandmand Billy Bingo, som efter en 20-årig karrierer i brandvæsenet i New York nu arbejder fuldtids som komiker. Han har tidligere optrådt til fordel for enker og børn af brandmænd og politifolk, som er døde i tjenesten.

At være politimand eller brandmand i New York kræver mange færdigheder – humor ikke mindst. Måske er det derfor, at netop personale fra New Yorks brandvæsen og politikorps med stor succes har opgivet deres tidligere karrierer til fordel for jobs som komikere.

Det er Billy Bingo, som har organiseret showet Guns and Hoses. Han har rekrutteret John Diresta, som efter 12 år som politimand nu er professionel komiker og har egne lokale tv-shows. Blandt de optrædende er også Maria Walsh, som er kendt som Amerikas uartige mor og som optræder i klubber landet over. Vært for showet bliver en kendte radiovært, Mike Bower.

Kilde: Emediawire,  26. december 2006 

ELIJA School har web-adressen www.elijaschool.org

Tidligere artikler om ABA-behandling i New York:
Det offentlige betaler private skoletilbud
Lov tvinger forsikringsselskaber
Mor starter eget firma: AutismEdu
Ankesag ender med godtgørelse til ABA-elev
ABA-skole flytter
Indsamling til fordel for ABA-center
Problemer når ABA-børn skal integreres
ABA til småbørn med autisme
Et virvar af behandlingstilbud
To skoledistrikter i New York indfører anvendt adfærdsanalyse
Gammel specialskole indfører adfærdsanalytisk behandling
ABA-skole søger praktikpladser
Pengegave til ABA-skole
Forældre fik tilbudt ABA-behandling, men krævede døgninstitution
ABA-skole holder indvielsesfest
½ mio. dollar til ABA-program
Forældre indretter ny ABA-skole

Joi Bay /09.01.2007