SOUTH CAROLINA, USA

40 ABA-programmer mister finansiering

Skolerne i South Carolina står til at miste US$ 1,4 mio. i føderal støtte – penge, som hidtil er gået til ABA-tilbud til børn med autisme. Det vil især ramme de 40 skoledistrikter, hvis undervisning er baseret på anvendt adfærdsanalyse – ABA.

Tabet på US$ 1,4 mio. (8,1 mio. DKK) skyldes, at det ikke længere er muligt at få Medicaid til ABA-baseret undervisning af børn med autisme. Medicaid er offentlige sygesikring for lavindkomstgrupper og handicappede. Indtil videre er det besluttet, at statens Department of Health and Human Services, som har ansvaret for fordeling af Medicaid i South Carolina, skal kompensere skolerne frem til skoleåret slutter sommeren 2007, men det er uklart, hvorfra midlerne til undervisning af statens næsten 3.000 børn med autisme, skal komme i fremtiden.

Carig Stoxen, som er formand for statens autismeforening – South Carolina Autism Society – siger: »Skolerne er forpligtet til at levere undervisningen. De kan ikke nægte tilbud til børn med autisme med henvisning til at de ikke længere kan få Medicaid.«

Stoxen siger også, at tidlig intervention er nøglen til børnenes fremtid. »Enten betaler vi nu, eller vi kommer til at betale betydelig mere på et senere tidspunkt. Man er voksen i betydelig længere tid end man er barn.«

De skoler, der tilbyder ABA-baseret undervisning, er bekymrede for fremtiden. Virgie Chambers, som er leder af statens Education Department Office of School-based Health Finance, siger: »Jeg er glad for, at ministeriet i første omgang påtager sig ansvaret for disse børn ABA-programmer.« Samtidig understreger hun, at der er behov for en langsigtet plan for den fremtidige finansiering.

Baggrunden for de nuværende problemer, er en præcisering af reglerne for Medicaid. I et notat fra Department of Health and Human Services hedder det, at anvendt adfærdsanalyse – ABA – ikke længere kan modtage økonomisk støtte fordi

I notatet foreslås det at skolerne i stedet ansøger om bevillinger efter reglerne i den føderale handicaplovgivning, Individuals with Disabilities Education Improvement Act. Men skolelederne siger, at disse bevillinger er helt utilstrækkelige til at dække de høje udgifter til ABA.

Under handicaplovgivningen har skolerne mulighed for at få et 40 % tilskud til deres ekstraudgifter til børn med handicap. Hvis et ikke-handicappet barn fx koster 1.000 dollars og et handicappet barn koster 2.000, så kan de føderale midler dække 400 dollars.

Et af de skoledistrikter, der rammes af de nye regler, er Clarendon County School District , som ligger i et landdistrikt, og som har ca. 3.500 elever fordelt på 6 skoler. Sidste år modtog skoledistriktet US$ 189.000 (1,1 mio. DKK) fra Medicaid til finansiering af distriktets ABA-tilbud. ABA-tilbuddet har eksisteret i 10 år og har opnået anerkendelse for dets kvalitet, som bl.a. er opnået i kraft af samarbejde med det private supervisionscenter South Carolina Early Autism Project.

Skoledistriktets ABA-program omfatter 15 børn, som modtager intensiv intervention. Hvert barn har en fuldtids støttelærer, som målrettet arbejder på at lære barnet kommunikative og sociale færdigheder.

I andre skoledistrikter er det ikke kun børn med autisme, som profiterer af ABA-tilbuddet. I skoledistriktet Kershaw, som sidste år modtog US$ 37.000 (215.000 DKK) i Medicaid, anvendes ABA også i forhold til børn med sociale og adfærdsmæssige problemer. Skoledistriktet giver ABA-tilbud til 43 elever.

Kilde: The State, SC – 27. oktober 2006

Clarendon County School District har webadressen http://www.clarendon2.k12.sc.us/
South Carolina Early Autism Project har webadressen http://www.sceap.com/

Tidligere artikler om ABA-behandling i South Carolina
Lovgivning vil tvinge forsikringsselskaber til at betale for ABA

Joi Bay /15.11.2006