INDONESIEN

ABA-skole i Indonesien

Muniyati Ismail er mor til en dreng med autisme. I utilfredshed med den manglende viden om og opmærksomhed omkring børn med autisme har hun taget initiativ til et ABA-program, Yayasan Bina Autis Mandiri, i Palembang på det sydlige Sumatra.

»Mange forældre til børn med autisme er usikre på, hvor de kan få undervisning til deres børn. Ofte vil almindelige skoler slet ikke modtage sådanne børn«, fortæller Muniyati. »Børn med autisme er ofte marginaliserede i samfundet, som fremstiller dem i et dårligt lys.«

I starten var der meget skepsis over for ABA-programmet i Palembang fordi børn med autisme er inkluderet sammen med almindelige børn. Der var bekymring for om de almindelige børn ville blive smittet med autisme. Men den bekymring er forsvundet. Skolen har nu eksisteret i 3½ år og har 37 elever. 15 har autisme, mens resten kommer fra mindrebemidlede familier i lokalområdet. For disse familier er skolen gratis.

Skolen følger de almindelige skolers undervisningsplan, men den pædagogiske metode er anvendt adfærdsanalyse, som giver gode resultater for børn med autisme. For eleverne med autisme er der 1 lærer per elev.

Alle lærerne skal taget en seks måneders efteruddannelse i autisme og ABA. »Efteruddannelsen er meget vigtigt«, siger Muniyati. »Børn med autisme er meget forskellige fra ikke-autistiske børn. En særlig forståelse og særlige metoder er nødvendige.«

Muniyati Ismail har fået regeringens anerkendelse – men ingen penge til ABA-programmet. I august måned 2006 modtog hun en medalje for sit sociale arbejde for børn med autisme fra præsident Susilo Bambang Yudhoyono.

Muniyatis dreng, Muhammad Attar Annurrilah, som nu er 9 år gammel, blev diagnosticeret med autisme da han var to. Hans søskende Humairah, 15, and Zaza, 12, har ikke autisme. Indtil han var to år, var hans udvikling tilsyneladende normal, men han mistede hurtigt sit sprog og også interessen for sine omgivelser. Han blev passiv, hans søvn blev uregelmæssig og hans adfærd blev mere og mere usædvanlig.

Efter diagnosen fik Muhammad behandling i Jakarta, men i 2002 etablerede Muniyati ABA-programmet for Muhammad og andre børn med autisme. Året efter oprettede Muniyati, som er læge, også en klinik til behandling af børn med autisme.

Kilde: The Jakarta Post, 4. oktober 2006

Joi Bay / 22.10.2006