ONTARIO, CANADA

Analyse af domstolsafgørelse

I juli måned traf appeldomstolen Ontario Court of Appeal en vigtig afgørelse i den lange og stadig igangværende juridiske kamp om ABA-behandlinger mellem forældre til børn med autisme og regeringen (se Domstol afviser påstand om diskrimination). Det juridiske nyhedsmagasin Mondaq Business Briefing gennemgår sagens principielle aspekter og sagens forhistorie. Artiklen i Mondaq Business Briefing er skrevet af Robert Weir fra advokatfirmaet Borden Ladner Gervais. Robert Weir er jurist og ekspert i canadisk uddannelsesret.

Ontario Court of Appeal omgjorde tidligere domstolsafgørelser i to sager kollektivt anlagt af forældre til børn med autisme. Ved den lavere retsinstans havde forældrene fået medhold i, at det er en overtrædelse af børnenes grundlæggende ret til ligebehandling i Canadian Charter of Rights and Freedoms når ABA-behandlinger stoppes ved skolealderen. Det er denne vurdering, som Ontario Court of Appeal har omstødt, og især begrundelsen er interessant: selve behandlingens karakter gør den nemlig umulig at gennemføre i skolesystemet.

Forhistorien er, at provinsen Ontario siden 1999 har haft et tidligt og intensivt adfærdsanalytisk tilbud til børn med autisme i alderen mellem 2 og 5 år. I de to kollektive sager, anlagt af forældre til 29 børn med autisme i 2000, har forældrene anført, at det er en overtrædelse af børnenes grundlæggende rettigheder, når ABA-tilbuddet ikke gælder børn over 5 år gamle og ikke tilbydes i skolesystemet.

Advokaterne for provinsen har argumenteret med, at hvis der skal gives et ABA-tilbud til børn over 5 år gamle, så skal et sådant tilbud ikke etableres af provinsmyndighederne men af de enkelte skolebestyrelser. Begrundelsen er, at regeringen ikke har myndighed over specialundervisnings indretning: regeringen sætter rammerne for specialundervisningen, men ansvaret for de faktiske tilbud er skolebestyrelsernes. Men i den lavere domstols afgørelse blev dette argument afvist med, at Education Act pålægger undervisningsministeren at sikre elever med specialundervisningsbehov en relevant undervisning. I den lavere retsinstans blev provinsen derfor dømt for ikke at ’have en politik og udstede retningslinier til skolebestyrelser for at sikre, at ABA er tilgængelig i skolesystemerne’. Lige som fx døve og blinde elever skal have adgang til et relevant uddannelsestilbud skal også børn med autisme – ifølge den oprindelige dom – have adgang til et relevant uddannelsestilbud – nemlig ABA - og hvis det ikke sker, er der tale om en overtrædelse af børnene ret til ligebehandling med ikke-handicappede børn.

Denne argumentation blev dog afvist af appeldomstolen. Denne fandt ikke at ABA er en forudsætning for et relevant, offentligt uddannelsestilbud til børn med autisme. Til forskel fra underretten fandt appeldomstolen altså ikke at ABA er det eneste relevante undervisningstilbud til børn med autisme.

Appeldomstolen afviste den oprindelige dom med to centrale begrundelser. For det første hedder det i dommen, at ABA-behandling ikke kan gives inden for rammerne af et offentligt skolesystem:

»Et vigtigt element i tidlig og intensiv adfærdsanalytisk intervention er, at interventionen skal påbegyndes så tidligt som muligt efter en diagnose. Eksperter er enige om, at dette er en afgørende forudsætning, som imidlertid må ændres, hvis interventionen skal fortsætte efter at barnet når skolealderen. Et andet element er, at hvis ABA skal ydes i skolesystemet, så må antallet af interventionstimer nedsættes fra 40 til 20 eftersom skoleugen for skolestartere kun er 20 timer, og 20 timers ABA-intervention kan oven i købet kun etableres, hvis alle andre skoleaktiviteter udelades. Desuden forudsætter ABA-intervention at denne er til rådighed hele året igennem, men skoleåret er kun 10 måneder.«

»Retningslinierne for ABA forudsætter også en aktiv involvering af forældre og andre nærpersoner i barnets behandling. Men undervisningsministeren har ingen myndighed til at pålægge eller muliggøre en sådan forældredeltagelse i skolesystemet. Det er udelukkende skoleledere, der kan give tilladelse til en sådan frivillig deltagelse i undervisningen, og i givet fald kun inden for rammerne af skolelovgivningen. Endelig er det en forudsætning i retningslinerne for ABA-intervention, at integration af børn med autisme først skal finde sted, efter de har mestret særlige færdigheder. I uddannelsessystemet er forudsætningerne omvendt: Som det fremgår af Regulation 181/98 skal en visitation af børn, der skal have specialundervisning, som udgangspunkt ske til en almindelig skoleklasse.«

For det andet afviser appeldomstolen, at ABA-behandling er den eneste effektive behandling til børn med autisme og af den grund skulle være den eneste relevante form for undervisningstilbud. Selv om ABA-behandling for øjeblikket er den eneste veldokumenterede form for autismebehandling, så kan man ikke – ifølge appeldomstolen – heraf slutte, at det er den eneste adækvate form for undervisningstilbud. En sådan konklusion forudsætter nemlig, at der findes tilsvarende dokumentation af andre undervisningstilbuds manglende effekt, og eftersom disse ikke er undersøgt i samme omfang som ABA, kan man ikke drage en sådan konklusion.

Det er endnu usikkert om appeldomstolens afgørelse vil blive anket til den næste og sidste retsinstans – Supreme Court of Canada. Og det er endnu mere usikkert om Canadas højesteret vil antage en sådan appel, fordi denne sag muligvis er omfattet af en tidligere højesteretsafgørelse i en tilsvarende sag fra British Columbia (Auton v. British Columbia). Man kan heller ikke automatisk gå ud fra, at Supreme Court of Canada vil finde, at denne sag har de nationalt principielle aspekter, som gør den egnet til en højesteretsbehandling.

Regeringen i Ontario har efter dommen meddelt, at dommen ikke vil få indflydelse den nuværende praksis. Siden juli 2005 har børn, der har behov for fortsat ABA-behandling, kunnet fortsætte, selv om de er fyldt seks år.

Kilde: Mondaq Business Briefing, 27. september 2006

Afgørelsen fra Ontario Court of Appeal i sagen Wynberg et al. v. Ontario and Deskin et al. v. Ontario er tilgængelige fra Ontarios domstolswebsite

TIdligere artikler om ABA-behandling i Ontario:
Krav om støtte til privat hjemmebehandling
Underforbrug af bevilling til autismebehandling
Domstol afviser påstand om diskrimination
Forældre kæmper videre for bedre tilbud
Ventelisterne vokser
Protester imod venteliste
Efteruddannelse i adfærdsanalyse
Modsatrettede afgørelser om ABA i uddannelsessystemet
Privat firma afbryder behandlingstilbud
Ventelister skal nedbringes
Kritisk revisionsrapport om behandlingstilbud
Forældre til børn med autisme er skeptiske over for nye tilbud

Myndigheder under anklage for omsorgssvigt
»Giv pengene til forældrene«
»Godt Einstein ikke fik ABA-behandling!«
Principiel retssag om ret til behandling
Domstol forlænger ABA-behandling
Førerhund skal afløse ABA-behandling
Regering taber endnu en retssag om ABA-behandling
Nyt autisme-sagsanlæg imod regeringen i Ontario
Millioninvestering i uddannelse af adfærdsanalytikere
Forsinkelse af retssag om tidlig intervention
121 sager om diskrimination af børn med autisme
Mor starter kampagne til oplysning om autisme og ABA
Ny regering viderefører ABA-fjendtlig politik
Menneskeretsdomstol skal vurdere ret til behandling
Domstolskendelse giver ret til fortsat behandling
Offentlig sygeforsikring bør betale for ABA-behandling

Ingen behandling til to brødre med autisme
Universiteter skal videreudvikle ABA-behandling
De personlige historier bag klagerne til menneskerettighedskommissionen
50 familier klager til menneskerettighedskommission over manglende autismebehandling
Kritik af investering i ABA-behandling
Regering investerer millioner i ABA-behandling
ABA-center åbner i Berrie
Et års ekstra ABA-behandling
Ny undersøgelse viser, at ABA-behandling kan betale sig
Mangel på ABA-behandlingspladser

Joi Bay 29.10.2006