IRLAND

Lang og dyr retssag om autismebehandling

Omkostningerne ved en retssag, der skal sikre adækvat undervisning til en fem-årig dreng med autisme, anslås at løbe op i 2 mio. € (14,9 mio. DKK). Sagen er blevet anlagt af forældrene til Seán Ó Cuanachain der via sin far har sagsøgt undervisningsministeren, sundhedsministeren, The South Western Area Health Board samt den irske stat for ikke at opfylde Seáns behov for et adækvat uddannelsesmæssigt og lægefagligt tilbud.

Kort tider efter at Seán blev diagnosticeret i efteråret 2002 startede han i hjemmebaseret ABA-program, betalt af undervisningsministeriet, og i januar 2004 blev finansieringen i dette program øget til 15 timer per uge. Men faderen hævder, at timetallet har været og stadig er for lavt.

I november sidste år, da Seán var 3 år og 4 måneder, blev han udredt af en skolepsykolog, som anbefalede anvendt adfærdsanalyse i 30 timer om ugen. Denne anbefaling blev dog aldrig effektueret. Siden februar i år har Seán gået på ABA-skolen St. Catherine´s pre-school i Banacoyle, Wicklow County, der har været omtalt i forbindelse med skolens kamp for at skaffe de økonomiske midler til at fortsat at kunne tilbyde ABA-baseret undervisning til skolens elever (se ABA-skoletilbud fortsætter - måske). Men Seán modtager stadig under halvdelen af den interventionstid, som han har behov for og krav på, hævder hans far. I retten kræver faderen dels kompensation for de mangler, der tidligere har været i det offentlige tilbud til Seán, og dels ønsker han, at domstolen pålægger myndighederne i fremtiden at sørge for et tilbud, der matcher drengens behandlings- og undervisningsbehov.

Retssagen begyndte i januar 2006 og forventes afsluttet i midten af juli.

Kilde: The Irish Times, 13. maj 2006

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Ny masteruddannelse i Irland
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Tina Obel Lope / 13.06.2006