NEW YORK, USA

Mor starter eget firma: AutismEdu

Da hendes søn William fik en autismespektrum-diagnose i 1999, besluttede Sharon Sexton-Brown sig for at lære så meget som overhovedet muligt om autisme, for bedre at kunne hjælpe sin søn og tale hans sag. I januar måned i år åbnede hun så firmaet AutismEdu, der er resultatet af mange års forskning i autisme og et ønske om at bruge sin viden til at hjælpe andre forældre igennem den svære periode lige efter diagnosen. »Det var vigtigt for mig at komme ud og hjælpe så mange som muligt”«, siger Sexton-Brown.

AutismEdu udgiver interaktive CD-ROM’er, der underviser forældre og fagfolk i at opøve børnenes kommunikative færdigheder. Sexton-Brown demonstrerer, hvordan principper og metoder fra Applied Behavior Analysis (ABA) kan bruges til at stimulere funktionel og hensigtsmæssig kommunikation med børn med autisme. ”CD’en hjælper bl.a. familie og fagfolk til at forstå, hvilke elementer i barnets naturlige miljø, der kan stimulere det til at tale”, siger Sexton-Brown.

Firmaets første CD-ROM Operation Communication kom på markedet i januar. »Jeg foretrækker CD-ROM frem for bøger, fordi det er et interaktivt medie, der aktiverer mange sanser på en gang«, siger Sexton-Brown. »I stedet for at læse en bog, kan man lytte til en præsentation, læse resumeer af teksten og se billeder på samme tid«.

Hvis man vil vide mere, kan man besøge firmaets website www.autismedu.com., hvorfra CD-ROM’en kan bestilles.

Kilde: Long Island Business News ( Long Island, NY), 31. marts 2006

Tidligere artikler om ABA-behandling i New York:
Ankesag ender med godtgørelse til ABA-elev
ABA-skole flytter
Indsamling til fordel for ABA-center
Problemer når ABA-børn skal integreres
ABA til småbørn med autisme
Et virvar af behandlingstilbud
To skoledistrikter i New York indfører anvendt adfærdsanalyse
Gammel specialskole indfører adfærdsanalytisk behandling
ABA-skole søger praktikpladser
Pengegave til ABA-skole
Forældre fik tilbudt ABA-behandling, men krævede døgninstitution
ABA-skole holder indvielsesfest
½ mio. dollar til ABA-program
Forældre indretter ny ABA-skole

TIna Obel Lope / 22.04.2006