IRLAND

Ny masteruddannelse i Irland

National University of Ireland i Galway tilbyder fra september måned en masteruddannelse i anvendt adfærdsanalyse. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på praktikere, som får mulighed for at få en akademisk og forskningsbaseret overbygning på deres praktiske erfaringer. Uddannelsen sigter imod erhvervsfunktioner som adfærdsanalytiker inden for klinisk og uddannelsesmæssigt arbejde. Masteruddannelsen er godkendt som grundlag for certificering som Board Certified Behavior Analyst (BCBA), og der bliver give supervision således at også praksiskravene til denne form for certificering kan opfyldes i løbet af uddannelsesforløbet.

Adgangskravene er en bacheloruddannelse på niveau med second class honours (et system til graduering af britiske og irske universitetsgrader). Ved tildelingen af pladser vil der desuden blive taget hensyn relevant erhvervserfaring og motivation for at tage uddannelsen.

Hele masteruddannelsen tager 2 år fordelt på 4 semestre, men det er muligt at stoppe allerede efter de 2 første semestre med en diplomgrad I stedet. Blandt kurserne kan nævnes

Ud over de nævnte kuser skal de studerende i løbet af uddannelsen aflevere 4 praktikrapporter og uddannelsen afsluttes med en forskningsopgave.

Undervisningsafgiften er €4,945 per år (ca. 37.000 DKK). Ansøgningsfristen er den 19.5.2006.

Yderligere oplysninger om uddannelsen fra Dr. Geraldine Leader og ved at læse uddannelsesbeskrivelsen. Generelle oplysninger om masterstudier ved National University of Ireland, Galway: http://www.nuigalway.ie/postgrad/

Behavior Analysts Certification Board, som er en del af Association for Behaviour Analysis International, har defineret to niveauer af certificering for universitetsuddannede analytikere: Board Certified Affiliated Behaviour Analysts (BCABA) som er første niveau og Board Certified Behaviour Analysts (BCBA), som er højeste niveau. Behavior Analyst Certification Board (BACB) har webadressen http://www.bacb.com/. Her kan man læse mere om de teoretiske og kliniske krav for at blive certificeret på forskellige niveauer.

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
ABA-skoletilbud fortsætter - måske
Skoletilbud til børn med autisme lukkes
Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Joi Bay / 22.04.2006