MASSACHUSETTS, USA

Inklusion er ikke kun en ret men også en pligt

I USA har børn med handicap en lovsikret ret og pligt til det mindst restriktive undervisningstilbud. LRE kaldes denne ret og pligt – Least Restrictive Environment – som indgår i den amerikanske lovgivning om Individuals with Disabilities Education Improvement Act of 2004 (IDEA 2004). Denne ret og pligt indebærer, at et barn med handicap i videst mulige omfang – uanset hvad forældrene måtte ønske – skal undervises i en almindelig klasse sammen med ikke-handicappede kammerater i den lokale skole. Lovgivningen er altså temmelig klar på dette punkt, men det afgørende spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man skal fortolke »i videst mulige omfang«. En lang række klage- og retssager om undervisning af børn med handicap handler om fortolkning af denne formulering.

Det gælder fx en sag fra Massachusetts, hvor forældrene til en 5-årig pige med autisme hævdede, at skoledistriktets – og dermed den lokale skoles – ABA-baserede undervisning ikke adresserede pigens problemadfærd. Pigen kom gentagne gange hjem fra skole med sår og rifter, og forældrene mente, at en privat specialskole baseret på ABA-pædagogik i højere grad ville kunne sikre pigens velfærd. De ville derfor have skoledistriktet til at betale for pigens skolegang på en privat ABA-skole, og klageinstansen – Impartial Hearing Officer – har taget stilling til forældrenes ønske.

I kendelsen fra klageinstansen hedder det, at den lovpligtige individuelle undervisningsplan – dvs. pigens Individual Educational Plan – opfylder bestemmelser og lever op til kravet om det mindst restriktive tilbud. Det eksisterende skoletilbud udgør også – stadig ifølge klageinstansen – et sikkert undervisningsmiljø for pigen, og den ABA-baserede pædagogik er en relevant interventionsform for pigen. Men klageinstansen bestemmer også, at skoledistriktet skal gøre brug af en ekstern ABA-ekspert, som skal vurdere om pigens træningsleder og nuværende ABA-supervisor har de tilstrækkelige kvalifikationer til at håndtere pigens adfærdsproblemer. Den eksterne ABA-ekspert skal desuden udarbejde en plan for mindskning af pigens voldsomme adfærd og skal vejlede forældrene i brugen af sådanne ABA-teknikker i hjemmet.

Når denne sag inddrager bestemmelserne om det mindst restriktive skoletilbud, så skyldes det forældrenes ønske om, at pigen skal placeres på en ABA-specialskole. En specialskole udgør et mere restriktivt tilbud end en normalskole, og eftersom pigens behov – ifølge kendelsen – kan tilgodeses i en normalskole, så skal hun forblive her. Inklusion er altså ikke kun en ret for børn med handicap – det er også en lovbaseret pligt med mindre barnets undervisningsmæssige behov ikke kan tilgodeses i inkluderende omgivelser. Denne pligt gælder selvfølgelig kun så længe det offentlige skal finansiere skolegangen. Hvis pigens forældre selv vil betale for den private ABA-skole, så er de frit stillet til ikke at benytte det mindst restriktive tilbud.

Kilde: Today's School Psychologist, 1. september 2005, Vol. 9, no. 2

Sagens identifikation: Worcester Pub. Schs., 43 IDELR 213 (SEA MA 2005).

Yderligere oplysninger om LRE fra WrightsLaw, hvor man også kan finde en gennemgang af den amerikanske lovgivning om undervisning af børn med handicap, IDEA 2004

Tidligere artikler om ABA-behandling i Massachusetts:
»At nægte ABA-behandling er som et nægte kemoterapi til et barn med leukæmi«
Problemer med støttelærere i ABA-forløb
30th Annual ABA Convention i Boston
May Institute i Braintree
Sommerlejr baseret på anvendt adfærdsanalyse
ABA-center ekspanderer
ABA-behandling resulterer i budgetoverskridelser

Joi Bay /11.09.2005