NEW YORK, USA

ABA-skole flytter

I den vestlige del af staten New York – den del af staten, der støder op mod Lake Ontario og Lake Erie og grænsen til Canada i Niagara Falls – ligger Summit Educational Resources. Det er den største specialskole for børn med autisme i denne del af New York. 350 elever og 430 fuldtids personaler plus 100 praktikanter.

Summit Educational Resources er en privat, ikke-kommerciel institution, som ud over skolen også giver supervision til næsten 1600 børn i 42 forskellige skoledistrikter i staten New York. De børn, der serviceres af Summit er i alderen fra 2 til 22 år.

Summit blev stiftet af Nancy Harris under navnet Language Development Program i 1982, men skiftede navn til Summit I i1999.

Dr. Stephen R. Anderson, der klinisk psykolog og adfærdsanalytiker har i 10 år været leder af Summit. Der var Dr. Anderson, der indførte anvendt adfærdsanalyse som den primære behandlingsform for børn, der er indskrevet på Summit. Anvendt adfærdsanalyse – eller ABA – er den mest udbredte form for autismebehandling. Metoden bygger på, at opgaver nedbrydes i meget små trin, som indøves og forstærkes indtil hvert trin er mestret.

Dr. Anderson fortæller, at omkring en fjerdedel af eleverne i kraft af behandlingen kommer tæt på en typisk udvikling, hvilket sætter dem i stand til at gå i almindelige skoler. Yderligere 50% gør væsentlige fremskridt, mens de resterende 25% kun opnår begrænsede fremskridt.

Udgifterne til ABA-behandling er høje, men Dr. Anderson siger, at tidlig og intensiv behandling resulterer besparelser på omkring US$ 1 mio. per barn (6,2 mio. DKK) hvis man medtager disse børns langsigtede og livslange behov.

Summit har tidligere haft til huse i en 60 år gammel og uhensigtsmæssig bygning, men flytter nu til nye lokaler i Amherst lige uden for byen Buffalo. Skolen råder nu over 6.500 m2 i et plan i en moderne bygning med alle moderne tekniske og it-installationer. Den nye bygning har kostet US$7,5 mio.(46 mio. DKK), hvoraf skolen har planer om at indsamle en tredjedel. Indtil videre er det indsamlede beløb nået op på US$ 1.7 mio. (10,5 mio. DKK)

Kilde: Buffalo News ( New York), 6. august 2005

Summit Educational Resources har webadressen http://www.summited.org/

Tidligere artikler om ABA-behandling i New York
Indsamling til fordel for ABA-center
Problemer når ABA-børn skal integreres
ABA til småbørn med autisme
Et virvar af behandlingstilbud
To skoledistrikter i New York indfører anvendt adfærdsanalyse
Gammel specialskole indfører adfærdsanalytisk behandling
ABA-skole søger praktikpladser
Pengegave til ABA-skole
Forældre fik tilbudt ABA-behandling, men krævede døgninstitution
ABA-skole holder indvielsesfest
½ mio. dollar til ABA-program
Forældre indretter ny ABA-skole

Joi Bay / 20.08.2005