IRLAND

Forældre fortsætter kamp imod psykiatrisk tilbud

Sagen omkring den 15-årige Lewis O’Carolan, hvis forældre for nylig tabte et retssag omkring hans ret til pædagogisk behandling, bliver ved med at optage aviser i Republikken Irland (se artiklen Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud). Selv om det ikke lykkedes Lewis’ forældrene at få High Court til at gennemtvinge en offentlig finansiering af et ABA-tilbud til drengen, så har de endnu ikke opgivet planerne. Forældrene fastholder, at det psykiatriske tilbud, som domstolene accepterede som en passende foranstaltning, vil ødelægge Lewis’ udviklingsmuligheder. De er stadig fast besluttede på, at skaffe han en behandling baseret på anvendt adfærdsanalyse. Men de 8 ABA-skoler, der findes i Irland, er beregnet for småbørn, og har ikke mulighed for at optage en 15-årig dreng som Lewis, som har kraftige adfærdsmæssige problemer.

Det er nu lykkedes forældrene at indsamle EUR 25.000 til Lewis’ behandling (186.000 DKK). Størstedelen af pengene er kommet som en donation fra en anonym giver. Pengene skal anvendes til at sende Lewis til en udredning hos det nærmeste ABA-center, der har ressourcer og kvalifikationer til at optage en dreng som Lewis. Det drejer sig om ABA-centeret Bangor Centre for Developmental Disabilities, som ligger i Wales på den anden side af Irske Hav. Men det vil koste i alt EUR 50.000 at betale for udredning og ophold for Lewis i en tre måneders periode i Wales. Og tre måneders udredning vil ikke kunne hjælpe Lewis. Derfor satser forældrene på at kunne indsamle midler, der vil sætte dem i stand til at kunne give Lewis ABA-behandling indtil han om tre år fylder 18 år, og ikke længere har ret til et undervisningstilbud.

Samtidig opfordrer forældrene Irlands præsident, Mary McAleese, til ikke at godkende den nye og omstridte handicaplovgning, Disability Bill. I lighed med mange andre forældre til børn med handicap opfatter Colm og Annette O’Carolan Disability Bill som værende i modstrid med den irske forfatning. Lovforslaget, som er vedtaget i parlamentet, og kun afventer præsidentens godkendelse, har bl.a. til formål at forhindre handicapforældre i at lægge sag an imod staten for manglende eller mangelfulde tilbud til børn med handicap. Der verserer over 100 sager ved domstolene. De er anlagt af forældre til børn med handicap imod den irske stat, som har ansvaret for tilbud til børn med handicap. Ud over de mange retssager er der indgået forlig i et stort antal sager (se 110 retssager om autismebehandling).

”Vi bliver nødt til at forsøge at forhindre godkendelse af den nye handicaplovgivning. Hvis den godkendes, vil det umuliggøre at forældre fremover – som vi har gjort det – kan anlægge sag imod staten for utilstrækkelige tilbud til børn med autisme”, siger Annette O’Carolan, der har været med til at arrangere en undeskriftsindsamling imod loven.

Kilde: The Irish Times, 7. juli 2005

Tidligere artikler om ABA-behandling i Irland:
Medicinsk eller adfærdsanalytisk dagtilbud
110 retssager om autismebehandling
Fundraising sikrer udvidelse af ABA-skole
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Otte ABA-skoler i Irland
ABA-skole søger udvidelsesmuligheder
Evaluering af ABA-skoler
Intensiv 1:1 behandling til 30 børn med autisme
ABA-skole anerkendes og får statsstøtte
ABA-klasse i almindelig folkeskole
ABAile kræver ABA-skole
Et gennembrud for ABA?
Rapport anbefaler anvendt adfærdsanalyse og forældres ret til at vælge behandlingsform

Joi Bay / 04.08.2005