ONTARIO, CANADA

ABA-præsentationer på internationalt symposium om autisme

Geneva Centre for Autism i den canadiske provins Ontario afholder midt i november det 10. International Symposium on Autism. Geneva Centre kan samtidig fejre sit 30 års jubilæum.

Da det første symposium blev afholdt i 1986 deltog 150 forældre og nogle få fagfolk. I år er der tilmeldt mere end 2000 deltagere. I den samme periode har symposiet udviklet sig fra at være et rent Ontario-arrangement til at indbefatter oplægsholdere og deltagere fra store dele af verden.

Symposiet, der varer fra den 10. til den 12. november og bliver holdt i Metro Toronto Convention Centre, præsenterer 33 forskellige oplægsholdere. Blandt dem er en række fremtrædende ABA-terapeuter og -forskere.

Philip Strain er professor ved Early Childhood Education, University of Colorado. Han taler om sociale færdigheder for førskolebørn med autisme, og hans oplæg har titlen »Can Johnny Come Out To Play?«

Gail McGee, som er stifter af ABA-programmet for vuggestuebørn, der hedder Walden Early Childhood Programs ved Emory University School of Medicine i staten Georgia, taler om Incidental Teachinig: The Evolution Not The Revolution of Applied Behavioural Analysis.

Gary LaVigna, der er leder af Institute for Applied Behaviour Analysis, California, holder oplæg om Positive Behavioural Support som metode til at ændre og begrænse udfordrende adfærd hos børn med autisme.

Vincent Carbone, der er privatpraktiserede adfærdsanalytiker med speciale i Verbal Behavior fra New York, skal tale om Intensive Behavioural Intervention: Good Practice – Better Outcomes. Carbone vil fokusere på de kliniske aspekter af B.F. Skinner's Analysis of Verbal
Behaviour
, og vil bl.a. komme ind på, hvordan man styrker spontant sprog hos børn med autisme. Han vil desuden inddrage brugen af kommunikationshjælpemidler for ikke-verbale børn med autisme.

Sally Rogers, som er professor i Psychiatry and Behavioural Sciences ved M.I.N.D. Institute,
University of California Davis Medical Centre
, vil tale om tidlig interventioner: Best Practice Early Intervention Models and Outcomes.

Som noget nyt er det nu muligt at få del i symposiets oplæg, selv om man ikke har mulighed for at være til stede. Alle oplæg vil dels blive båndoptaget og dels optaget på video. Bånd- og videooptagelser kan siden købes som multimedia CD-ROM, der kan anvendes på enhver computer. På CD-ROM'en vil der desuden være mulighed for at se en synkroniseret PowerPoint-præsentation af indholdet i hvert af foredragene.

Lyd- og videooptagelserne af symposiet kan bestilles på www.autism.net. Lydoptagelsen vil kunne leveres 2 uger efter symposiet, mens der er 4-6 ugers leveringstid på CD-ROM-præsentationen. Prisen for lydoptagelserne og for multimedia-præsentationen er den samme som for deltagelsen i symposiet: CA$300 for forældre og CA$425 for fagfolk (hhv. 1.435 DKK og 2.035 DKK).

Kilde: http://www.autism.net/images/donor_images/Symposium2004singles.pdf

Geneva Centre for Autism har webadressen www.autism.net.

TIdligere artikler om ABA-behandling i Ontario:
Forældre til børn med autisme er skeptiske over for nye tilbud
Myndigheder under anklage for omsorgssvigt
»Giv pengene til forældrene«
»Godt Einstein ikke fik ABA-behandling!«
Principiel retssag om ret til behandling
Domstol forlænger ABA-behandling
Førerhund skal afløse ABA-behandling
Regering taber endnu en retssag om ABA-behandling
Nyt autisme-sagsanlæg imod regeringen i Ontario
Millioninvestering i uddannelse af adfærdsanalytikere
Forsinkelse af retssag om tidlig intervention
121 sager om diskrimination af børn med autisme
Mor starter kampagne til oplysning om autisme og ABA
Ny regering viderefører ABA-fjendtlig politik
Menneskeretsdomstol skal vurdere ret til behandling
Domstolskendelse giver ret til fortsat behandling
Offentlig sygeforsikring bør betale for ABA-behandling

Ingen behandling til to brødre med autisme
Universiteter skal videreudvikle ABA-behandling
De personlige historier bag klagerne til menneskerettighedskommissionen
50 familier klager til menneskerettighedskommission over manglende autismebehandling
Kritik af investering i ABA-behandling
Regering investerer millioner i ABA-behandling
ABA-center åbner i Berrie
Et års ekstra ABA-behandling
Ny undersøgelse viser, at ABA-behandling kan betale sig
Mangel på ABA-behandlingspladser

Joi Bay 7.11.2004