CANADA

Mere end 20 forskellige ABA-retssager

Dagbladet New York Times har haft en korrespondent i Canada for at give læserne et overblik over situationen for ABA-behandling og de mange retssager, som er opstået i kølvandet på forældrenes voksende ønsker om netop denne form for behandling til deres børn med autisme.

Den mest prominente sag om ABA-behandling til børn med autisme startede i 1998 i provinsen British Columbia. Her lagde en gruppe af forældre i fællesskab sag an imod provinsregeringen; en sag, som siden har været igennem alle tre retsinstanser i provinsen, og nu afventer en afgørelse i Canadas højesteret. Det er en af de senere års mest betydningsfulde sager i Supreme Court of Canada, fordi det er en principsag om magtforholdet mellem den lovgivende og den dømmende magt.

Generelt har børn med autisme i Canada ikke de samme juridiske rettigheder som børn i USA med den samme udviklingsforstyrrelse. Børn med autisme i USA har en lovsikret ret til at modtage pædagogisk behandling i offentlige skoler. En ret, der dog resulterer i meget forskelligartede tilbud, afhængig af i hvilket omfang det lokale skoledistrikt overholder lovgivningen. Men hvis Canadas højesteret giver forældre til børn med autisme ret i deres krav om behandling, vil børn med autisme i Canada få den samme ret til behandling som børn i USA, og provinserne vil blive pålagt ekstraudgifter på milliarder af dollars hvert eneste år.

Ms. Sharpe, som er en af de sagsøgende forældre, siger: »Hvis du har brug for en kørestol i Canada, så får du en kørestol; hvis du har brug for strålebehandling, så bliver det betalt; hvis du er blind, så har vi særlige skoler til dig, men hvis du har autisme, får du ingenting. Hvorfor får mit barn ingenting?«

Ms. Sharpe og de øvrige forældre i sagen hævder, at de har en grundlovssikret ret til, at deres børns behandling bliver finansieret af det offentlige – nøjagtig som en cancer-behandling bliver dækket af den offentlige sygesikring. Når børn med autisme ikke er ligestillet i deres behandlingsbehov, så bliver de diskrimineret, hvilket er en overtrædelse af Charter of Rights and Freedoms, Canadas forfatning.

Højesteret forventes at afgøre sagen i begyndelsen af næste år, og denne afgørelse kan åbne op for en lang række andre retssager fra folk med andre former for handicaps, som heller ikke dækkes af den offentlig sygesikring. Dysleksi for eksempel. Det er derfor, autismesagen har affødt en heftig modstand fra provinsregeringerne, som hævder, at de ikke har råd til yderligere sundhedsudgifter i et sundhedssystem, som allerede er presset finansielt, og hvor der er lange ventetider.

»Behovene overskrider altid ressourcerne, og der må træffes nogle valg. Disse valg, som skal afveje forskning og politik, træffes bedst af regeringer, ikke af retssystemet«, har advokaten for regeringen i British Columbia, Geoff Plant, sagt. Mr. Plant har vurderet, at hvis alle børn med autisme i provinsen skal have intensiv behandling, så vil det koste British Columbia mere end CA$250 mio. om året (1,2 mia. DKK), hvilket skal ses i sammenhæng med et sundhedsbudget på CA$9 mia (43 mia. DKK). Han udtalte desuden, at hvis alle 13.000 børn med særlige behov i provinsen på tilsvarende måde skal have tidlig og intensiv indsats, så vil det koste provinsen så meget som CA$1,5 mia. om året (72 mia. DKK).

Hertil siger forældre til børn med autisme, at nok er tidlig indsats dyr, men ikke så dyr, som hvis børn med autisme skal placeres i døgninstitutioner i resten af deres liv – hvilket ofte sker når de går ud af skolesystemet.

Canadiske universiteter halter efter de amerikanske når det gælder forskning i behandling og uddannelse af terapeuter, siger autismeeksperter her i Canada. De tilføjer, at amerikanske forældre har været mere aggressive i brugen af retssystemet, fordi de er bedre organiserede, og de er bedre til at skaffe økonomiske midler til deres politiske kamp. Men canadiske forældre er ved at indhente de amerikanske, og der er for øjeblikket mere end 20 forskellige ABA-retssager i gang – hvilket er ganske mange i en land, hvor der ikke er tradition for en retsliggørelse af politiske konflikter.

I en af disse retssager – i byen Pickering i provinsen Ontario – har forældre til et barn med autisme i svær grad lagt sag an imod skolebestyrelsen med påstand om børnemishandling forårsaget af, at barnet ikke modtager et velegnet pædagogisk tilbud. I en anden sag fra Ontario har 29 familier lagt sag an imod provinsregeringen fordi denne nægter at betale for intensiv autismebehandling til børn som er ældre end 5 år. Tidligere i år stadfæstede Newfoundland and Labrador Court of Appeal en afgørelse, der pålægger provinsregeringen at afskaffe ventelisterne til autismebehandling.

I British Columbia har en mor anlagt sag imod Abbotsford skoledistriktet, fordi hendes søns ABA-supervisor ikke må komme i skolen. Moderen hævder, at dette forbud har givet drengen følelsesmæssige og fysiske skader, og har tvunget ham ud af skolen.

Provinsregeringerne reagerer på disse sager ved at forøge bevillinger til autismebehandling. Regeringen i British Columbia begyndte i 2001 at tilbyde familier til børn med autisme CA$16.000 om året til godkendt behandling, hvis barnet var under seks år gammelt, og CA$5.000 om året til ældre børn (hhv. 78.000 og 24.000 DKK). Ontario, som er den største provins, har fordoblet bevillingerne til børn med autisme til CA$66 mio. i år (317 mio. DKK). Men den tidligere højesteretssag kan forøge disse udgifter dramatisk, fordi canadiere har ret til kompensation for deres sundhedsudgifter.

»Hvis vi kan få stadfæstet den nationale ret til behandling, så vil det give alle børn med autisme nye muligheder«, siger Sabrina Freeman, som er administrativ leder af Families for Early Autism Treatment of British Columbia (FEAT of BC), og hvis datter, Miki, har autisme.

»Disse børn kan og må ikke bare afskrives«, siger Ms. Freeman. »Alle børn med autisme har ret til en chance. Det er deres menneskeret«.

Kilde: The New York Times, 8. november 2004

Joi Bay 15.11.2004