ENGLAND

Fire godkendte ABA-uddannelser på De Britiske Øer

Behovet for uddannelse i anvendt adfærdsanalyse i Storbritannien og i Irland overstiger langt de ressourcer og den ekspertise, der er til rådighed for sådanne uddannelser. Derfor er en række certificerede adfærdsanalytikere fra Storbritannien og fra Irland gået sammen i Applied Behaviour Analysis Lecturers' Co-Operative. Sammenslutningen blev oprettet i 2001 med det formål at uddanne og certificere adfærdsanalytikere. Uddannelsen af det første hold nye adfærdsanalytikere, som opfylder de internationale krav opstillet af Behavior Analyst Certification Board, er netop afsluttet. 11 studerende har gennemført uddannelsen, som er blevet gennemført i et samarbejde mellem Applied Behaviour Analysis Lecturers' Co-Operative og ABA-skolen TreeHouse i London. Uddannelsen giver ret til titlen Board Certified Associate Behavior Analyst (BCABA).

Det næste hold studerende har startet deres ABA-uddannelse i januar 2004.

På De Britiske Øer er der nu fire godkendte uddannelser i ABA. Ud over det kursus, som er nævnt ovenfor, drejer det sig om egentlige masteruddannelser i ABA ved Anglia Polytechnic University, Cambridge (BCABA), University of Wales, Bangor (BCBA), samt University of Dublin, Ireland (BCABA)

Kilde: An Update on Providing Graduate Level Training in Applied Behaviour Analysis in the UK

Behavior Analysts Certification Board, som er en del af Association for Behaviour Analysis International, har defineret to niveauer af certificering for universitetsuddannede analytikere: Board Certified Affiliated Behaviour Analysts (BCABA) som er første niveau og Board Certified Behaviour Analysts (BCBA), som er højeste niveau. Behavior Analyst Certification Board (BACB) har webadressen http://www.bacb.com/. Her kan man læse mere om de teoretiske og kliniske krav for at blive certificeret på forskellige niveauer.

Masteruddannelsen i anvendt adfærdsanalyse ved University of Wales er omtalt i Masteruddannelse i Applied Behaviour Analysis

Joi Bay /07.05.2004