ONTARIO, CANADA

Regering taber endnu en retssag om ABA-behandling

Regeringen i den canadiske provins Ontario har tabt endnu en retssag om betaling for adfærdsanalytisk behandling af børn med autisme.

Dommer Douglas Lissaman fra Superior Court har afsagt en kendelse om, at provinsen fortsat skal betale for intensiv adfærdsanalytisk behandling til den 7-årige Michael Eisler indtil der er faldet dom i en principiel sag om samme spørgsmål. I den principielle sag, som kales Wynberg et al & Deskin et al v. Ontario, har 25 familier kollektivt lagt sag an imod regeringen, fordi den offentlige finansierede ABA-behandling stopper, når børnene fylder seks år. Sagen behandles for øjeblikket ved Superior Court af dommer Frances Kiteley. Den forventes tidligst færdig i slutningen af år 2004.

Der har nu været i al fald fem domme i Ontario, som alle pålægger provinsen at fortsætte betalingen for behandling af fem forskellige børn.

Sagen om Michael Eisler handler om, at provinsen stoppede finansieringen af hans behandling sidste sommer kort tid efter han fyldte seks år. Under domsforhandlingerne, som varede fire hele dage, argumenterede regeringens advokater for, at Michael Eisler ikke er blevet diskrimineret i forhold til de andre 531 børn, som tidligere er blevet udelukket fra betalt ABA-behandling i Ontario.

»Det er forsvarets holdning, at modparten ikke alene vil ændre betingelserne for et offentligt tilbud, men også beder retten om at pålægge regeringen at etablere et helt nyt tilbud, hvilket vil have vidtrækkende konsekvenser«, argumenterede regeringens advokater. De hævdede også, at hvis børn over seks år får dette behandlingstilbud, så vil det »åbne sluserne«, og »der vil ikke være et tilstrækkeligt antal terapeuter til at give denne form for behandling, hvorfor konsekvensen vil være, at heller ikke børn under seks år gamle vil få en kvalificeret behandling«.

I en ekspertudtalelse til retten udtalte Dr. Mary Konstantareas, som er psykolog ved University of Guelph, at hvis behandlingen bliver afbrudt, vil Eisler på lang sigt skulle have betydelig mere støtte og han vil generelt blive ude af stand til »at forstå sin egen situation og at træffe valg«. Hun tilføjede at der ikke er noget behandlingstilbud i skolesystemet, hvor tilbuddet»indskrænker sig til overvågning af disse børn af sikkerhedshensyn, men ikke indeholder oplæring i nødvendige færdigheder«.

Dommer Lissaman anfører i sin dom, at beviser fremlagt af professor Konstantareas og af andre eksperter understøtter formodningen om, at drengen vil lide ubodelig skade, hvis hans behandling stoppes på nuværende tidspunkt.

»I følge mit skøn vil Michaels udvikling blive forsinket, hvis behandlingens ikke fortsættes. Et behandlingsstop vil negativt påvirke ham og hans omgivelser. Det er min vurdering, at en fortsættelse af behandlingen vil være i det offentliges interesse«, skriver dommeren i sin afgørelse, som også friholder Michaels Eislers forældre for udgifter til retssagen.

Kilde: The Lawyers Weekly Vol. 24, No.3, 21. maj 2004

Sagen betegnes Eisler v. Ontario, [2004] O.J. No. 1864.

TIdligere artikler om ABA-behandling i Ontario:
Nyt autisme-sagsanlæg imod regeringen i Ontario
Millioninvestering i uddannelse af adfærdsanalytikere
Forsinkelse af retssag om tidlig intervention
121 sager om diskrimination af børn med autisme
Mor starter kampagne til oplysning om autisme og ABA
Ny regering viderefører ABA-fjendtlig politik
Menneskeretsdomstol skal vurdere ret til behandling
Domstolskendelse giver ret til fortsat behandling
Offentlig sygeforsikring bør betale for ABA-behandling

Ingen behandling til to brødre med autisme
Universiteter skal videreudvikle ABA-behandling
De personlige historier bag klagerne til menneskerettighedskommissionen
50 familier klager til menneskerettighedskommission over manglende autismebehandling
Kritik af investering i ABA-behandling
Regering investerer millioner i ABA-behandling
ABA-center åbner i Berrie
Et års ekstra ABA-behandling
Ny undersøgelse viser, at ABA-behandling kan betale sig
Mangel på ABA-behandlingspladser

Joi Bay/24.5.2004