ONTARIO, CANADA

Nyt autisme-sagsanlæg imod regeringen i Ontario

En gruppe af forældre fra Windsor i Ontario har lagt sag an imod provinsen på trods af at regeringens nylige annoncering af en fordobling af midlerne til autismebehandling for børn og unge (se Millioninvestering i uddannelse af adfærdsanalytikere).

Jennifer Suzor kræver en erstatning på CA$1 mio. (4,6 mio. DKK) fordi regeringen i Ontario har nægtet at give ABA-behandling til hendes dreng, den 11-årige Jacob.

»Min søns skolegang er elendig«, siger Suzor. »De har ingen anelse om hvad de skal gøre med ham. De forsøger, men regeringen burde have taget hånd om disse forhold som vil være et problem i resten af hans liv«.

Intensiv adfærdsintervention lærer børn med autisme i kraft af et meget struktureret individuel læreplan. Metoden bygger på om dyr en-til-en terapi. Selv om provinsen tilbyder denne form for behandling, så er den kun tilgængelig for børn, som er under seks år gamle.

Suzor er ikke imponeret over regeringens nye plan. »Det er tom luft«, siger hun. »De hævder, at de tænker på de fremtidige behandlingsmuligheder, men der er børn, som har brug for hjælp her og nu. De svinger disse børn«.

Suzor er tidligere formand for Windsor-Essex afdelingen af Autism Society Ontario. Da Jacob var tre år gammel igangsatte hans mor et intensivt behandlingsprogram for ham. Hun betalte i de første år CA$20,000 (92.000 DKK) om året da han var mindre, men har ikke haft råd til det i de seneste år. Alligevel er hun ikke i tvivl om, at denne behandling har været afgørende for Jacobs udvikling.

»Alle undersøgelser viser, at det er den bedste behandlingsmetode«,siger hun. »Men jeg er ikke rig, og jeg gik fallit pga. udgifterne til behandling«.

Sagsanlægget imod regeringen bliver støttet af LaChance-familien. Familierne bliver repræsenteret af advokaten Dan Katzman. Retssagen er meget lig med en igangværende retssag, hvor 29 familier har lagt sag an imod regeringen i Ontario. Denne retssag omfatter et krav om CA$ 75 mio. (346 mio. DKK) i erstatninger samt et krav om at regeringen fjerner aldersgrænserne for adfærdsanalytiske behandlinger.

Mark McKale, som er en forældrene fra de 29 familier, fortæller at sagen skrider meget langsomt fremad. »Sagen skulle oprindelig kun have varet i tre måneder«, siger han. »Sagen har nu kørt i 11 måneder, og vi er langt fra afslutningen. Vi ved stadig ikke hvor lang tid det vil tage«.

For nylig blev regeringen straffet for at forsinke retssagen ved at blive pålagt at betale CA$ 300.000 i ekstraordinære sagsomkostninger pga. sagens forsinkelse (Se Forsinkelse af retssag om tidlig intervention). McKale er taknemmelig for denne støtte, men alligevel belaster retssagen hans families økonomi. McKale er far til to børn med autisme.

»Det er skræmmende. De samlede sagsomkostninger bliver sandsynligvis i millioner af dollars. Hvis vi taber sagen, ved jeg ikke hvad vi skal gør. Det bliver frygteligt«. Hvis forældrene taber sagen, vil familien både blive forkrøblet af sagsomkostninger samt af børnenes behandlingsbehov. »Jeg havde ingen anelse om, at det ville blive så kompliceret«, indrømmer McKale. »Hele sagen har været meget belastende«.

Kilde: Windsor Star (Ontario), 27.marts 2004

TIdligere artikler om ABA-behandling i Ontario:
Millioninvestering i uddannelse af adfærdsanalytikere
Forsinkelse af retssag om tidlig intervention
121 sager om diskrimination af børn med autisme
Mor starter kampagne til oplysning om autisme og ABA
Ny regering viderefører ABA-fjendtlig politik
Menneskeretsdomstol skal vurdere ret til behandling
Domstolskendelse giver ret til fortsat behandling
Offentlig sygeforsikring bør betale for ABA-behandling

Ingen behandling til to brødre med autisme
Universiteter skal videreudvikle ABA-behandling
De personlige historier bag klagerne til menneskerettighedskommissionen
50 familier klager til menneskerettighedskommission over manglende autismebehandling
Kritik af investering i ABA-behandling
Regering investerer millioner i ABA-behandling
ABA-center åbner i Berrie
Et års ekstra ABA-behandling
Ny undersøgelse viser, at ABA-behandling kan betale sig
Mangel på ABA-behandlingspladser

Joi Bay 1.4.2004