NEWFOUNDLAND, CANADA

Juridisk gennemgang af sag om diskrimination af barn med autisme


Efter at dagbladene tidligere har skrevet om appeldomstolens afgørelse om ventelister til ABA-behandling for børn med autisme i Newfoundland (se Appeldomstol stadfæster ret til behandling), så bliver sagen nu rapporteret Lawyers Weekly, som er et ugeskrift for jurister.

Supreme Court of Newfoundland and Labrador har stadfæstet en afgørelse om, at en venteliste for behandling af børn med autisme er diskriminerende i forhold til personer med mentalt handicap.

I oktober 1999 igangsatte Department of Health and Community Services et pilotprojekt, som gav børn med autisme to års intensiv adfærdsanalytisk behandling. 20 førskolebørn blev del af pilotprojektet, som er baseret på anvendt adfærdsanalyse, og som har til formål at påvirke adfærd og reducere problemadfærd i form af anfald, tilbagetrækninger og aggressioner.

Ventelisten til denne form for behandling i Newfoundland og Labrador er sandsynligvis den korteste i Canada, men forskning viser, at tidlig intervention for børn med autisme er altafgørende. Hvis der ikke igangsættes mindst 2 års intervention i alderen mellem 18 og 60 måneder, er mulighederne for et positivt resultat begrænsede.

Brandon Sparkes er født i august 1997. Han blev diagnosticeret med autisme eller autisme spektrum forstyrrelser i september 2000. I juni 2000 blev der oprettet en venteliste til provinsens tidlige interventionsprogram, og i oktober 2000 klagede Gloria Sparkes til Human Rights Commission over, at hendes barnebarn blev diskrimineret på grund af hans mentale handicap, fordi han var blevet sat på ventelisten i stedet for at blive optaget i behandlingsprogrammet umiddelbart. Brandon var 4 år gammel, da han i november 2001 fik plads i behandlingsprogrammet.

Da sagen blev behandlet af Human Rights Board of Inquiry opfattede de sagen som et spørgsmål om forsinkelse af behandling snarere end udelukkelse fra behandling. Denne fortolkning tilslutter dommer Maureen Dunn fra Supreme Court of Newfoundland and Labrador: »Jeg finder, at Brandon Sparke er blevet behandlet anderledes end børn med andre sygdomme så som cancer, ved at blive udelukket fra effektiv og betimelig behandling. Brandon Sparkes blev diskrimineret, fordi han har et alvorligt mentalt handicap i form af autisme«.

Human Rights Board of Inquiry fandt heller ikke, at myndighederne havde sandsynliggjort, at de ikke kunne give Brandon Sparkes en effektiv og betimelig behandling uden utilbørlige afsavn. Ministeriet havde ikke påvist, at det ikke kunne allokere de nødvendige ressourcer for at give behandling til Brandon og det begrænsede antal andre børn på ventelisten til tidlig, intensiv behandling. Omkostningerne til at udvide antallet af behandlingspladser i programmet fra 30 til 45 -- og dermed eliminere ventelisten -- blev skønnet til at være CA$1 mio (4,6 mio. DKK). I sammenhæng med det samlede budget for sundhedssystemet vurderede Human Rights Board of Inquiry, at denne ekstraomkostning ikke var utilbørlig.

Da sagen siden blev behandlet i Supreme Court of Newfoundland and Labrador afgjorde dommer Maureen Dunn, at substansen, som beskrevet af Human Rights Board of Inquiry, var gældende og ikke kunne appelleres, fordi regeringen ikke havde fået undtagelse i henhold til sektion 30(2) i Human Rights Code til at appellere sager baseret på substans eller baseret på en kombination af substans og juridiske forhold.

Dommeren lagde desuden til grund, at de kortsigtede udgifter for at udvikle børn med autisme er betydelig mindre end de udgifter, der siden vil være nødvendige for at give personer med autisme omsorg og støtte, hvis de ikke som børn har fået behandling; også på dette punkt tilsluttede dommeren sig argumenter fra Board of Inquiry.

I sin stadfæstelse af den tidligere afgørelse fra Board of Inquiry udtalte dommer Maureen Dunn at denne afgørelse ikke har implikationer for andre sundhedsmæssige ventelister, fordi »ventelisten for børn med autisme er unik i forhold til andre ventelister i sundhedssystemet«.

Dommer Maureen Dunn tilsluttede sig argumenter fra Board of Inquiry om, »at de faktorer, der påvirker afgørelsen i denne sag inkluderer autismens natur, den afgørende betydning af tidlig intervention, de negative konsekvenser hvis behandling udsættes, udviklingsforstyrrelsens alvorlige karakter, og det faktum, at autisme ikke er et handicap, som bidrager til den sædvanlige praksis mht. ventelister«.

Domstolen stadfæstede således afgørelsen fra Human Rights Board of Inquiry: ventelisterne for børn med autisme, som er kvalificerede til behandlingsprogrammet, er diskriminerende. Domstolen beordrede samtidig regeringen til at sørge for bevillinger til behandlingsprogrammet, således at ventelisten kan elimineres.

Kilde: The Lawyers Weekly, 27. februar 2004

Sagens identifikation er Newfoundland and Labrador v. Sparkes, [2004] B.C.J. No. 34

Human Rights Commission fungerer som anklagemyndighed i sager om menneskerettigheder

Human Rights Board of Inquiry er provinsens domstol i menneskeretssager

Human Rights Code er Newfoundlands implementering af den fælles canadiske Charter of Rights and Freedoms, som i sektion 15(1) stadfæster, at »Every individual is equal before and under the law and has the right to the equal protection and equal benefit of the law without discrimination and, in particular, without discrimination based on race, national or ethnic origin, colour, religion, sex, age or mental or physical disability«. Constitution act, 1982 , part I Canadian Charter of Rights and Freedoms

Tidligere artikler om ABA-behandling i Newfoundland
Appeldomstol stadfæster ret til behandling
165 børn i statsligt ABA-program
Skolebørn får ikke del i ABA-behandling
Ventetid til ABA-behandling er brud på basale rettigheder
Bedsteforældre anlægger sag om diskrimination pga. forsinket ABA-behandling
Joi Bay / 7.03.2004