NEWFOUNDLAND, CANADA

165 børn i statsligt ABA-program

I den canadiske provins New Foundland bliver der hvert år diagnosticeret mellem 35 og 45 børn med autisme. Et af disse børn er Nicholas Cranford, som er 5 år gammel, og som har autisme i mild til moderat grad.

Før Nicholas fik ABA-behandling var livet besværligt for familien Cranford, fordi Nicholas kun kommunikerede ved at skrige og råbe.

»Han største problem var kommunikation – det var som om han talte et fremmed sprog med os« fortæller Jerry Cranford. »Men det var mere frustrerende for ham, tror jeg, fordi han ikke kunne udtrykke sine behov«.

Engang blev Nicholas meget påvirket af en rulletrappe i et indkøbscenter. Han begyndte at skrige og græde, og det var først efter han blev taget væk fra rulletrappen, at han faldt til ro. »Det er karakteristisk for børn med autisme at de reagerer uroligt på irrationelle måder og udvikler fobier meget let«, forklarer Jerry Cranford. »Tidligere måtte vi overvåge ham 24 timer i døgnet. Vi kunne ikke forlade ham eller tage ham med i butikker, fordi han ville stikke af eller begynde at skrige«, siger hans mor, Dione Cranford. »Han havde ingen fornemmelse for potentielle farer, og vores liv var meget belastende. Nocholas’ autisme dominerede vores liv fuldstændig«.

Nicholas havde også en række andre træk til fælles med mange andre børn med autisme: han var socialt isoleret og holdt sig for sig selv, han åbnede og lukkede døre i en uendelighed, og han var ikke i stand til at vise følelser.

Efter Nicholas blev diagnosticeret med autisme blev han skrevet op til provinsens ABA-behandlingsprogram. Behandlingen betales af provinsen, men behandlingen sker i hjemmet og forældrene måtte selv ansætte personalet til behandlingen med hjælp fra en ABA-konsulent. Forældrene til Nicholas endte med at ansætte en ung psykolog, der var uddannet på Memorial University. Hun har nu behandlet Nicholas i næsten to år.

ABA-behandlingen bliver superviseret af en specialist fra Department of Health and Community Services. I alt er der ca. 165 børn, som modtager offentlig finansieret ABA-behandling i provinsen New Foundland.

»Det er en fantastisk ændring, der er sket med Nicholas i løbet af de to års behandling«, fortæller Nicholas’ ABA-terapeut. Nicholas kan nu lege med andre børn, han spiller på et fodboldhold, og når han er alene, kan han lege med sig selv. Alle stereotypierne er væk.

»Det er som om han har fået en ny chance i livet«, siger hans far. »I dag kan han tale i hele sætninger, hans stiller spørgsmål, og han er meget opmærksom og kærlig«.

Familiens liv har ændret sig meget som følge af Nicholas fremskridt. Familien har lige været på en 10-dages tur til Prince Edward Island sammen med Nicholas – noget, som ville være helt umuligt for to år siden. Og i kraft af ABA-behandlingen har Nicholas kunnet starte i almindelig børnehaveklasse sammen med andre 5-årige. Og på mange måder er han foran sine jævnaldrende. Han kan alfabetet, han kan skrive alle 26 bogstaver i alfabetet, og han kan sit eget navn og sin adresse.

Men forældrene har en enkelt bekymring om deres søns fremtid: da han startede i børnehaveklasse blev antallet af ABA-timer per uge sat ned fra 30 til kun 15 timer. Og når han slutter i børnehaveklassen forsvinder den offentlige støtte til ABA-behandlingen helt. »Han er nået så langt, og så bliver hans behandling stoppet«, siger hans mor.

Provinsens afdeling af Autism Society er også bekymret for afbrydelsen af ABA-behandlingsprogrammet når børnene fylder 6 år. Susan Tobin, som er leder af Autism Society i New Foundland, siger at afbrydelsen af ABA-behandlingen er ulogisk.

»ABA er kendt for at være effektivt, og det er ikke rimeligt at stoppe behandlingen når børnene fylder 6. Det er ulogisk at stoppe en behandling, som på sigt kan begrænse provinsens udgifter til personer med autisme«, siger Susan Tobin, som anbefaler forældrene at gøre deres parlamentsmedlem, sundhedsministeren og regeringslederen opmærksom på ABA-behandlingens succes.

»Det handler om retten til behandling. Autisme bliver ikke opfattet som andre alvorlige medicinske lidelser, selv om det er en sygdom«, siger Tobin.

Kilde: St. John's Telegram, 28. september 2003

Joi Bay / 29.09.2003