AUSTRALIEN

Børn med autisme fortjener evidensbaseret intervention

I den australske lægeforenings blad, The Medical Journal of Australia, skriver to læger om behovet for dokumenteret behandling til børn med autisme.

Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder for børn med autisme: audiologopædi (talepædagogik), sensomotirisk integrationsterapi, diæt-terapi og auditiv integrationsterapi.. Disse terapier er virkningsløse men temmelig harmløse. Alligevel er der grund til at advare imod dem, fordi de spilder forældrenes penge og barnets kostbare tid. Desuden forsinker disse ineffektive terapier barnets adgang til mere effektive metoder, og kan derfor hæmme barnets udviklingsmuligheder på sigt.

Billedunderstøttet kommunikation kan fungere som kompenserende kommunikationsmiddel for børn med autisme uden funktionelt talesprog, men den mest effektive og veldokumenterede tidlige intervention er adfærdsanalyse. Der er nu endeligt bevis for, at adfærdsanalytisk intervention forbedrer barnets kognitive, kommunikative og sociale færdigheder. Lovaas viste allerede i 1987, at børn med autisme tilsyneladende kunne blive symptomfrie efter adfærdsanalytisk intervention, og siden er der kommet en række tilsvarende studier, som dog har vist noget mere begrænsede resultater. Den nyeste replikation af Lovaas’ studie er foretaget i Wisconsin, hvorfra resultater blev fremlagt på World Autism Congress i november 2002 i Melbourne. Efter tre til fire års intensiv behandling med ABA havde omkring halvdelen af børnene opnået næsten normal funktion, og næsten alle børn i denne undersøgelse opnåede talesprog i forskelligt omfang, mens en kontrolgruppe af børn, som blev behandlet specialpædagogisk, ikke viste forbedringer i hverken IQ eller social formåen (Sallows, 2002). Denne forskning har modificeret den ortodokse opfattelse af, at autisme er et livslangt handicap.

Hvorfor er ABA-baseret intervention mere effektiv end specialpædagogik? Det kan ikke kun forklares som et resultat af den høje intensitet i ABA-behandling. Det viser en norsk undersøgelse, hvor børn, der fik ABA-behandling, opnåede forbedringer af deres verbale udviklingsalder på 25 point i løbet af det første års behandling, mens en kontrolgruppe, som fik specialpædagogik af tilsvarende omfang og intensitet, ikke viste tilsvarende forbedringer (Eikeseth, 2002).

De overlegne resultater fra ABA-behandling må sandsynligvis tilskrives, at denne metode målrettet behandler netop de funktioner, som er hæmmet hos barnet med autisme, og som forhindrer dem i at lære i normale miljøer: imitation, opmærksomhed, motivation, samarbejdsvilje og initiering af interaktion. Færdigheder indlæres i små trin, bliver mestret og herefter generaliseret. Desuden bidrager supervisionen af behandlingen til dens gode resultater.

Fra USA og Storbritannien ved man, at skolebaseret ABA-behandling opnår tilsvarende resultater, som de hjemme-baserede behandlinger. Disse skolebaserede ABA-programmer har en høj lærer-elev-kvotient, de foretager detaljeret dataregistrering, børnene bliver integreret med typiske børn, og forældrene bliver undervist i adfærdsanalytiske metoder.

Men i Australien er det de færreste børn med autisme, som modtager ABA-behandling. Delvis fordi ABA ikke bliver anbefalet af ret mange fagfolk, og delvis fordi det er for dyrt for familierne. Kun Western Australia har etableret et offentligt finansieret ABA-program, sådan som det også er blevet anbefalet af Disability Services Commission of Western Australia (Prior, 1997). Western Australia er også den eneste stat i Australien, som har oprettet et central register over personer med autisme; et register, som med tiden vil kunne give data for effekterne af forskellige former for intervention.

Endnu findes der ikke effekt-data fra Australien – hverken fra ABA-behandling eller fra specialpædagogik. Det er der behov for. I USA har forældre effektivt arbejdet for indførelse af ABA-behandling med god hjælp fra ekspertudtalelser og behandlingsanbefalinger. Hvis anvendt adfærdsanalyse giver halvdelen af børn med autisme mulighed for at leve et normalt liv således at de ikke længere har brug for specialpædagogiske tilbud eller andre bekostelige tilbud, så vil en investering i ABA-behandling med tiden give økonomisk udbytte. Udbyttet for disse børn og deres familier er selvfølgelig uvurderligt.

Kilde: Couper, J.J. & Sampson, A.J. (2003), ‘Children with autism deserve evidence-based intervention’, The Medical Journal Of Australia, 178, 9, 424-425.

Referencer:
Eikeseth, S., Smith, T., Jahr, E. & Eldevik, S. (2002), ‘Intensive behavioral treatment at school for 4- to 7-year-old children with autism : A 1-year comparison controlled study’, Behavior Modification, 26, 1, 49-68.
Refereret som Sammenligning af to former for intensiv behandling af 4-7 årige børn: ABA og 'eklektisk' behandling

Prior, M., Sanders, K. & Sheridan, J. (1997), Early intervention in autism: a review by the Disability Services Commission of Western Australia, Perth, WA Government Press.

Sallows, G.O. & Graupner, T.D. (2002), ‘Replication of the UCLA model of intensive behavioural treatment results after three to four years’, Proceedings of the World Autism Congress, November 2002, Melbourne, VIC.

 

Joi Bay / 28.08.2003