NEW BRUNSWICK, CANADA

Krav om ABA-behandling til voksen mand med autisme

Forældrene til en voksen mand med autisme kræver, at han skal tilbydes ABA-behandling i stedet for at være tvangsindlagt på et psykiatrisk hosital i Saint John.

Den 21-årige Waleed Arif har i mere end et år været tvangsindlagt på Centrecare – et psykiatrisk hospital i Saint John. Hans far, Muhammad Arif, siger at årsagen til tvangsindlæggelsen er uklar: »Jeg kan ikke tro, at denne mangel på indlevelse og denne oprørende grusomhed kan fortsætte længere«.

Muhammad Arif holdt sammen med andre forældre til børn med autisme den 25. juli et møde med New Brunswicks Familie- og Socialminister, Tony Huntjens. En af disse forældre, Shirley Smallwook, udtalte: »Vi er kommet i dag som en gruppe af forældre til børn med autisme. Vi lever, spiser og ånder for autisme. Vi ved, hvilken kamp det er at være forældre til et barn med autisme, og vi ved, at tvangstilbageholdelsen af Waleed Arik er uacceptabel«. Forældrene hævder, at det psykiatriske hospital ikke er velegnet til at varetage de behov, som personer med autisme har, og at indespærringen vil forværre Waleeds tilstand. Waleed Arif blev placeret på Centracare af familie- og socialafdelingen i marts sidste år. Placeringen skete imod forældrenes ønsker og imod råd fra fagfolk, hævder gruppen af forældre.

Ministeren sagde efter mødet, at det tager tid at løse denne type problemer. »Jeg vil forsøge at gribe ind og arbejde sammen med uddannelsessystemet og forældrene for at finde en løsning«. Der er omkring 1000 personer med autisme i New Brunswick, men provinsen har ikke psykiatriske afdelinger, som er målrettet imod personer med autisme.

Muhammad Arif sagde, at hans søn, efter at være placeret på Centracare, nu kun er en skal af sig selv. »Vi kan se døden i hans øjne, hver gang vi besøger ham«, siger Muhammad Arif.

Gruppen af forældrene kræver, at regeringen tilbyder ABA-behandling til kriminelle personer med autisme. Den konservative regering har tidligere lovet at tilbyde ABA-behandling til børn mellem 2 og 5 år, men forældrene hævder, at det ikke er tilstrækkeligt.

En af mødrene, Nancy Blanchette, sagde, at denne form for behandling allerede er tilgængelig for børn med autisme i fem andre canadiske stater: Newfoundland, Prince Edward Island, Ontario, British Columbia og Alberta. Denne behandling har vist ekstraordinære resultater for børn med autisme. »Jeg ønsker ikke at andre børn og familier skal igennem det samme som familien Arif«, sagde Nancy Blanchette.

Forældregruppen har indsamlet 800 underskrfter på kravet om at få Waleed Arik løsladt, og de vil forelægge underskrifterne når den lovgivende forsamling mødes igen i august måned. Et parlamentsmedlem fra oppositionspartiet de liberale, Michael Murphy, har lovet at tage Waleed Arifs sag op.

Kilder: The Daily Gleaner, 25. july 2003

Joi Bay / 13.08.2003