UDDANNELSE

Finsk masteruddannelse i ABA

Universitetet i Tampere i Finland - Tampereen Yliopisto – har oprettet en masteruddannelse i anvendt og klinisk adfærdsanalyse. Uddannelsen giver mulighed for at bliver certificeret som Board Certified Behavior Analyst (BCBA). Dermed er Danmark og Island de eneste nordiske lande, hvor der ikke findes en universitetsuddannelse i anvendt adfærdsanalyse.

Uddannelsen, der er toårig, er blevet godkendt af Behavior Analyst Certification Board. Det indebærer, at de studerende, der har bestået masteruddannelsen, efterfølgende har mulighed for at bliver certificeret som Board Certified Behavior Analyst (BCBA). Fagfolk, der er certificeret som BCBA kan fungere som supervisorer i adfærdsanalytiske behandlingsprogrammer for børn med autisme eller inden for andre af de fagområder, hvor adfærdsanalytikere praktiserer.

Uddannelsen i Tampere er dog ikke specielt rettet imod børn med autisme, men har et bredere adfærdsanalytisk sigte. Ud over ABA-behandling af autisme er der undervisning i Organizational Behavior Management, Behavioral safety, Acceptance and Commitment Therapy, Relational Frame Theory, Behavioral medicine, Community Reinforcement Approach samt Behavioral gerontology.

Uddannelsen henvender sig til psykologer, psykiatere, sygeplejersker, terapeuter og pædagoger, der ønsker en adfærdsanalytisk efteruddannelse. Masteruddannelsen omfatter 164 timer undervisning i teori og metode og 100 timers superviseret praktik. Udervisningen er tilrettelagt, således at uddannelsen kan følges af personer med fuldtidsarbejde. Der er undervisning i to-tre dage om måneden i eller i forbindelse med weekender. Næste hold starter i september 2009.

Uddannelsen ledes af professor Martti T. Tuomisto. Eftersom universitetet i Tampere ikke selv har de nødvendige fagkompetencer for at dække hele det adfærdsanalytiske område, er der indgået et samarbejde med universiteterne i Jyväskylä og i Uppsala, som sørger for gæsteprofessorer.

Læs om ABA-uddannelsen på universitetet i Tampere (på finsk)

Ud over universitetet i Tampere findes der i Norden adfærdsanalytiske universitetsuddannelser på Akershus Høgskole i Norge (master i læring i komplekse systemer med fordybelse i anvendt adfærdsanalyse og bachelor i læringspsykologi med særlig henblik på adfærdsanalyse) samt ved Lärarhögskolan i Stockholm i Sverige (bachelor-niveau). .

Tidligere artikler om uddannelse som adfærdsanalytiker
Ny bacheloruddannelse i adfærdsanalyse
Hvordan bliver man ABA-supervisor
Hvordan bliver man ABA-pædagog eller –lærer?
Fælles efteruddannelse af forældre og fagfolk
ABA-foreningens minimumskvalifikationskrav til fagfolk der praktiserer anvendt adfærdsanalyse i Danmark
6000 certificerede adfærdsanalytikere
Bachelor-uddannelse i ABA
Universitetsuddannelse til forældre og fagfolk
Masteruddannelse i ABA får topkarakter
Ny universitetsuddannelse
1.400 fagfolk efteruddannes i ABA
Planer om adfærdsanalytisk læreruddannelse
60 universitetsstuderende læser til adfærdsanalytiker
Højere kvalifikationskrav til BACB-certificering
Ny masteruddannelse i anvendt adfærdsanalyse ved University of Ulster
Fransk masteruddannelse i adfærdsanalyse
Uddannelseskrav til ABA-lærere
Ny masteruddannelse i Irland
Dobbelt godkendelse af masteruddannelse
Psykologistudium anerkendes af Behavior Analyst Certification Board
Fire godkendte ABA-uddannelser på De Britiske Øer
Millioninvesterng i uddannelse af adfærdsanalytikere
Universitet tilbyder certificeret efteruddannelse i ABA
Online kursus i anvendt adfærdsanalyse
Masteruddannelse i Applied Behaviour Analysis

Redaktionen /22.03.2009