UDDANNELSE

Ny bacheloruddannelse i adfærdsanalyse

Høgskolen i Akershus, som er et norsk university college i Oslo, tilbyder nu en ny bacheloruddannelse i adfærdsanalyse. Uddannelsens officielle navn er læringspsykologi med særlig henblik på adfærdsanalyse. Det er planen, at uddannelsen senere skal kunne danne grundlag for certificering som Board Certified Associate Behavior Analyst.

I følge Høgskolen i Akershus, så giver uddannelsen i læringspsykologi og adfærdsanalyse gode jobmuligheder. Bacheloruddannelsen kan kombineres med andre fag som pædagogik, helse, økonomi eller andre samfundsfag. Studiet kan også danne grundlag for en masteruddannelse i for eksempel psykologi eller i adfærdsanalyse og læring i komplekse systemer.

Den nye bacheloruddannelse skal give en grundlæggende kompetence i kraft af en kombination af forskningsbaseret undervisning og praksis. Studiet giver kundskab om, hvordan menneskelig adfærd påvirkes og ændres, og de studerende bliver i stand til at analysere menneskets samspil med deres omgivelser. Studiet giver en grundig indføring i, hvordan læringsprincipper kan anvendes inden for forskellige praksisområder.

Studiet er et heltidsstudie og omfatter undervisningsformer som forelæsninger seminarer, inter-teaching (gensidig undervisning hos dyader af studerende), vejledning, studiebesøg samt to praktikperioder. Høgskolen i Akershus har desuden sit eget psykologiske laboratorium, hvilket giver mulighed for at lære om eksperimentel forskning.

Studiet er normeret til seks semestre og indeholder undervisning i følgende emner

Uddannelsen starter i august måned 2008. Ansøgningsfristen er den 15. april, hvis man har en adgangsgivende eksamen fra Norden. Hvis man kommer fra et land uden for Norden eller mangler formelle kvalifikationer og søger om realkompetencevurdering, er ansøgningsfristen den 1. marts.

Læs om uddannelsen
Læs studieplanen

Høgskolen i Akershus har i forvejen en masteruddannelse - Læring i komplekse systemer - som giver mulighed for en adfærdsanalytisk specialisering, og som kan danne grundlag for en certificering som Board Certified Behavior Analyst (BCBA). Læs om masteruddannelsen.

Redaktionen /27.02.2006