Introduktionskursus - ABA-intervention

Introduktionskursus for forældre og fagpersoner, der er interesseret i at vide mere om ABA-intervention for børn med autismespektrumforstyrrelser og/eller andre udfordrende udviklingsvanskeligheder

Kurset afholdes over to dage, torsdag den 21. marts kl. 9-16 og fredag den 22. marts kl. 9-15.30 på Institut for Kommunikation og Handicap, Tjørnevej 6, 8240 Risskov (parkering på Skovmærkevej).

Undervisere: ABA-supervisorer fra Region Midtjylland

Målgruppe: Kurset er åbent for alle, der arbejder med og er interesseret i, at vide mere om ABA-intervention. Det kan både være fagpersoner, der er interesseret i at få kendskab til metoden og/eller medlemmer i familier med børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelse, samt andre i barnets eller den unges netværk, som ønsker at arbejde med ABA i praksis.

Indhold: Dette er et introduktionskursus, hvor der er fokus på flere forskellige vinkler af ABA, i såvel praksis som teori. Underviserne vil kort præsentere tilgangen i historisk perspektiv og forholde sig kritisk til flere forskellige elementer i tidligere behandlingstiltag. ABA er blevet udviklet kolossalt igennem årtier og frem til i dag, og kan nu siges at være verdens bedst dokumenterede behandlingsmetode for børn med ASF.

Deltagerne vil blive præsenteret grundigt for hvad anvendt adfærdsanalyse (Applied Behavior Analysis) er, og hvordan ABA bruges som tilgang til at forstå og planlægge behandling for børn med forskellige udviklingsforstyrrelser. Der vises eksempler på hvordan den skræddersyede indsats fungerer i praksis, hvordan ABA bruges som fundament og danner udgangspunkt for en målrettet pædagogisk indsats.

Teorien bag ABA præsenteres med henblik på at give nye forældre og fagpersoner kendskab til hvordan principperne bedst anvendes med hjælp fra supervisorer, der er godt bekendt med forskellige handicapprofiler og som kender vigtigheden af at målrette og systematisere indsatsen ud fra disse principper.
 
Der vil være forplejning på dagene i form af kaffe/te, brød, frugt og grønt fra kl. 8.30, let frokost samt eftermiddagskaffe.

Kursusdagene er tilrettelagt således, at det er muligt at deltage en enkelt dag. Prisen for 1 kursusdag er kr. 995,00 fuld deltagelse kr. 1.495,00

Tilmelding efter først til mølle princippet – send mail til: Bente.Zingenberg@ps.rm.dk
Programmet udsendes til tilmeldte deltagere i uge 11.

Bente Zingenberg
ABA-koordinator og psykolog
Tel. mobil: 78479443
Institut for Kommunikation og Handicap
Region Midtjylland
ABA-gruppen
Stationsgade 7.
8240 Risskov
Region Midtjyullands logo

Redaktionen / 01.02.2013