Kursus i Discrete Trial Teaching (DTT)


NB! Kurset er overtegnet. Der arrangeres sandsynligvis
et tilsvarende kursus på et senere tidspunkt. Send evt. en
mail til joi.bay@abaforum.dk for at høre nærmere om en
gentagelse af kurset.

ABAforum arrangerer i samarbejde med Lundehusskolen et grundkursus i Discrete Trial Teaching (DTT). Kurset henvender sig til pædagoger og lærere, studerende, hjemmetrænere og forældre, der arbejder med børn med autisme. Deltagelse i kurset forudsætter ikke forhåndsviden om anvendt adfærdsanalyse, men kurset er forbeholdt personer, der enten allerede arbejder adfærdsanalytisk med børn med autisme eller som står over for en sådan opgave. Kurset er ikke en generel introduktion til ABA-behandling og kan ikke bruges til at afklare om ABA-behandling er den rette metode.

Discrete Trial Teaching er en pædagogisk teknik, der ofte anvendes i ABA-baseret undervisning eller behandling. Begrebet kan bedst oversættes til trin-for-trin-læring i tilrettelagte omgivelser. Discrete Trial Teaching indebærer at undervisningen sker i 1:1-interaktion mellem barn og en voksen eller et andet barn; der anvendes korte, letforståelige instruktioner tilpasset barnets sprogforståelse; instruktionerne understøttes af såkaldt ’prompting’, og sker i særlige læringsomgivelser - som regel et træningsrum (til forskel fra læring i naturlige omgivelser).

Kurset giver en kort introduktion til DTT og har et omfang af 3 x 2 timer. Efter kurset vil deltagerne

  • kende til læringsteorien bag DTT
  • kende de begreber, der anvendes – promptning, fading af prompt, forstærkning, differentieret forstærkning, kædning, m.v.
  • vide hvordan man mest effektivt indlærer nye færdigheder i tilrettelagte omgivelser
  • have kendskab til en såkaldt trinanalyse med henblik på at tilrettelægge trinvis læring
  • vide, hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre en øvelse
  • kunne tage data i forbindelse med DTT

Kurset vil i vid udstrækning være baseret på videoeksempler og deltagernes øvelser. Desuden forventes deltagerne at læse den danske oversættelse af Discrete Trial Teaching af Leaf m.fl., 2008. (28 sider A5)

Undervisere

Stine Borbye Edelvang, ABA-supervisor i Københavns Kommune
Joi Bay, redaktør af ABAforum.dk

Pris

Kurset er gratis, men man skal selv sørge for print af den tekst, der anvendes. Teksten fremsendes til deltagerne som en pdf-fil.

Kursuslitteratur

Dansk oversættelse af Leaf, R., Taubman, M., & McEachin, J. (2008). Discrete Trial Teaching. I R. Leaf, M. Taubman & J. McEachin (Eds.), It's Time for School!: Building Quality ABA Educational Programs for Students with Autism Spectrum Disorders (pp. 259-274). New York, NY: DRL Books.

Artiklen sendes til deltagerne som en pdf-fil.

Tid og sted

Fredag den 12.6. kl. 14:00 – 16:00
Onsdag den 17.6. kl. 15:30 – 17:30
Mandag den 22.6 kl. 15:30 – 17:30

Kurset afholdes på Lundehusskolen, Lersø Parkallé 152, 2100 København Ø.
Lokale meddeles senere.

Tilmelding og spørgsmål

Send en mail til Joi Bay – joi.bay@abaforum.dk – for tilmelding og spørgsmål. Efter tilmelding fremsendes oplysning af undervisningslokale samt den tekst, der skal læses.

Kursets indhold

1. kursusgang: Fredag den 12.6. kl. 14:00 – 16:00

  • arbejdsalliance
  • instruktioner i DTT
  • variation i øvelsens tilrettelæggelse
  • simplificeringer
  • progressioner
  • barnets responser
  • feedback på respons
  • gentagne forsøg, tid mellem forsøg og pauser
  • hvordan gør man undervisningen sjov og interessant?
  • dataregistrering I: Baseline

2. kursusgang: Onsdag den 17.6. kl. 15:30 – 17:30

  • udvælgelse af egnede materialer – 2D, 3D, handlinger, talesprog
  • trinanalyse
  • kædning af trin
  • promptning
  • promptfading
  • utilsigtet promptning
  • etablering af opmærksomhed og koncentration
  • forberedelse af en øvelse
  • dataregistrering I

3. kursusgang: Mandag den 22.6 kl. 15:30 – 17:30

  • den grundlæggende læringsteori bag DTT
  • hvordan maksimerer man læringsudbyttet?
  • brug af forstærkning
  • forstærkerudredning
  • fading af forstærkning
  • differentieret forstærkning
  • forstærkning af trænere
  • generalisering i andre omgivelser, med andre materialer, med andre personer og andre instruktioner
  • dataregistrering III

 

 

Redaktionen / 14.05.2009