Informationsmøde om ABA-træning i Roskilde


Tirsdag den 15. februar, klokken 16 – ca.17.30, Munksøgård 21A (fælleshuset), Roskilde

I øjeblikket er en udvikling i gang, hvor flere og flere danske forældre ønsker ABA-baseret behandling, det vil sige anvendt adfærdsanalyse, til deres børn med udviklingsforstyrrelser. ABA anvendes i høj grad til børn med problemer inden for autismespektret. Denne udvikling er ny i Danmark, mens ABA har været anvendt i USA, Norge og Sverige med flere, i en årrække.

Flere og flere kommuner tilbyder ABA behandling og ofte med en meget stor udvikling af barnet til følge. ABA er en meget effektiv behandling, som så småt er ved vinde indpas i Danmark.

Desværre er der mange myter omkring børns udviklingsforstyrrelser og ABA, børns udviklingsforstyrrelser gives der op over for, og ofte gives ABA en rolle som endnu en ny udenlandsk mode-behandling. Nogle af disse myter vil vi gerne være med til at afkræfte.

Der er og bliver forsket meget i ABA , som er den behandling, af børn med udviklingsforstyrrelser som har den bedst dokumenterede effekt. Se mere på: www.abaforum.dk

Vi er en familie, som med gode resultater, i de sidste 11 måneder har ABA-trænet vores 4 årige søn med udviklingsforstyrrelser. Vi har nu i forbindelse med afslutningen af et forløb fået mulighed for at lade Anja, vores vejleder i ABA holde et oplæg om hvad ABA træning er. Dette gør vi hermed, ikke for at missionere, men for at lade fagfolk og andre interesserede få en mulighed for at få et reelt kendskab til hvad ABA er.

Anja Hansen er oprindeligt uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet som ABA-træner og senest som ABA-vejleder.

Der vil mulighed for en efterfølgende debat.

Tid og sted

Tirsdag den 15. februar, klokken 16 – ca.17.30, Munksøgård 21A (fælleshuset), Roskilde

Målgruppe

Lærere, pædagoger, psykologer, forældre til børn med udviklingsforstyrrelser, sagsbehandlere, politikere, socialrådgivere og sagsbehandlere med flere.

Med venlig hilsen
Tore Breilø og Anne Mette Shorty

S.U. Af hensyn til vores planlægning af mødet og kaffe vil vi gerne have at du sender en mail om at du kommer og om hvad din funktion er, til: tore@breiloe.dk

 

 

Redaktionen / 24.01.2005