Hjælper til 4-årig autistisk dreng i ABA-hjemmetræning

Vi søger en hjælper, som kan indgå i ABA-træningen af vores 4-årige søn, William, i og omkring hjemmet (Ragnhildgade, 2100 København Ø), ca. 8-12 timer om ugen fordelt på 2-3 vagter à 4 timer. Vagterne ligger fortrinsvis om eftermiddagen, og fordelingen på ugedage skal passes ind med vores andre hjælpere. Det vil også være et plus, hvis du indimellem kan arbejde i weekenden, typisk kl. 10-14.

William er en kvik gut, der mangler motivation for at lære socialt samspil, kommunikation og sprog. Motorisk og kognitivt er han godt med. Han er som regel glad, meget energisk og viljestærk. Han har diagnosen infantil autisme og bliver hjemmetrænet efter ABA-metoden. Derudover går han i specialbørnehave om formiddagen, hvor der arbejdes med TEACCH og PECS. Vores familie bor på Østerbro/Nørrebro og består af William, far, mor og vores katte.

ABA-forløbet tilrettelægges i samarbejde med en erfaren supervisor, som kommer på besøg ca. hver anden uge. Vi har i ABA-træningen især fokus på kommunikation og sprog. Her benytter vi metoden ABA/Verbal Behavior, som du kan læse mere om på http://www.barberabehaviorconsulting.com/articles/autism_file.pdf
Du kan se mere om ABA i Danmark på www.abaforum.dk

Vi søger en person, der har mod på at lære vores dreng at kende og vise ham vejen til sproglig forståelse, kommunikation og socialt samspil. Træningen skal minde mest mulig om leg, så det er vigtigt, at du har lyst til at lege en masse og formår at gøre træningen sjov. William har det som regel bedst udendørs, så det er også vigtigt, at du holder af at være udenfor i al slags vejr.

Om dig som person:
•         Du er udadvendt, fuld af energi og god til at ”finde på”.
•         Du er omsorgsfuld og meget tålmodig.
•         Du er god til at tænke hurtigt og aflede opmærksomheden, hvis der opstår panik.
•         Det vil være en fordel hvis du kender til de udfordringer, der kan opstå, når man passer et barn med autisme og/eller ADHD.

Lønnen er 118 kr./time, dertil kommer 12.5% feriepenge via FerieKonto. Ansættelsen er ikke tidsbegrænset og vi håber at kunne finde en person, der kan blive i mindst et år frem. Du må meget gerne skrive i ansøgningen, hvilke ugedage, du vil kunne arbejde, og hvor du så opslaget.

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2015. Vedlæg CV. Samtaler afholdes løbende.
 
Er du interesseret i jobbet, eller har du spørgsmål, så skriv til os på aba@gersborg.dk

Mvh.
Malene og Morten
Kontaktperson: Morten Gersborg-Hansen, tlf. 30240312

Redaktionen / 10.09.2015