MATERIALER

Undervisningsmateriale på DVD

Firmaet Maximum Potential Group fra Georgia i USA har udgivet et nyt undervisningsmateriale om anvendt adfærdsanalyse til børn med autisme. Materialet giver forældre og fagfolk mulighed for at lære principperne for ABA-behandling uden at skulle betale for dyre kurser eller supervision. Materialet indeholder 17 kurser og distribueres på DVD.

Undervisningsmaterialet er udviklet af ph.d.’erne Coby og Janet Lund, som begge er certificerede adfærdsanalytikere (BCBA). Formålet er at sætte forældre og fagfolk i stand til selv at igangsætte en begyndende ABA-behandling – også selv om der ikke er økonomiske midler til at betale for superviseret 20-30 timers intensiv behandling om ugen.

I hvert af de 17 kurser er der eksempler på ABA-forløb til børn med autisme på forskellige niveauer. Desuden er der kurser i dataregistrering, håndtering af problemadfærd og skrivning af træningsprogrammer.

Undervisningsmaterialet dækker følgende områder

Maximum Potential er stiftet af Garrett Butch, som selv er far til en 6-årig dreng med autisme. Firmaet sælger kurser og giver vejledning i ABA-behandling til børn med autisme. Ud over undervisningsmaterialet på DVD sælger Maximum Potential også flash-cards og systemer til dataregistrering. Ifølge firmaet bliver dets produkter anvendt af familier og fagfolk i USA, Canada, Sydafrika, Australien og Kina.

Kilde: PR Newswire, 2. februar 2009

Maximum Potential har websitet http://www.maximumpotentialkids.com/

Lund, Coby & Janet Lund. Complete ABA Course Set - for Parents or Therapists. Vol. 1-8. Alapharetta, GA: Maximum Potential.
Pris: US$ 349.99 (plus forsendelse, told og moms). De enkelte DVD-film sælges også enkeltvis for US$ 49.99 (plus forsendelse, told og moms)

Redaktionen / 04.02.2009