HJEMMEBASERET TILBUD


Håndbog om hjemmetræning og –undervisning

Servicestyrelsen har nu udsendt den annoncerede håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Håndbogen henvender sig især til kommunale ledere, sagsbehandlere og andre fagpersoner, men er også uundværlig for forældre, der planlægger hjemmetræning. Den beskriver lovgivningen på området og giver eksempler på, hvordan processen med udredning og visitation kan tilrettelægges og udføres. Håndbogen giver desuden vejledning i dokumentation af hjemmetræningen. Der er konkrete eksempler på, hvordan indsatserne kan beskrives, målsættes, evalueres og justeres.

Håndbogen er opdelt i tre dele. Første del omhandler udredningen – om de kommunale tværfaglige udredningsteams, samarbejde med forældrene omkring udredningen og om udredningsteamets forslag til visitation. Anden del handler om visitationen – om det tværfaglige visitationsudvalg, om visitationen til et konventionelt dag- og undervisningstilbud og om forældrenes muligheder for at vælge hjemmetræning som alternativ til det konventionelle tilbud.

Betingelser for hjemmetræning

Tredje del gennemgår de særlige regler om hjemmetræning, og dette afsnit er især interessant for forældre, fordi der heri er en række fortolkninger af de bestemmelser, der tidligere er udsendt. Hvis man skal søge om hjemmetræning, vil det være en god idé at sætte sig grundigt ind i tredje del af håndbogen.

Håndbogen indeholder ingen egentlige overraskelser i forhold til de allerede kendte bestemmelser og det forarbejde, som blev gjort i Folketingets socialudvalg inden lovens vedtagelse. Men håndbogen giver meget konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne bør bedømme ansøgninger fra forældre.

Der er – som bekendt – tre betingelser, som skal opfyldes, for at hjemmetræning kan godkendes. For det første skal den foreslåede metode imødekomme barnets behov. I den forbindelse nævnes det, at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt at indhente en lægefaglig vurderinger af, om træningsmetoderne kan være skadelige for barnet. Det er desuden understreget, at alle børn – også børn i hjemmetræning – har ret til selvbestemt fritid sideløbende med træningen. Herom står der:

Ved vurdering af, om indsatsen imødekommer barnets behov, skal man derfor sikre, at indsatsen tilgodeser barnets mulighed for samvær med jævnaldrende, vedligeholdelse af venskaber og udvikling af sociale færdigheder. Barnets egne udtryk og ønsker skal medtages i den faglige vurdering, hvor det så vidt muligt skal fremgå, hvordan barnet forholder sig til at skulle træne i hjemmet. (s. 29)

Det understreges også, at hvis forældrenes træningsplan ikke lever op til betingelserne, så bør der gives vejledning i, hvordan planen kan justeres.

Den anden betingelse for godkendelse af hjemmetræning er, at forældrene skal kunne magte opgaven. Her skal der ske en vurdering af familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer; herunder familiens nuværende situation og hverdagsliv, familiens netværk, forældrenes forudsætninger og arbejdssituation, søskendes situation og indbyrdes forhold samt relationerne i familien.

Endelig er det en forudsætning, at hjemmetræningen skal være dokumenterbar og at virkningerne skal kunne vurderes. Dokumenterbarheden handler om, hvorvidt det er muligt konkret at beskrive, hvordan de forskellige elementer i den planlagte træning bidrager til at opfylde målene for barnets udvikling. Samtidig skal der være en plan for, hvordan indsatsen dokumenteres undervejs, og hvordan resultaterne kan vurderes.

I den forbindelse skal visitationsudvalget tage stilling til, om der foreligger en tids- og faseplan for dokumentation og vurdering af resultater, der lever op til formålene. Visitationsudvalget vil bl.a. vurdere følgende spørgsmål:

Specialundervisning og specialpædagogisk bistand

I håndbogen er der et kort afsnit om de tilbud, som børn, der hjemmetrænes, skal have i henhold til folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand. Det gælder både førskole og skolebørn. Selv om bestemmelserne om specialpædagogisk bistand findes i folkeskoleloven, så omfatter det også førskolebørn, som siden begyndelsen af 1980erne har været omfattet af den kommunale forpligtelse til at yde specialpædagogisk bistand.

Der har desværre indsneget sig en fejl i håndbogens beskrivelse af mulighederne for at få specialpædagogisk bistand i hjemmet. For både førskole- og skolebørn er det nævnt, at ”børn, der hjemmetrænes og som har sprog- eller talevanskeligheder, kan tilbydes specialpædagogisk bistand i hjemmet.” (s. 35). Ordet ’kan’ giver indtryk af, at det er en valgmulighed for kommunerne, men det er ikke tilfældet – for både førskolebørn og skolebørn er det en skal-bestemmelse. Kommunerne kan altså ikke vælge om de vil tilbyde denne ydelse eller ej – derimod kan forældrene selvfølgelig sige nej tak til dette tilbud.

Deltidstilbud

Det er meget positivt, at håndbogen bruger et helt afsnit på at beskrive mulighederne ved deltidstilbud – dvs. kombinationer af hjemmetræning og et offentligt dagtilbud. Børn med autisme og andre kontaktforstyrrelser har behov for at kunne træne deres sociale og kommunikative færdigheder sammen med jævnaldrende, og derfor er god fornuft i at kombinere hjemmetræning med et dag- eller skoletilbud.

Denne type af kombinationstilbud er betydelig dyrere for kommunerne end fuldtids hjemmetræning eller et fuldtids konventionelt tilbud. Derfor kan man frygt, at kommunerne vil forsøge at undgå deltidstilbud, men med håndbogen har forældre nu et yderligere argument for, at kombinationstilbud skal kunne lade sig gøre.

Håndbogen anbefaler, at man overvejer muligheden for at kombinere hjemmetræning med et offentligt tilbud:

Generelt er det en god idé sammen med forældrene at drøfte muligheder for at hjælpe barnet og familien både i de eksisterende kommunale tilbud og i forbindelse med hjemmetræning. (s. 34)

Håndbogen nævner også, at det i forbindelse med etablering af kombinationstilbud er særlig vigtigt at være opmærksom på muligheder for at inddrage barnet i skole- eller dagtilbuddets fællesskaber og aktiviteter. Når man beslutter om barnet skal være i et konventionelt tilbud formiddage eller eftermiddage, kan sådanne overvejelser altså med fordel inddrages.

Kontrolforanstaltninger

I loven om hjemmetræning er der indført to forskellige kontrolforanstaltninger: tilsyn og opfølgning.

Tilsyn skal gennemføres to gange om året og skal for skolebørns vedkommende både omfatte hjemmetræning og evt. hjemmeundervisning. Tilsynet skal undersøge:

Opfølgningen er en mere grundig undersøgelse af, om målene for det hjemmebaserede tilbud bliver nået. Der skal ske opfølgning fire gange om året. Nogle gange kan opfølgningen ske ved besøg i hjemmet, hvor man vurderer dokumentationen af udviklingen siden sidst, gør status over målene for barnets udvikling og sætter nye mål. Andre gange kan der være behov for, at der i forbindelse med opfølgningen gennemføres fornyet undersøgelse eventuelt i form af tests og observationer af barnet.

Udgangspunktet for opfølgningen er en tids- og faseplan, der tydeliggør, hvilken dokumentation der skal foretages, hvem der er ansvarlig og på hvilke tidspunkter det skal ske. Planen skaber et samlet overblik over dokumentationen af hjemmetræningens forskellige indsatser, hvilket er en afgørende støtte for vurderingen af træningen og dens resultater.

Tids- og faseplan

Håndbogen indeholder et længere afsnit om udarbejdelse af en tids- og faseplan for hjemmetræningen. Der er ingen tvivl om at denne tids- og faseplan kommer til at være et afgørende redskab – både i forbindelse med godkendelse af hjemmetræning og ved opfølgningen. Det kan derfor godt betale sig at sætte sig grundigt ind i håndbogens afsnit om tids- og faseplaner.

I ABA-behandlinger findes der en række offentliggjorte forslag til faseplaner. Disse kan evt. anvendes som inspiration og tilpasses det enkelte barn. Derved kan man relativt let og hurtigt få produceret en kvalificeret faseplan for sit eget barns træning og undervisning.

De offentliggjorte ABA-faseplaner findes bl.a. her

Desuden har alle ABA-supervisionscentre tilsvarende faseplaner. Hvis det drejer sig om børn, der allerede er i ABA-behandling, bør man overveje at anvende barnets eksisterende individuelle plan (IP) i stedet for en faseplan. Den bør opfylde de samme krav og samtidig være mere præcis og detaljeret mht. måladfærden.

Hvis det drejer sig om et barn, der ikke har en individuel plan, er det vigtigt, at man i sin ansøgning tydeligt gør opmærksom på, at den vedlagte faseplan er foreløbig, og at den løbende vil blive revideret. Revisionen sker i forbindelse med udarbejdelse og evaluering af individuelle planer, hvilket i ABA-behandling typisk sker hvert halve eller hvert hele år.

Servicestyrelsen. (2008). Håndbog om udredning, visitation og hjemmetræninig. Børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Odense: Servicestyrelsen.
Kan downloades fra Servicestyrelsen

Joi Bay / 21.10.2008