HJEMMEBASERET TILBUD


50 mio. til hjemmetræning

Den nye lov om hjemmetræning af børn med vidtgående handicap indebærer at kommunernes bloktilskud forøges med 50 mio. kr. Det er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet. De 50 mio. kr. skal kompensere kommunerne for de ekstra træningsudgifter, som loven udløser. Skønsmæssigt betyder forhøjelsen af bloktilskuddet, at kommunerne får 212.000 kr. ekstra om året til hvert barn, der trænes og undervises i hjemmet. Desuden modtager kommunerne i 2009 19 mio. kr. til følgeudgifter i forbindelse med loven om hjemmetræning: visitationsteams, specialpædagogisk bistand i hjemmet, opfølgning og tilsyn.

Det er uklart, hvordan man er nået frem til en forhøjelse af bloktilskuddet på netop 50 mio. kr. I aftalen mellem KL og Finansministeriet (Finansministeriet 2008) er der samlet afsat i alt 69,1 mio. kr. i 2009 som kompensation for ekstra udgifter i forbindelse med Lov nr. 549 af 17. juni 2008: Lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. Men lovændringen omfattede ikke kun forældres træning i hjemmet men også flere andre ændringer i serviceloven. Fuldmægtig Maria Pilegaard fra KL oplyser at 50 mio. af disse 69,1 mio. omfatter træning af børn med handicap i hjemmet. Hun fortæller også, at der ikke ligger specifikke beregninger bag de 50 mio. Der var meget stor afstand mellem de beregninger KL og Finansministeriet gik til forhandlingerne med, og resultatet var et kompromis, der ligger langt fra begge parters beregninger. Der er således heller ikke lavet specifikke økonomiske konsekvensberegninger for serviceloven eller lov om friskoler.

De 50 mio. skal fordeles efter en fordelingsnøgle, som anvendes til den årlige regulering af statens tilskud til kommunerne.  Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en udligningsordning mellem kommuner samt en tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner. Udligningssystemet har til formål at udjævne de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som skyldes forskelle i skattegrundlag, forskelle i alderssammensætningen og forskelle i den sociale struktur. Udligningen skal sikre, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service på ligelige økonomiske vilkår. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. I alt omfatter statens bloktilskud til kommunerne for 2009 næsten 63 mia. kr. (Velfærdsministeriet 2008).

Hvis man anvender den generelle fordelingsnøgle for statens tilskud til kommunernes sociale udgifter, så kan man få et skøn over, hvordan de 50 mio. kr. bliver fordelt på de enkelte kommuner. Det er gjort i tabel 1. Når enkelte kommuner får et negativt bloktilbud – dvs. skal betale i stedet for at modtage bloktilbud – så skyldes det, at disse kommuner har et særligt gunstigt skattegrundlag og derfor skal bidrage til udligningsordningen ved at betale til andre kommuner.

Tabel 1. Skøn over forhøjelse af bloktilskud til hjemmetræning af børn med vidtgående handicap

Kommune

Fordelings-nøgle

Andel af bloktilskud

 

Procent

1000 kr

Albertslund

0,9

467

Allerød

-0,2

-77

Assens

1,0

502

Ballerup

0,9

447

Billund

0,5

260

Bornholms

1,3

640

Brøndby

1,1

546

Brønderslev

0,9

437

Dragør

-0,1

-41

Egedal

0,1

46

Esbjerg

2,7

1.372

Fanø

0,0

17

Favrskov

0,7

364

Faxe

0,7

359

Fredensborg

0,3

159

Fredericia

1,1

530

Frederiksberg

0,1

61

Frederikshavn

1,5

766

Frederikssund

0,7

330

Frederiksværk-Hundested

0,7

374

Furesø

-0,1

-34

Faaborg-Midtfyn

1,2

592

Gentofte

-1,8

-897

Gladsaxe

0,9

444

Glostrup

0,3

150

Greve

0,4

219

Gribskov

0,4

213

Guldborgsund

1,7

853

Haderslev

1,3

665

Hedensted

0,8

385

Helsingør

1,0

514

Herlev

0,6

284

Herning

1,6

804

Hillerød

0,4

197

Hjørring

1,7

826

Holbæk

1,5

733

Holstebro

1,1

541

Horsens

1,8

919

Hvidovre

1,1

535

Høje-Taastrup

1,1

534

Hørsholm

-0,6

-302

Ikast-Brande

0,9

461

Ishøj

0,8

399

Jammerbugt

0,9

432

Kalundborg

1,2

598

Kerteminde

0,5

232

Kolding

1,6

788

København

10,0

5.006

Køge

1,1

574

Langeland

0,4

225

Lejre

0,2

89

Lemvig

0,5

268

Lolland

1,8

922

Lyngby-Taarbæk

-0,3

-152

Læsø

0,1

36

Mariagerfjord

1,0

495

Middelfart

0,7

353

Morsø

0,6

307

Norddjurs

1,0

487

Nordfyn

0,7

345

Nyborg

0,8

378

Næstved

1,6

805

Odder

0,3

161

Odense

4,6

2.309

Odsherred

0,7

371

Randers

2,2

1.100

Rebild

0,5

272

Ringkøbing-Skjern

1,0

515

Ringsted

0,7

326

Roskilde

0,6

312

Rudersdal

-1,1

-558

Rødovre

0,8

423

Samsø

0,1

66

Silkeborg

1,4

692

Skanderborg

0,7

358

Skive

1,1

539

Slagelse

2,1

1.067

Solrød

0,0

-1

Sorø

0,6

289

Stevns

0,4

193

Struer

0,5

259

Svendborg

1,4

717

Syddjurs

0,8

378

Sønderborg

1,7

844

Thisted

1,1

574

Tønder

1,1

560

Tårnby

0,6

305

Vallensbæk

0,0

-2

Varde

1,0

498

Vejen

1,0

523

Vejle

1,8

913

Vesthimmerland

1,0

521

Viborg

1,7

851

Vordingborg

1,2

580

Ærø

0,2

97

Aabenraa

1,4

712

Aalborg

3,8

1.924

Århus

5,1

2.528

 

100,0

50.000

Kilde: Egne beregninger baseret på Velfærdsministeriet 2008

Man skal huske, at de 50 mio. er givet som bloktilskud og altså ikke er øremærkede til hjemmetræning af børn med handicap. Kommunerne kan vælge at bruge de ekstra midler til helt andre formål og de kan selvfølgelig også bruge flere penge til hjemmetræning end der er givet i ekstra bloktilskud.

Der er ingen, der ved, hvor mange børn der kan få et hjemmebaseret tilbud for de 50 mio. ekstra kroner. Det afhænger nemlig af en række ukendte faktorer: hvilke metoder, der anvendes; hvad de valgte metoder koster; hvor store lønninger, der skal kompenseres vha. tabt arbejdsfortjeneste og hvor meget kommunerne sparer ved at børn skifter fra et offentligt til et hjemmebaseret tilbud.

I den tværministerielle embedsmandsrapport, som danner grundlag for loven om hjemmetræning, indeholder økonomiske modelberegninger, der kan give et indblik i, hvordan forhøjelsen af bloktilskuddet vil påvirke kommunernes udgifter til børn med vidtgående handicap.

I den tværministerielle embedsmandsrapport har man skønnet at der vil være 200 børn med vidtgående handicap, som vil skifte fra et offentligt dag- eller skoletilbud til et hjemmebaseret tilbud. Hertil kommer at der hvert år vil være 36 nye børn med handicap, hvis forældre vil vælge hjemmetræning i stedet for en traditionelt dagtilbud. Hvis man bruger disse tal for år 2009, så svarer forhøjelsen af bloktilskuddet til at hvert barn i gennemsnit netto vil koste kommunerne ca. 212.000 kr. Netto-udgift betyder at der er tale om ekstraudgifter – dvs. forskellen mellem den samlede udgift og besparelser på andre typer af tilbud til denne gruppe af børn.

Tabel 2. Skøn over offentlige brutto-udgifter til et barn i hjemmetræning, kr. i 2008-priser

 

Samlet offentlig udgift

Kommunens andel

Statens andel

Gennemsnit tabt arbejdsfortjeneste

347.823

173.912

173.912

Gennemsnit merudgifter                                                   

335.876

335.876

0

I alt

683.699

509.788

173.912

Kilde: Tværministeriel arbejdsgruppe 2007

I tabel 2 har den tværministerielle embedsmandsgruppe givet et skøn over de forventede offentlige udgifter til et barn i hjemmetræning. Skønnet er baseret på oplysninger om 41 børn i Doman eller Family Hope-behandling i hjemmet. Der indgår altså ikke børn i ABA-behandling i beregningen.

De årlige offentlige udgifter til et barn i hjemmetræning er altså beregnet til ca. 684.000 kr. hvoraf kommunen skal betale merudgifter og halvdelen af den tabte arbejdsfortjeneste. Staten betaler den anden halvdel, eftersom der er 50 % statsrefusion på udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.

Da den førnævnte embedsmandsgruppe skulle skønne de offentlige mindre-udgifter i forbindelse med at børn med alvorlige handicap skifter fra et offentligt tilbud til et hjemmebaseret træningstilbud, så tog man udgangspunkt i et barn, der gik i specialbørnehave og hvis forældre modtog delvis tabt arbejdsfortjeneste som følge af barnets handicap.

Tabel 3. Gennemsnitsudgift for barn i særligt dagtilbud, 2008-priser

 

Samlet offentlig udgift

Kommunens andel

Statens andel

Gennemsnitstakst særligt dagtilbud

404.372

404.372

0

Gennemsnitsudgift til tabt arbejdsfortjeneste til forældre

214.716

107.358

107.358

Udgift i alt

619.089

511.730

107.358

Kilde: Tværministeriel arbejdsgruppe 2007

De samlede udgifter på ca. 619.000 kr. om året fordeler sig med 512.000 til kommunen og ca. 107.000 til staten, som jo refunderer halvdelen af udgiften til tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis man sammenligner tabel 2 og tabel 3 kan man se, at de kommunale ekstraudgifter og besparelser næsten går op: kommunen vil per barn i hjemmetræning spare 512.000 til specialbørnehave og tabt arbejdsfortjeneste, men vil til gengæld skulle bevilge 510.000 til hjemmetræning. Ud fra disse modelberegninger burde loven om hjemmetræning altså være udgiftsneutral for kommunerne.

Der er flere grunde til at disse forudsætninger ikke holder. For det første sparer en kommune ikke den samlede pladspris, hvis et barn skifter fra specialbørnehave til hjemmetræning – hvis en kommune har en specialbørnehave med 30 pladser, så skal der jo alligevel betales for lokaler og til personale og andre faste udgifter selv om antallet af børn falder fra 30 til 29. For det andet vil en del forældre vælge deltidstræning i hjemmet – dvs. at barnet går deltids i et dag- eller skoletilbud og træner i hjemme i resten af tiden. Sådanne kombinationsløsninger hvor kommunen både skal finansiere et regulært dagtilbud og hjemmetræning vil samlet set være betydelig dyrere end enten specialdagtilbud eller hjemmetræning. For det tredje vil der være børn i hjemmetræning, som aldrig har gået i specialbørnehave, men som i stedet har været enkeltintegreret i et billigere tilbud.

Andre udgifter

Ud over de direkte udgifter til hjemmetræning, så udløser loven om hjemmetræning m.v. også nye udgifter til visitation, til tilsyn og til opfølgning på hjemmetræning. Disse ekstraudgifter fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Oversigt over udgifter til visitation, opfølgning m.v.

Mio. 2008-kr

2008

2009

2010

2011

Træningstilbud

Øgede krav til visitationsprocessen og krav til tilsyn

 

1,4

 

6,1

 

6,7

 

6,7

Specialpædagogisk bistand og rådgivning i hjemmet

 

2,0

 

7,8

 

7,8

 

7,8

Økonomiske støtte til hjemmetræning

0,8

3,7

4,2

4,2

Dokumentation og evaluering af træningstilbud

Dokumentation og evaluering af metoder

0,8

2,0

2,0

2,0

Effektmåling af de samlede indsatser

0,3

0,3

0,3

0,5

I alt

 

5,3

19,9

21,0

21,2

Kilde: L 154 28.3.2008

Disse ekstraudgifter er 100 % finansieret i kraft af satspuljeforliget for 2008 (Velfærdsministeriet 2008).

Referencer

Finansministeriet (2008). Bloktildkudsaktstykket. Aktstykke nr. 190.

L 154 (28.3.2008). L 154. Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Forældres udførelse af hjælp til børn i hjemmet m.m., tolkning ved sociale aktiviteter, udvidede beføjelser til Ankestyrelsen og de sociale nævn, borgerstyret personlig assistance, styrket indsats overfor kvinder og børn på krisecentre m.v.).

Tværministeriel arbejdsgruppe (2007). Anbefalinger og forslag til kvalificering af undervisnings- og træningsindsatsen for børn med svære handicap. København, Socialministeriet.

Velfærdsministeriet (2008).Aftale om satspuljen på det sociale område 2008-2011.

Velfærdsministeriet (2008). Kommunal udligning og generelle tilskud 2009. København, Velfærdsministeriet

Joi Bay / 20.10.2008