HJEMMEBASERET TILBUD


Ansøgning om hjemmetræning

Den 1. oktober 2008 træder retten til hjemmetræning af et barn med vidtgående handicap i kraft, og kommunerne kan fra denne dato begynde sagsbehandlingen af ansøgninger. Formelt set er proceduren, at barnet først skal visiteres til et traditionelt specialpædagogisk tilbud – enten i en specialbørnehave eller i en almindelig børnehave med støtte – hvorefter forældrene kan vælge et træningstilbud i hjemmet som helt eller delvist alternativ til det kommunale standardtilbud. Men for de børn, der allerede går i børnehave eller i skole, kan forældre søge om godkendelse af hjemmetræning umiddelbart.

Det gælder i al fald de børn, der går i specialinstitution, har gået i specialinstitution eller tidligere har været visiteret til specialinstitution (men hvor forældrene af eget valg har prioriteret pædagogisk støtte i en almindelig daginstitution). For de børn med autismespektrumforstyrrelser, der aldrig har været visiteret til en specialinstitution, kan en revisitation være nødvendig for at få afklaret, om barnet hører med i målgruppen for hjemmetræning.

Hvis der er tvivl om barnet hører til målgruppen for hjemmetræning, bør ansøgningen indeholde en funktionsbeskrivelse af barnet. Man skal huske, at det ikke er en bestemt diagnose, som giver adgang til hjemmetræning, men udelukkende barnets funktionsniveau. Ofte vil der i diagnose-papirerne være en kortfattet funktionsbeskrivelse, som kan anvendes. Hvis diagnose-papirerne desuden indeholder en lægelig anbefaling af en bestemt type af indsats, så er en sådan selvfølgelig også anvendelig.

Når man skal ansøge om hjemmetræning, kan man som forældre vælge mellem to vidt forskellige ansøgningsmodeller. Hvis man har et godt og tillidsfuldt forhold til barnets sagsbehandler i kommunens socialforvaltning, kan man vælge en uformel og mundtlig ansøgning, som består af en telefonopringning og et møde om hjemmetræning, hvorefter sagsbehandleren i bedste fald sørger for papirarbejdet og vurderer, hvad der skal til, for at få en sådan ansøgning igennem. Man skal dog være forbedret på, at det ikke nødvendigvis er alle sagsbehandlere, som er positivt stemt over for hjemmetræning, der stadig anses for kontroversiel i Danmark. Samtdig er mange sagsbehandlere formodentlig stadig usikre over indholdet i den nye lovgivning.

Den anden ansøgningsmodel er den formelle og skriftlige ansøgning, hvor det er forældrenes opgave at levere de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan behandle ansøgningen. Og hvor forældrene har ansvaret for at kvalificere ansøgningen, således at det er svært for kommunen at afvise ansøgningen.

De to modeller kan selvfølgelig også kombineres på forskellige måder – dvs. hvor sagsbehandler og forældre deles om at fremskaffe de nødvendige informationer.

Den gode og grundige skriftlige ansøgning bør ideelt set indeholde følgende dele, som er gennemgået nærmere nedenfor:

Begrundelse for hjemmetræning

Som begrundelse for ønsket om hjemmetræning kan man – afhængig af de faktiske forhold - fx nævne

Redegørelse for den valgte metode til hjemmetræning

Denne redegørelse skal sætte visitationsudvalget i stand til at bedømme, om metoden kan opfylde barnets behov - og om den er dokumenterbar, hvilket er de eneste to krav til metoden.

Formelt set skal der ske en individuel vurdering af, om det enkelte barns behov kan opfyldes af den metode, som forældrene ønsker at anvende. Men hvis det drejer sig om anvendt adfærdsanalyse – ABA – som er en metode målrettet børn med autisme, og som er velbeskrevet i forhold til netop børn med autisme, er det sandsynligt, at det ikke er nødvendigt med en nærmere redegørelse for barnets behov for træning. Man kan i stedet nøjes med at vedlægge tekster i sin ansøgning, der viser metodens anvendelighed i forhold til børn med autisme og at metoden er dokumenterbar.

Som eksempler på tekster, der kan vise, at metoden er målrettet børn med autisme (og andre udviklingsforstyrrelser), kan man nævne følgende:

Bay, J., & Andersen, L. (2008). Faglige anbefalinger om intervention i forhold til børn med autisme. København: ABAforum. Kan downloades fra ABAforum.dk

Pjecen ABA-behandling til børn med autisme: Intensiv og tidlig pædagogisk behandling af autisme hos børn . København: ABA-foreningen & ABAforum 2004. Kan bestilles på ABAfourm.dk

Den første tekst, som foreslås, er en gennemgang af de anbefalinger, som faglige foreninger og ekspertkomiteer har offentliggjort. Den anden tekst er en pjece, som ABAforum og ABA-foreningen har udgivet, og som i pædagogisk form gennemgår elementerne i ABA-behandling.

Man skal i sin ansøgning også sandsynliggøre, at den valgte metode er dokumenterbar; dvs. at den indeholde procedurer for, hvordan man dokumenterer barnets udvikling og resultaterne af træningen. Dette kan bedst gøres ved at vedlægge en kopi af et kapitel om dataregistrering fra en lærebog om ABA. Fx. et af følgende kapitler

Alberto, P., & Troutman, A. C. (2006). Procedures for Collecting Data. In P. Alberto & A. C. Troutman (Eds.), Applied behavior analysis for teachers (7th ed., Chapter 3, pp. 89-144). Upper Saddle River, N.J.: Pearson Merrill Prentice Hall.
Buch, G. (2003). Innsamling av data. In O. I. Løvaas (Ed.), Opplæring av mennesker med forsinket utvikling - Grunnleggende prinsipper (Kapittel 33, pp. 385-395). Oslo: Gyldendal Akademisk.
Charlop-Christy, M. (1997). Data Collection and Analysis. In M. Charlop-Christy (Ed.), How to treat the child with autism (Chapter 17, pp. 186-203). Claremont, CA: Claremont McKenna College.
Romanczyk, R. G. (1996). Behavioral Analysis and Assessment: The Cornerstone to Effectiveness. In C. Maurice, G. Grenn & S. C. Luce (Eds.), Behavioral Intervention for Young Children with Autism - A Manual for Parents and Professionals (Chapter 7, pp. 195-217). Austin, TX: Pro-Ed.

Hvis man ikke selv har en velegnet lærebog med et kapitel om dataregistrering, kan man på forum for forældre på ABAforum formodentlig låne sig frem til en kopi af et sådant kapitel.

Hvis man vurderer, at det er nødvendigt at argumentere mere specifikt for, at ABA-metoden passer til ens barn – fx hvis barnet ikke har en autismespektrumforstyrrelse som primær diagnose – må man i stedet konkret redegøre for barnets behov for træning, og hvordan disse behov kan opfyldes af ABA-metoden. Den bedste måde at gøre dette på er at nævne nogle karakteristika ved barnets funktionsmåde og relatere disse til ABA-metodens mål og midler. Ved at læse om ABA-metoden kan man få ideer til, hvilke mål og midler, der matcher ens eget barn.

Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne

Om forældrene er i stand til at udføre opgaverne er et skøn, som ifølge vejledningen om hjemmetræning indebærer, at visitationsudvalget skal foretage en vurdering af familiens samlede situation, forældrenes personlige ressourcer og deres forudsætninger for at kunne påtage sig de opgaver og det ansvar, som hjemmetræningen kræver af dem. Dette skøn vil dels blive foretaget på baggrund af det kendskab til familien, som allerede findes i det kommunale system. Fx hos barnets sagsbehandler, som formodentlig har et vist kendskab til familien. Desuden vil man uden tvivl undersøge om familien er kendt for andre sociale eller familiære problemer end at have et barn med handicap. Hvis familien er kendt for alvorlige sociale problemer som fx alkoholisme, narkotikamisbrug eller manglende evne til at tage sig af familiens børn, vil det selvfølgelig være meget vanskeligt at få godkendt en hjemmebehandling.

Men visitationsudvalget skal også vurdere forældrenes forudsætninger for at kun påtage sig hjemmetræningen. Det kan bl.a. dokumenteres ved at vise, at man har

Det er hele ansøgningen, der fungerer som dokumentation for, at man som forældre er i stand til at løfte denne opgave. Hvis man indsender en gennemarbejdet ansøgning, behøver man derfor ikke redegøre specifikt for sine kvalifikationer. Hvis man vil være på den sikre side, kan man eksplicit nævne, at man har sat sig ind i metoden, at man har læst om børn med autisme eller har været på kursus i autisme. Det kan evt. også være relevant at henvise til den forskning, der viser at forældretræning har en gunstig indvirkning på barnets udvikling, og at langt de fleste forældre er i stand til at magte opgaven.

En plan for hjemmetræningen

Det kan være fornuftigt at vedlægge planer for træningen i ansøgningen – dels en langsigtet plan, der dækker fx et eller to år ud i fremtiden og dels en ugeplan, der illustrerer, hvordan man forestiller sig, at tilbuddet konkret skal tilrettelægges.

Den langsigtede plan skal redegøre for

Ugeplanen skal give et billede af, hvordan man forestiller sig, at en typisk uge vil forløbe set fra barnets og fra de voksnes synspunkt. Det er ikke meningen, at ugeplanen i praksis skal følges slavisk, men den giver visitationsudvalget mulighed for at vurdere, om hjemmetræningen er realistisk - og om træningen i tilstrækkelig grad tager hensyn til barnet. Ugeplanen fungerer som dokumentation for, at hjemmetilbuddet ikke ensidigt fokuserer på bestemte færdigheder eller aktiviteter, men at man som forældre formår at planlægge et varieret tilbud, der opfylder barnets forskellige behov. Bl.a. behov for motion, for leg, for fri tid og for at være sammen med kammerater og søskende. Hvis der er tale om et deltids hjemmetilbud, så bliver barnets behov for motion, leg og kammerater i høj grad opfyldt af tiden i en børnehave eller en skole, men hvis det er et heltids hjemmetilbud, må man i sin ugeplan gennemtænke alternative muligheder.

Når man skriver ugeplanen, skal man ikke kun tage hensyn til barnets behov for en varieret og udfordrende dag, men også de voksnes behov for pauser og for afløsning.

Afløsning og pauser

Der er ingen voksne – forældre eller ej – der alene kan magte at give et barn med autisme et inspirerende og intensivt fuldtidstilbud. Intensiv træning er belastende for den voksne, fordi det forudsætter en høj grad af engagement, koncentration og et energimæssigt og mentalt overskud. Belastningen forøges betragteligt, hvis der er tale om et lavtfungerende barn, som måske er ukoncentreret, passivt, uroligt, selvstimulerende og svært at involvere. Som voksen har man derfor brug for hyppige pauser, og det er ikke realistisk at arbejde koncentreret med træning i mere end tre timer om dagen.

Når man lægger en ugeplan er det derfor vigtigt at tage hensyn til, at ikke alene barnet men også de voksne har brug for pauser - og har brug for at blive afløst i træningen. Hvis der er tale om et fuldtidstilbud bør det mindst være to – og ideelt tre – voksne, der deles om opgaverne i løbet af en dag. Hvis det er et tilbud på fx 9 timer om dagen, så vil tre personer hver arbejde tre timer om dagen.

Antal interventionstimer

Man skal være opmærksom på, at der kan være stor forskel på antallet af planlagte intervenstiontimer og det faktiske antal timer, som barnet modtager i gennemsnit per uge. Det skyldes, at antallet af timer reduceres på grund af barnets sygdom, trænernes sygdom, ferier samt møder. På denne måde kan barnet miste 20-25 % af de skemalagte timer.

Regneeksempel - forskel på skemalagte og faktiske interventionstimer

Antal

Antal uger

Timer per uge

Timer i alt

Skemalagt intervention

52

40

2080

Ferier

5

40

200

Personalets sygdom

2,5

40

100

Barnets sygdom

2

40

80

Møder

47

2

94

Faktisk intervention

52

30,9

1606

I regneeksemplet sker der en reduktion i antallet af interventionstimer på 23 % pga. ferier, sygdom og møder. Hvis trænere og barn ikke holder ferie samtidig, eller hvis enten trænere eller barn har længere sygdomsperioder, så er tabet af timer selvfølgelig højere. Det samme gør sig gældende, når de voksne skal have pauser i løbet af træningstiden.

For at opnå et højintensivt ABA-tilbud er det altså nødvendigt, at skemalægge betydelig flere timer, end man vil opnå i praksis. Hvis målet er ca. 30 timer om ugen i gennemsnit skal man skemalægge 40 timer om ugen, og hvis målet er ca. 35 timer om ugen skal man skemalægge 45 timer om ugen.

Man kan også bestræbe sig på at reducere omfanget af tabte træningstimer. Det kan man fx gøre ved at sørge for at have mindst to hjælpetrænere, således at de kan vikariere for hinanden og tage hinandens timer i tilfælde af ferier, fridage eller sygdom. Desuden har forældrene selv mulighed for at kompensere for tabt træningstid ved fx at lægge ekstra forældretræning i weekender, hvis der har været sygdom i løbet af ugen. Endelig er det en stor fordel, hvis ferier kan planlægges således, at barnet og hjælpetrænere holder ferier samtidig.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at der bliver ført regnskab med antallet af interventionstimer, således at man ved, at det ønskelige gennemsnitlige antal timer om ugen bliver opretholdt, og således at man kan ændre planlægningen, hvis der i en periode tabes mange timer på grund af uforudsete begivenheder.

Budget

Budgettet har dels til formål at sandsynliggøre, hvilke udgifter kommunen skal dække, og dels til formål at give visitationsudvalget et indtryk af, hvilke elementer, der indgår i hjemmetilbuddet.

Etableringsomkostninger

Budget for engangsudgifter

 

Træningsbord og stole

1000

Træningsreol og rullebord til materialer

2000

Kurve og bokse til materialer

2500

Videokamera til dokumentation

5000

Udstyr til fremstilling af træningsmaterialer

Digitalt kamera

1500

Printer

 

1000

Lamineringsmaskine

1000

I alt

 

14000

Løbende udgifter

Budgeteksempel 1. Fuldtidstilbud i hjemmet

Forudsætningerne er, at barnet skal have et fuldtidstilbud i hjemmet på 45 timer om ugen, men at forældrene vil opretholde kontakten til arbejdsmarkedet. Den ene forældre fungerer som teamleder og ansøger om tabt arbejdsfortjeneste en del af arbejdstiden. Hjælpere skal stå for den resterende del af træningen. Den anden forældre skal kun træne med barnet i weekenderne, men skal deltage i supervisions- og teammøder. Der ansøges derfor om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til denne mødedeltagelse.

Budgeteksempel 1. Fuldtidstilbud i hjemmet

 

Timeregnskab

Børnehave

Hjemme

Per uge

 

 

 

Barnet

 

0

45

Voksne

 

 

 

Forælder A træning

 

15

Forælder B træning

 

0

Forælder A: Teamledelse - inkl. møder

 

10

Forælder B: Deltagelse i møder

 

2

Behov for tabt arbejdsfortjeneste

 

27

Hjælpere

 

 

30

Kommentarer til budgeteksempel 1

Barnet skal have 45 skemalagte interventionstimer om ugen – inklusiv pauser, motion, leg og ture. Den ene forældre fungerer som teamleder i 10 timer om ugen og træner med barnet 15 timer om ugen. Der er derfor behov for 30 timers hjælp om ugen til træningen.

Budgeteksempel 1. Fuldtidstilbud i hjemmet

 

 

 

 

Økonomisk regnskab

 

Timer per uge

Antal uger

Enhedspris kr.

Udgift per år kr.

Tabt arbejdsfortjeneste til forældre

 

27

52

 

Fuld kompensation

Aflønning af hjælpere

 

30

47

110,00

155100

Supervision

 

 

 

 

135000

Træningsmaterialer

 

 

 

 

10000

Kursus- og netværksdeltagelse

 

 

 

 

10000

Arbjedsgiverforsikring

 

 

 

 

2500

Samlede udgifter ud over tabt arbejdsfortjeneste

 

 

 

312600

Budgeteksempel 2. Deltidstilbud i hjemmet

Forudsætningerne er, at barnet går tre timer i børnehave om dagen og får træning i hjemmet i den resterende tid – fem timer om dagen. Træningen udføres af forældrene på skift. Begge forældrene søger om delvis tabt arbejdsfortjeneste.

Budgeteksempel 2. Deltidstilbud i hjemmet

 

Timeregnskab

Børnehave

Hjemme

Per uge

 

 

 

Barnet

 

15

25

Voksne

 

 

 

Forælder A træning

 

10

Forælder B træning

 

15

Forælder A: Teamledelse - inkl. møder

 

10

Forælder B: Deltagelse i møder

 

2

Behov for tabt arbejdsfortjeneste

 

37

Hjælpere

 

 

0

Kommentarer til budgeteksempel 2

Barnet skal have 40 timers intervention om ugen – heraf 25 i hjemmet og 15 i børnehaven. Barnets behov for motion, leg med jævnaldrende og ture formodes primært opfyldt i børnehaven. Den ene forælder fungerer som teamleder i 10 timer om ugen og træner med barnet i 10 timer om ugen. Den anden forælder arbejder med barnet i den resterende tid - dvs. 15 timer om ugen, men skal desuden deltage i supervisions- og teammøder. Begge forældre er på halv tabt arbejdsfortjeneste.

Budgeteksempel 2. Deltidstidstilbud i hjemmet

 

 

 

Økonomisk regnskab

 

Timer per uge

Antal uger

Enhedspris kr.

Udgift per år kr.

Tabt arbejdsfortjeneste til forældre

 

37

52

 

Fuld kompensation

Aflønning af hjælpere

 

0

47

110,00

0

Supervision

 

 

 

 

135000

Træningsmaterialer

 

 

 

 

10000

Kursus- og netværksdeltagelse

 

 

 

 

10000

Arbjedsgiverforsikring

 

 

 

 

0

Samlede udgifter ud over tabt arbejdsfortjeneste

 

 

 

155000

For at kunne give et bud på hvad supervisionen kommer til at koste, må man indhente et tilbud. Prisen på supervision varierer fra udbyder til udbyder, og der er også store forskelle på, hvordan transporttid og –udgifter bliver faktureret.

 

 

Joi Bay / 30.09.2008