DANMARK

Kommuner bør inddrage metodeudbydere ved behandling af ansøgninger om hjemmetræning


Et svar fra socialminister Manu Sareen til Folketingets Socialudvalg understreger, at det er de enkelte kommuners ansvar at vurdere behovet for hjælpere til hjemmetræning, men ministeren gør samtidig opmærksom på, at kommunerne bør inddrage metodeudbyderes beskrivelse af træningen i deres sagsbehandling.

Hjemmetræning bevilget efter § 32 i serviceloven forudsætter, at det er forældrene, der har ansvaret for træningen og at det er forældrene, der udfører hovedparten af de opgaver, der er forbundet med træningen. Men der er samtidig mulighed for at bevilget hjælpere, der kan bistå forældrene med træningen. I nogle kommuner bliver hjælpere bevilget uden problemer, men der er andre kommuner, som kun vil bevilge hjælpere, hvis træningen forudsætter to voksnes deltagelse. Disse kommuner henviser til, at det er forældrene, der skal forstå træningen, og at der derfor ikke kan bevilges hjælpere til hjemmetræning efter ABA-metoden, eftersom der sjældent er behov for to voksne på samme tid.

En henvendelse fra ABA-foreningen har fået folketingsmedlem fra Venstre Jacob Jensen til at stille spørgsmål om hjælpetrænere til Socialministeren. Jacob Jensen spørger, hvilken form for sagsbehandling en kommune bør anvende til vurdering af hjælperes nødvendighed ved hjemme-træning, når forældrene har valgt en systematisk, manualiseret og veldokumenteret metode, der specificerer, at hjælpere er nødvendige? Videre spørges der, om ministeren mener, at der kan stilles krav om, at en kommune sætter sig ind i de manualer, som beskriver en hjemmetrænings metode, og om kommunens bevillingspraksis skal følge sådanne manualer?

Ministeren henviser i sit svar til kommunernes generelle forpligtelse til at foretage en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp, og at kommunernes skal indhente tilstrækkelige oplysninger til, at der kan træffes afgørelse på et sikkert grundlag. Ministeren gør også opmærksom på, at forældre ifølge lovgivningen har ret til den nødvendige økonomiske støtte – herunder til ansættelse af hjælpere – op til det aktuelle maksimumsbeløb, som for øjeblikket er 579.747 kr. om året.

I ministerens svar understreges det til slut, at vurderingen af hvilken støtte der er behov for, bør ske med afsæt i den beskrivelse af træningen, som foreligger, eksempelvis fra en metodeudbyder. Men det er i sidste ende kommunens ansvar at afgøre, hvilken støtte, der skal bevilges.

Ministerens svar må forstås på den måde, at det ikke kan forventes at en kommune sætter sig ind i metodemanualer inden der bevilges hjemmetræning, men at kommunen bør indhente en udtalelse eller en beskrivelse fra fx en metodeudbyder – dvs. en supervisor med speciale i anvendt adfærdsanalyse. Men en kommune er ikke forpligtet til at følge anbefalinger fra en metodeudbyder – det er alene kommunen, der vurderer, hvad der er nødvendigt for at hjemmetræningen kan gennemføres.

Læs Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 478 på Folketingets website.

 

 



Joi Bay /09.08.2014