Hjemmetræning efter folkeskolereformen


Folketinget behandler i denne tid forslaget om heldagsskole i folkeskolen. Lovforslaget indebærer, at der indføres aktivitetstimer, lektiehjælp og timer til faglig fordybelse. Samtidig vil skoledagene bliver forlænget, og disse ændringer giver meget lidt tid til deltids hjemmetræning for skolebørn med handicap. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har derfor stillet spørgsmål til de fremtidige mulighederne for deltids hjemmetræning, og svarene viser, at skolebørnenes timetal kun kan nedsættes, hvis barnet får lægeerklæring på, at barnet ikke kan magte en hel skoledag.

Lovforslag L 51 om en forlænget skoledag, vil - når det bliver vedtaget - træde i kraft efter sommerferien 2014. I følge forslaget skal skoledagene forlænges med lektiehjælp og faglig fordybelse, som i første omgang placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det bliver muligt for forældre at fravælge lektiehjælp om eftermiddagen.

Men samtidig behandler Folketinget lovforslag nr. L 52, som – efter et folketingsvalg – fjerner muligheden for at fravælge lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed indføres der skoledage af et årligt omfang, som gennemsnitligt svarer til en skoleuge på 30 timer for indskolingen, 33 timer for mellemtrinnet og 35 timer for udskolingen, og hvor hele undervisningstiden er obligatorisk for eleverne, herunder også den lektiehjælp og faglige fordybelse, som skolerne skal etablere.

Dermed bliver der meget kort tid til hjemmetræning for børn med handicap, og hjemmetræningen bliver placeret meget sent på eftermiddagen. Reglerne om deltids hjemmetræning tillader ikke, at skole og forældre deles undervisningspligten. Hvis barnet er indskrevet i en skole, så har skolen hele undervisningspligten, og det er ikke muligt for forældre at varetage en del af undervisningen i hjemmet som erstatning for en forlænget skoledag.

Det er Lene Espersen, der er uddannelsesordfører for de konservative, der har stillet undervisningsministeren en række spørgsmål om konsekvenserne for deltids hjemmetræning efter at heldagsskolen bliver indført. Det fremgår af Christine Antorinis svar, at det fremover vil være muligt at får udvidet tid til hjemmetræning om eftermiddagen, hvis man får en lægeerklæring på, at barnet ikke kan magte en hel skoledag.

Reglerne om fritagelse for en del af undervisningsdagen står i bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det hedder i § 13 stk. 3, at timetallet med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

Det er denne bestemmelse, Christine Antorini henviser til i sine svar angående deltids hjemmetræning. Eftersom bestemmelsen står i bekendtgørelsen om specialundervisning, så vil denne mulighed for nedsættelse af timetallet kun gælde for elever, der er visiteret til specialundervisning. Det vil sige enten i en specialskole, i en specialklasse eller som enkeltintegreret i almindelige klasse med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt. De 9 timers ugentlig støtte er grænsen for, om et barn er omfattet af specialundervisningsbekendtgørelsen.

Revisionen af folkeskoleloven – som forventes vedtaget inden årets udgang – kommer altså til at betyde, at det kun er børn, der modtager specialundervisning, der vil have mulighed for at få nedsat skoletid. Og nedsættelsen kan ikke gives med begrundelse i, at barnet deltager i hjemmetræning. Det er kun helbredsmæssige hensyn, der kan begrunde, at et barn med handicap kan fritages for en del af timerne om eftermiddagen. Men for mange børn med autisme eller andre opmærksomhedsforstyrrelser vil en sådan lægeerklæring kunne gives med henvisning til, at barnet bliver stresset og uroligt og eventuelt reagerer med uhensigtsmæssig adfærd når skoledagen bliver for lang.

For de børn, der ikke har mulighed for at bliver fritaget for undervisning i skolen, vil hjemmetræning stadig kunne gennemføres om eftermiddagen – men først efter ordinær skoletid. For de børn, der modtager fuldtids hjemmeundervisning og -træning, vil der ikke ske ændringer. Her har forældrene påtaget sig hele undervisningspligten, og den nye folkeskolelov vil ikke influere på mulighederne for hjemmetræning. Dog må man formode, at fx ændringerne i skolens motoriske tilbud vil få en afsmittende effekt på hjemmeundervisningen, der skal stå mål med undervisningen i folkeskolen.

Læs L 51 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag).

Læs undervisningsminister Christine Antorinis svar ang. hjemmetræning (spørgsmål 2 – 8)

Joi Bay /23.11.2013