Støtte til hjemmetræning af førskolebørn efter skolelovgivningen

Lovgivningen om hjemmetræning og –undervisning er to-benet: den omfatter både bestemmelser i social- og i skolelovgivningen. I begge lovgivninger er der muligheder for både førskolebørn og for skolebørn, men det er de færreste forældre, der er bekendte med mulighederne for at få støtte til førskolebørn efter skolelovgivningen.

De fleste handicapfamilier har erfaringer med at skrive ansøgninger om støtte efter serviceloven – fx ansøgninger om merudgifter eller om tabt arbejdsfortjeneste. Men det er de færreste forældre til børn med handicap der har prøvet at søge om støtte efter skolelovgivningen. Det skyldes, at denne lovgivning tidligere primært er blevet brugt internt i kommunerne. Børnehaver og skoler har søgt forvaltningen om støtte til enkelte børn eller til grupper af børn, og forældrene er slet ikke blevet involveret eller informeret. I stedet har det været de enkelte institutioner eller PPR, som – ofte uformelt - har tildelt ressourcer til enkelte børn med handicap. Det er i mange tilfælde sket helt uden om forvaltningslovens regler om sagsbehandling og skriftlighed. På den måde har et børnehavebarn med behov fx fået besøg af en talepædagog – enten i børnehaven eller i hjemmet – og talepædagogen har måske planlagt et forløb med barnet, men forældrene er ikke formelt blevet bekendtgjort med de afgørelser, der ligger bag en sådan ressourcetildeling.

Denne praksis har ændret sig i forbindelse med de nye bestemmelser om hjemmetræning og –undervisning. Hvis man vil etablere et hjemmebaseret træningstilbud til sit barn med handicap, så har man mulighed for ikke alene at søge støtte efter serviceloven men også efter skolelovgivningen. Det gælder hvad enten barnet er et skolebarn eller ej!

For førskolebørn har der siden 1978 eksisteret en bestemmelse i folkeskoleloven om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Denne bestemmelse har levet en næsten hemmelig tilværelse, selv om den blev indført netop af hensyn til børn med handicap, som har tale- eller sprogvanskeligheder. I dag står bestemmelsen i folkeskolelovens § 4 (Lovbekendtgørelse nr 998 af 16/08/2010) og forpligtelsen er specificeret i en bekendtgørelse (småbørnsbekendtgørelsen) og en vejledning (Bekendtgørelse nr 356 af 24/04/2006; Vejledning nr 9171 af 13/05/2008)
 
Som et resultat af lovgivningen om hjemmetræning og –undervisning er bekendtgørelsen blevet ændret og tilføjet en bestemmelse om specialpædagogisk bistand til småbørn, der trænes i hjemmet (Bekendtgørelse nr 951 af 22/09/2008):

»Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32, stk. 6, i lov om social service, specialpædagogisk bistand efter stk. 1 i hjemmet, hvis barnets udvikling på grund af sprog- og talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte.« (§ 5, stk. 2)

Læg mærke til, at den specialpædagogiske bistand skal ydes til forældrene i hjemmet, hvis de har fået bevilget hjemmetræning. Tidligere har det ikke været specificeret hvor bistanden skal ydes, og det har haft som konsekvens at tilbuddet i næsten alle tilfælde er blevet givet i barnets daginstitution. Man skal lægge mærke til, at den specialpædagogiske bistand i hjemmet kun kan gives, hvis barnets har sprog- eller talevanskeligheder. Det har flertallet af børn med autisme, men der er også børn med autisme, som sprogligt set og kommunikativt er alderssvarende, og for disse børns vedkommende er der ikke muligheder for at få støtte efter skolelovgivningen.

Bistanden kan have følgende elementer:

  1. Specialpædagogisk rådgivning til forældre eller andre, der udøver daglig omsorg for barnet.
  2. Særlige pædagogiske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med den specialpædagogiske bistand til barnet.
  3. Undervisning og træning af barnet, der er tilrettelagt efter dets særlige forudsætninger og behov.

Som man kan se, så er der en stor grad af overlapning mellem disse opgaver, som altså er pålagt kommunens skoleforvaltning, og de opgaver, der varetages i børnehaver og specialbørnehaver, som hører under sociallovgivningen. Derfor er det i stk. 2 præciseret, at der skal ske en samordning med andre forvaltningers tilbud til barn og forældre. I praksis er arbejdsdelingen normalt sådan, at hvis det drejer sig om støtte til udvikling eller afhjælpning af problemer med tale eller kommunikation, så skal bistanden ydes af skoleforvaltningen efter bestemmelserne i småbørnsbekendtgørelsen. I alle andre tilfælde er det enten social- eller sundhedslovgivningen, der regulerer bistanden.

Typiske eksempler på bistand, der ydes efter småbørnsbekendtgørelsen, er

Hvis man får helt eller delvist afslag på en ansøgning efter småbørnsbekendtgørelsen kan afgørelsen ankes til Klagenævnet for Specialundervisning.

Læs småbørnsbekendtgørelsen på Retsinformation (Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen)

I forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen om hjemmetræning er der udsendt en ændring af småbørnsbekendtgørelsen. Denne ændringer er endnu ikke blevet indarbejdet i den oprindelige bekendtgørelse, men kan læses på Retsinformation

Læs småbørnsvejledningen på Retsinformation (Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen)

Læs om Klagenævnet for Specialundervisning

 

Joi Bay /06.05.2013