Forældre taber ankesag om hjemmeundervisning

Ankestyrelsen har i en principafgørelse bestemt, at hjemmeundervisning af et barn med vidtgående handicap ikke giver ret til tabt arbejdsfortjeneste. I sagen skete hjemmeundervisningen i kombination med hjemmetræning, men forælderen kunne ikke få tabt arbejdsfortjeneste for den tid, der blev brugt til undervisningen. Afgørelsen betyder formodentligt, at de kommuner der allerede har bevilget tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning, nu må revurdere deres bevillinger.

Sagen handler om en moder til et barn med handicap. Moderen havde søgt kommunen om fuldtids hjemmetræning og hjemmeundervisning, men kommunen ville kun bevilge 22 timers tabt arbejdsfortjeneste – svarende til den træningstid, der lå ud over undervisningstiden. Det Sociale Nævn stadfæstede afgørelsen og forklarede, at der i serviceloven ikke er hjemmel til at yde tabt arbejdsfortjeneste ved hjemmeundervisning. Det er denne afgørelse, som Ankestyrelsen nu har stadfæstet. Ankestyrelsens afgørelse er principiel og er herefter gældende for alle, der søger om hjemmeundervisning – med mindre der er specielle forhold som gør sig gældende.

Ankestyrelsen skriver i sin afgørelse, at serviceloven ikke giver mulighed for at dække tabt arbejdsfortjeneste for den tid, hvor der hjemmeundervises. Forældre, der har valgt selv at sørge for undervisningen af deres børn i den undervisningspligtige alder, kan således ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste for den tid, som bruges på undervisningen. Dette følger af sektoransvarlighedsprincippet.

Sektoransvarlighedsprincippet er den forvaltningsmæssig ’grundlov’ om fordeling af ansvarsområder og udgiftsdækning mellem forskellige sektorer i samfundet. Princippet indebærer, at udgifter, der henhører til en bestemt sektor – i dette tilfælde skolesektoren – skal afholdes af denne sektor. I den konkrete sag er det altså i princippet skolesystemet, der skal betale for hjemmeundervisningen, men det forudsætter selvfølgelig at der i skolelovgivningen er hjemmel for en sådan udgift, hvilket ikke er tilfældet. Men det diskuterer Ankestyrelsen – som kun behandler sociale ankesager – ikke.

Ankestyrelsen skriver videre, at tabt arbejdsfortjeneste ydes som erstatning for fravær fra arbejdsmarkedet i det omfang, det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet på grund af barnets nedsatte funktionsevne. Den tid, som bruges på at varetage barnets undervisningspligt kan ikke betragtes som værende fravær fra arbejdsmarkedet, efter serviceloven. Hvis man selv vælger at hjemmeundervise sit barn, må det derfor betragtes, som om man alternativt kunne have stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den periode hvor barnet undervises.

Forældrene har engageret en advokat til at fremføre sagen over for Ankestyrelsen. Denne har anført, at behovet for tabt arbejdsfortjeneste, efter servicelovens §§ 32 og 42 ikke kan vurderes udfra en almindelig arbejdsdag på 37 timer, men at der må tages udgangspunkt i barnets reelle behov for træning i hjemmet – uafhængigt af hvor meget tid der bruges på hjemmeundervisning. Advokaten har desuden argumenteret med at selv om hjemmeundervisningen ikke i sig selv berettiger til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, så indebærer det ikke, at den tid, der anvendes til hjemmetræning, skal fratrækkes undervisningstid. Hvis der skal ske fratræk af undervisningstid, så må det kræve klar lovhjemmel.

Disse argumenter har ikke fået Ankestyrelsen til at ændre vurderingen af, at sektoransvarlighedsprincippet er uomgængeligt, og at der derfor ikke efter serviceloven kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste for hjemmeundervisning.

Det fremgår ikke af sagen, om det har været forsøgt at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste i skoletiden alene efter § 42 i serviceloven i stedet for som et led i hjemmetræning efter § 32. Det er – under ganske særlige betingelser – muligt at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste i skoletiden. Det gælder hvis barnet hurtigt bliver træt, eller hvis det har et stort pasnings- og plejebehov. Denne mulighed gælder helt generelt, og er altså ikke knyttet til hjemmetræning, men kan også anvendes i forbindelse med hjemmetræning. Se pkt. 205 i Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

Sagens identifikation: Afgørelse 042-11 fra Ankestyrelsen af 23.2.2011

Læs om sagen i Ankestyrelsens database over principafgørelser
Læs Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Tidligere artikler om dansk social- og uddannelsesret for børn med handicap
Ny principafgørelse om tabt arbejdsfortjeneste
Lovforslag om beskæring af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste følger barnet
Kommunernes Landsforening udtrykker usikkerhed omkring besparelse
Socialministeriet præciserer nye regler om tabt arbejdsfortjeneste
Forringelser af muligheder for hjemmetræning
Principafgørelse om nedsat forældrebetaling
Socialministeriet præciserer lovgivning
Slut med 50 % friplads i specialbørnehaver
Udgifter til gluten- og kaseinfri diæter kan ikke kompenseres
Ankestyrelsen baserer afgørelse på evidens

Lovgivning om hjemmetræning vedtaget i Folketinget

Joi Bay / 01.04.2011