Effekter af Pivotal Response Treatment kan ses på hjernescanninger

Gabriela Rosenblau er tysk psykolog uddannet på Freie Universitët i Berlin, men arbejder nu som forsker på Yale University.


 


Forskere fra Yale University har på en konference i sidste uge endnu engang vist, at positive effekter af ABA-træning kan påvises på fMRI-scanninger og målinger af blik-retning. På konferencen Neuroscience 2014 – som er verdens største neurologiske konference – fremlage forskergruppen nye resultater af fMRI-scanninger efter en intensiv træning med ABA-modellen Pivotal Response Treatment (PRT). Resultaterne bekræfter tidligere resultater, og det kan betyde, at man i fremtiden vil være i stand til at scanne børn med autisme for at kunne tilrettelægge den mest effektive intervention.

ABAforum har tidligere skrevet om, hvordan en forskergruppe fra Yale University kunne påvise positive ændringer i hjernens funktionsmåde hos to børn med autisme, der modtog træning efter ABA-modellen Pivotal Response Treatment (PRT) (se artiklen på ABAforum.dk). Efter fire måneders intervention viste fMRI-scanninger, at børnene var begyndt at bruge de dele af hjernen, som typiske børn bruger til at bearbejde sociale stimuli med; dele af hjernen, som hos børn med autisme er hæmmet (Voss et al. 2013).

Nu er undersøgelsen blevet udvidet til at omfatte 20 børn med autisme. Børnene var mellem 4 og 6 år gamle og de blev tilfældigt delt i to grupper: en interventionsgruppe og en venteliste-gruppe, der først fik tilbudt interventionen fire måneder senere. Ved at have en kontrolgruppe bestående af børn på ventelisten kan man kontrollere, at effekterne faktisk er opnået i kraft af interventionen og ikke et er resultat af en naturligt forekommende modning. I undersøgelsen indgik også en gruppe af typisk udviklede børn i samme alder og med samme IQ som forsøgsbørnene.

Alle børn – 40 i alt – blev scannet i en fMRI-scanner på to forskellige tidspunkter: inden interventionen startede og efter fire måneder. Ud over scanningen blev børnene også undersøgt for deres blikretning, og børnene med autisme blev testet for omfanget af autistiske symptomer. fMRI-scanningen kan måle ændringer i blodtilstrømningen i forskellige dele af hjernen. Når man bruger en bestemt del af hjernen, øges blodtilstrømningen til denne del, og det giver udslag i scanningen. En fMRI-scanning giver altså et billede af, hvilke dele af hjernen, der forbruger mest ilt og derfor må formodes at være de mest aktive, når forsøgspersoner bliver udsat for forskellige stimuli.

I sin præsentation på konferencen sagde hovedforskeren bag undersøgelsen, psykologen Gabriela Rosenblau, at før interventionen var der tydelige forskelle i de hjerneregioner, der er relaterede til social interaktion: børnene med autisme havde mindre hjerneaktivitet end de typisk udviklede børn, når de blev præsenteret for fotos af både glade og bange ansigter.

Efter fire måneders intervention var ikke alene børnenes sociale adfærd forbedret, deres autistiske symptomer var aftaget, og der var en tydelig sammenhæng mellem disse adfærdsændringer og øget hjerneaktivitet som respons på billeder af ansigter. De børn, der modtog interventionen, udviklede en hjerneaktivitet, der i højere grad ligner hjerneaktiviteten hos typiske børn, mens de børn, der var på ventelisten, ikke udviklede sig på same måde. På tilsvarende måde kunne forskerne ved at analysere blik-retningen se, at børnene i interventionsgruppen i højere grad begyndte at fokusere på de dele af ansigtet, der er knyttet til følelser – især munden. Forskerne fortolker disse resultater som et bevis på, at PRT-træning ikke alene ændrer adfærd, men også nogle grundlæggende neurologiske forudsætninger.

Gabriela Rosenblau fortalte konferencedeltagerne, at det endelige mål med denne type forskning er at kunne forstå, hvorfor og hvordan intensive interventioner som PRT fungerer hos forskellige typer af børn med autisme. Det er håbet, at man med tiden vil kunne tilpasse interventionen til de enkelte børns forudsætninger og deres hjernemønstre. Hvis man kan målrette interventionen på denne måde, vil det betyde muligheder for at spare tid og ressourcer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undersøgelsen er endnu ikke blevet offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men man kan læse et abstrakt på konferencens website.

Referencer
Rosenblau G., H. Friedman, B. Vander Wyk, K. Pelphrey, & Ventola, P. (2014). Pivotal response treatment alters brain function in children with autism Paper presented at the Neuroscience 2014, Washington, DC. November 17, 2014.

Voos, A., K. Pelphrey, J. Tirrell, D. Bolling, B. Wyk, M. Kaiser, J. McPartland, F. Volkmar and  P. Ventola (2013). Neural Mechanisms of Improvements in Social Motivation After Pivotal Response Treatment: Two Case Studies. Journal of Autism and Developmental Disorders, 43(1), 1-10. doi: 10.1007/s10803-012-1683-9. Læs abstract på ABAforum.dk


Joi Bay /25.11.2014