FORSKNING

Stadig bedre dokumentation for positive effekter af tidlig og intensiv intervention


Rapporten er udarbejdet af et hold forskere fra Vanderbilt University og udgivet af en afdeling af det amerikanske sundhedsministerium


En ny og omfattende rapport fra det amerikanske sundhedsministerium konstaterer, at dokumentationen for positive effekter af adfærdsanalytiske interventioner i løbet af det seneste par år er blevet stadig bedre. Alligevel efterlyses yderligere forskning, der sammenligner ABA med andre interventionsformer, og som kan belyse, hvilke specifikke dele af ABA, der er de mest virkningsfuld for bestemte grupper af børn med autisme.

I 2011 offentliggjorte tidsskriftet Pediatrics en oversigt over forskning i tidlig og intensiv intervention skrevet af et kollektiv af forskere fra Vanderbilt Evidence-Based Practice Center i Tennessee (se artiklen Tre forskningsoversigter i Pediatrics). Artiklen var baseret på en større rapport om 34 undersøgelser af interventioner – primært baseret på anvendt adfærdsanalyse (ABA). Nu har de samme forskere opdateret deres oversigt, som indtil videre er offentliggjort i en mere end 500 siders rapport. Den nye oversigt er baseret på 65 studier, der er offentliggjort siden 2011 – næsten alle om forskellige former for anvendt adfærdsanalyse.

Forskerne konkluderer nu, at der er stadig bedre evidens for, at adfærdsmæssige interventioner kan resultere i positive effekter for børn med autisme. Men på trods af forbedringer i kvaliteten af undersøgelserne, er der stadig behov for flere studier, hvor man sammenligner forskellige interventioner og der er også behov for metodiske forbedringer. Mere og bedre forskning er nødvendig for at kunne belyse, hvilke interventioner, der er mest effektive for særlige undergrupper af børn med autisme og for at kunne isolere de elementer eller komponenter i interventionerne, der giver den bedste effekt.

I rapporten gennemgås forskellige typer af ABA-intervention: tidlig, intensiv og langvarig ABA-intervention udført af professionelle; forældretræning; træning af sociale færdigheder; træning af legefærdigheder; kognitiv adfærdsterapi samt undersøgelser af søvn og kommunikation.

Forskning i tidlig, intensiv og langvarig ABA-intervention – ofte kaldet EIBI (Early Intensive Behavior Intervention) – viser, at denne form for intervention resulterer i forbedrede kognitive færdigheder (IQ) og sprogfærdigheder når man sammenligner med kontrolgrupper bestående af børn, der modtager et standard-tilbud. Men effekterne er varierende fra undersøgelse til undersøgelse, og det kan pege på, at der endnu ikke er klarhed over, hvilke elementer i interventionerne, der har effekt på bestemte subgrupper af børn med autisme.

Forældretræningsprogrammer er i rapporten ikke egentlig træning i hjemmet, men refererer i stedet til – ofte kortvarig - træning af forældre i at relatere sig til deres børn med autisme. Forskningen viser, at disse programmer resulterer i bedre relationer mellem barn og forældre og at der for nogle børn kan konstateres visse forbedringer i deres sprogforståelse og sprogproduktion. Men andre effekter er endnu ikke dokumenteret forskningsmæssigt.

Undersøgelser af interventioner med fokus på leg og interaktion – træning af såkaldt ’delt processering’ (delt opmærksomhed, følelser og imitation) – viser visse positive effekter på fælles opmærksomhed for især førskolebørn med autisme. Derimod er data for andre effekter af denne type træning endnu begrænset: legefærdigheder, sprog, sociale færdigheder.

Undersøgelser af kognitiv adfærdsterapi rettet imod angst hos højtfungerende børn med autisme har entydigt positive resultater.

Endelig gennemgår rapporten er række mindre, kortvarige undersøgelser af adfærdsmæssig intervention – om søvnforstyrrelser og kommunikation. Her er data for begrænset til at kunne sige noget sikkert om disse interventioners effekter.

Som nævnt er 65 nye studier behandlet i den opdaterede forskningsoversigt. Det er et betragteligt antal nye undersøgelser, der er offentliggjort i siden den sidste rapport blev udgivet i 2011. Men de 65 er kun et begrænset udsnit af de mange forskningsrapporter om adfærdsmæssige interventioner, der årligt udkommer. De 65 studier er et resultat af en udvælgelse baseret på børnenes alder og den anvendte forskningsmetodik. Forskergruppen har kun set på undersøgelser af børn i alderen mellem 0 og 12 år. De 0-2 årige er medtaget for at kunne inddrage forskning i intervention til børn, der er i fare for at udvikle autisme eller som har søskende til børn, der allerede har en autismediagnose. Kun undersøgelser, der er offentliggjort i engelsksprogede tidsskrifter er medtaget, og desuden er der kun medtaget de gruppestudier – dvs. enten kontrollerede forsøg med tilfældig fordeling på undersøgelses- og kontrolgrupper eller gruppeundersøgelser uden lodtrækning. Endelig har det været et krav, at data skal omfatte mindst 10 børn med autisme, og data skal være tilgængelige på en sådan måde, at de kan efteranalyseres og sammenlignes med data fra andre undersøgelser.

Forskerne fandt ikke mindre end 2.639 artikler om autismeintervention offentliggjort siden 2011. Men hovedparten opfyldte ikke udvælgelseskriterierne og slutresultatet var 79 videnskabelige artikler, som rapporterede resultater fra 65 forskellige undersøgelser – dvs. at nogle resultater var offentliggjort i flere forskellige artikler. Blandt disse var der ikke mindre end 48 randomiserede kliniske forsøg (såkaldte RCTs – Randomized Controlled Trials) og 17 var ikke-randomiserede gruppeundersøgelser. Det er en kraftig forøgelse siden 2011-rapporten, der kun indbefattede 34 studier, hvoraf kun to var randomiserede. Denne markante udvikling i ABA-forskningens kvantitet og kvalitet er i sig selv et tegn på, at der bliver stadig bedre dokumentation for denne interventionsform.

Weitlauf, A. S., McPheeters, M. L., Peters, B., Sathe, N., Travis, R., Aiello, R., . . . Warren, Z. (2014). Therapies for Children With Autism Spectrum Disorder: Behavioral Interventions Update. Comparative Effectiveness Review Number 137. Rockville, MD Agency for Healthcare Research and Quality.

Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ) er en afdeling af det amerikanske sundhedsministerium - U.S. Department of Health and Human Services. Rapporten er tilgængelig fra Agency for Healthcare Research and Qualitys website.

 

 

 

Joi Bay /15.08.2014